Selvom Finanstilsynet siden finanskrisen har fået bedre mulighed for at gribe ind over for uhæderlige bankledelser, har tilsynet lagt en blødere linje end kollegerne i andre europæiske lande.
Det skriver Finans.dk på baggrund af et diskussionspapir, som Finanstilsynet sendte i høring sidste år, og som DR Nyheder også er i besiddelse af.
- Selv om der er taget en række politiske initiativer til at skærpe kravene efter finanskrisen, har Danmark en mindre indgribende måde at håndtere kravene på end mange nabolande, og hvad der følger af internationale vejledninger, skrev Finanstilsynets direktør Jesper Berg efterfølgende i en kommentar.
For eksempel har myndighederne i Holland besluttet at sidde med til bords ved bestyrelsesmøder i store banker, mens myndighederne i Storbritannien og andre eurolande interviewer kandidater til topposter i store banker for at vurdere, om de er egnede til opgaven.
EU's medlemslande er forpligtede til at mindske risikoen for, at finansielle virksomheder kommer i problemer. Blandt andet ved at sikre, at virksomhederne drives ansvarligt.
Derfor skal landenes finanstilsyn løbende påse, at direktions- og bestyrelsesmedlemmer i banker og pengeinstitutter lever op til krav om egnethed og hæderlighed.
Finanstilsynet ville ikke pege på værktøjer
I Danmark skal Finanstilsynet også vurdere, om ledende medlemmer af de store finansielle virksomheder er klædt på at til at bestride deres poster.
Det var de samme regler, der for nylig betød, at Finanstilsynet for nylig sagde nej til at godkende Jacob Aarup-Andersen som ny administrerende direktør i Danske Bank.
Forklaringen gik på, at den 40-årige nuværende chef for bankens Wealth Management-afdeling ikke havde erfaring nok til at bestride posten som øverste chef i Danmarks største bank.
Med den seneste skærpelse af fit & proper-reglerne fra 2010 har Finanstilsynet også fået mulighed for at fjerne uansvarlige direktører og bestyrelsesmedlemmer fra deres poster.
Det fremgår dog ikke af diskussionspapiret fra Finanstilsynet, hvad det helt konkret er for værktøjer, som tilsynet har været tilbageholdende med at bruge over for banker og finansielle virksomheder.
Og over for DR afviser Finanstilsynet at stille op til interview.
Erhvervsminister: Notat vil blive brugt
Erhvervsminister Rasmus Jarlov (K) har dog allerede været ved tasterne efter offentliggørelsen af Jyllands-Postens artikel, hvor diskussionspapiret beskrives som et notat.
På Facebook skriver Rasmus Jarlov, at notatet er nyt for ham, men at man kan være sikker på, at det vil indgå i arbejdet med at styrke Finanstilsynet.
Ikke mindst efter sagen om Danske Banks mulige brud på hvidvaskreglerne i forbindelse med bankens filial i Estland.
- Det er åbenlyst, at tilsynet skal styrkes og føres på en anden måde, end det har været gjort i perioden 2007-2015, når vi kan konstatere, at Europas største hvidvasksag ikke er blevet opdaget.
Rasmus Jarlov lægger op til et mere "aktivistisk" finanstilsyn, der i højere grad selv kigger bankerne i kortene frem for at stille sig tilfreds med bankernes svar.
- Det kommer til at starte med, at jeg som bekendt allerede har bedt Finanstilsynet om at svare på, hvilke forslag de selv har til at styrke sig selv. Derefter inddrager vi alle andre relevante synspunkter og forslag i en grundig evaluering af hele setuppet.
SF vil kalde erhvervsministeren i samråd
Blandt erhvervsordførerne fra Folketingets partier synes notatet fra Finanstilsynet heller ikke at være kendt før nu, selvom det er offentligt tilgængeligt.
SF's Lisbeth Bech Poulsen ærgrer sig over, at hun ikke havde kendskab til notatet i forbindelse med de politiske diskussioner om de seneste stramninger af hvidvasklovgivningen.
- Det her er et diskussionsoplæg, som med Finanstilsynets egne ord skal diskutere, om man skal op på et niveau som i andre lande i forhold til den kontrol og de værktøjer, man kan bruge. Det havde været naturligt at bringe det med i diskussionerne om ny lovgivning, siger hun.
SF kom ikke igennem med sit forslag om, at Finanstilsynet skal have mulighed for at deltage i bestyrelsesmøder i de store finansielle virksomheder.
Men notatet peger ifølge Lisbeth Bech Poulsen på en række værktøjer, som Finanstilsynet skal blive bedre til at bruge - blandt andet omkring godkendelse af bankernes ledelsesmedlemmer og den løbende overvågning af dem.
Derfor vil hun nu kalde erhvervsminister Rasmus Jarlov i samråd.
- Når han én gang har sagt, at han vil have den skrappeste lovgivning i Europa, så skal vi selvfølgelig også have et finanstilsyn, der i hvert fald ikke bruger færre værktøjer, end der er lagt op til i international lovgivning, siger hun.