Offentligheden kan i dag måske blive klogere på, hvad der helt præcist foregik i Danske Bank, da udenlandske pengeoverførsler for 1.500 milliarder kroner over en niårig periode strømmede igennem bankens estiske filial - uden at banken stoppede det trods talrige alarmklokker.
Den tidligere chef for Danske Markets' afdeling i Baltikum, Howard Wilkinson, der for nylig stod frem som whistlebloweren i hvidvasksagen, er nemlig blandt deltagerne i en åben høring på Christiansborg her til formiddag.
- Det bliver ekstremt spændende at høre, hvad whistlebloweren har at sige, for hidtil har vi ikke hørt meget fra ham i offentligheden. Han har siddet i en central position i filialen i Estland og har derfor efter alt at dømme en del viden om, hvad der er foregået, siger DR’s erhvervskorrespondent Jakob Ussing.
Det er et dog et åbent spørgsmål, hvor meget Howard Wilkinson kan og vil fortælle ved dagens høring på Christiansborg.
For selvom han nu kan tale med myndighederne efter at være blevet frigjort fra den tavshedsklausul, han underskrev, da han forlod Danske Bank i 2014, så holder banken fast i, at han stadig er omfattet af tavshedspligt i forhold til bankhemmeligheder.
- Howard Wilkinson har sin amerikanske advokat Stephen M. Kohn ved sin side under hele høringen, og det er muligt, at alt hvad han siger, først skal klappes af med advokaten. Advokaten udsendte en pressemeddelelse på vegne af Wilkinson søndag, hvor dansk lovgivning kritiseres for at have en af de svageste beskyttelser af whistleblowere i Europa, siger Jakob Ussing og tilføjer:
- Advokaten kritiserer også, at Wilkinson stadig er omfattet af reglerne om bankhemmeligheder, blandt andet i forhold til oplysninger om kunderne, men lover dog, at Wilkinson nok skal tale alligevel.
Whistleblower kan udpege de ansvarlige
Den 47-årige brite var fra 2007 til 2014 chef for handelsafdelingen i den estiske filial, og handelsafdelingen blev på et tidspunkt involveret i de mistænkelige pengeoverførsler fra de udenlandske kunder i banken, fordi overførslerne omhandlede salg af russiske statsobligationer, som Wilkinsons afdeling stod for.
Inden sin afgang advarede Howard Wilkinson flere gange ledelsen i København om den estiske filials manglende hvidvaskkontrol, men uden at banken dengang fulgte tilstrækkeligt op på advarslerne eller selv kontaktede myndighederne.
- Han kender mange detaljer, og ikke mindst ved han måske, hvem der gjorde hvad, og hvem der ignorerede advarsler, og derfor måske ligefrem stod i ledtog med nogle af bagmændene, som mistanken går på, siger Jakob Ussing.
- Den mistanke er også årsagen til, at Danske Bank selv har politianmeldt otte tidligere ansatte i Estland. Wilkinson kan derfor muligvis bidrage med værdifulde oplysninger til myndighedernes efterforskning af sagen, der gerne skal placere et ansvar. Men vi mangler også svar på, hvad Wilkinson selv vidste, før han gik til ledelsen i 2013, for han sad i en central position helt tilbage fra 2007, siger Jakob Ussing.
Suspekte russiske handler vakte bekymring
Som daværende chef for handelsafdelingen blev Howard Wilkinson på et tidspunkt opmærksom på, at nogle af kunderne ønskede at handle med russiske statsobligationer for store summer.
Obligationerne skulle veksles til forskellige valutaer som led i overførslerne.
- De penge blev så sendt videre gennem en række konti i banken, og det gjorde ham bekymret for, hvad der foregik, fortæller Jakob Ussing.
Howard Wilkinson undersøgte selv et af de udenlandske selskaber, der var kunde i banken, og fandt ud af, at de officielle selskabsoplysninger i det britiske virksomhedsregister slet ikke stemte overens med det, der foregik i banken.
Derfor gik han i 2013 til Danske Banks ledelse i Estland, men her blev der ikke fulgt tilstrækkeligt op på advarslen, fortæller Jakob Ussing.
- Derfor skrev han til sidst til risikodirektøren i København i december 2013, at banken efter alt at dømme ligefrem assisterede med hvidvask for kunder, som ifølge Wilkinson i virkeligheden havde forbindelse til den russiske præsident Putins familie og den russiske sikkerhedstjeneste FSB.
Whistleblower kan score kontant gevinst i USA
Ledelsen i København reagerede heller ikke prompte på advarslerne og lukkede først porteføjlen af udenlandske kunder i den estiske filial ned ved udgangen af 2015.
I dag undersøger Statsadvokaten For Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), i daglig tale kendt som Bagmandspolitiet, to strafferetlige spor i sagen.
Det første handler om, hvorvidt banken juridisk kan drages til ansvar i sagen og få en bøde, mens det andet spor undersøger, om enkeltpersoner kan drages til ansvar.
Derudover risikerer Danske Bank at få bøder for milliarder af kroner i USA, hvor myndighederne flere gange har uddelt gigantiske bøder i hvidvasksager, der har involveret overførsler med amerikanske dollars, eller omfattet personer på amerikanske sanktionslister.
Det betyder samtidig, at Howard Wilkinson har meget på spil ved at udtale sig om hvidvasksagen, fortæller Jakob Ussing.
- På den ene side har han lagt sig ud med de mistænkelige kunder, og ifølge hans advokat så bør myndighederne yde ham beskyttelse, fordi disse kunder måske vil ham det ondt. Dertil kommer, at han stadig risikerer at bryde lovgivningen om bankhemmeligheder ved at udtale sig. På den anden side kan der være en stor kontant belønning i USA, hvis Wilkinsons oplysninger fører til, at de amerikanske myndigheder giver Danske Bank en kæmpebøde, siger han.
Høringen bliver sendt live her på dr.dk fra klokken 9.15-13.15.