Britiske Howard Wilkinson, der fra 2007 til 2014 var chef for Danske Banks handelsaktiviteter i de baltiske lande, er den whistleblower, der flere gange har advaret topledelsen om hvidvask i filialen i Estland.
Det bekræftede han i dag over for Berlingske, der i over et år har afdækket den sag, der beskrives som en af de største bankskandaler i danmarkshistorien.
DR's erhvervskorrespondent Jakob Ussing har fulgt sagen tæt og fortæller her, hvad det kan komme til at betyde, at whistlebloweren står frem.
For det første - hvorfor står han frem nu?
- Det gør han, fordi den estiske avis Eesti Ekspress har navngivet ham som whistlebloweren. Derfor har han besluttet at bekræfte over for Berlingske, at han er whistlebloweren, der advarede Danske Banks ledelse i København i december 2013 og flere gange derefter. Han har foreløbigt kun talt med Berlingske og ingen andre medier – heller ikke i Estland.
Gik han også til myndighederne i USA?
Hvad ved vi om ham?
- Han var chef for Danske Banks handelsaktiviteter i Baltikum fra 2007 til 2014 og arbejdede med base i filialen i Estland. Vi ved fra Danske Banks egen advokatundersøgelse, at nogle af de 15.000 mistænkelige kunder overførte værdipapirer fra Rusland i stedet for kontanter, og når de skulle sælges var det gennem Wilkinsons afdeling, så han har haft et meget præcist indblik i, hvad der foregik.
Hvad skal vi lægge i, at han ikke ønsker at sige mere til Berlingske, end at han sover godt om natten?
- Han siger, at han har alt på det rene såvel juridisk som etisk, så han må jo mene, at han har handlet så hurtigt, som han skulle, da han advarede bankens ledelse om de mistænkelige kunder og den mulige hvidvask. Det åbne spørgsmål er, om han også er gået til myndigheder på et tidligere tidspunkt. Den amerikanske erhvervsavis Wall Street Journal afslørede for et par uger siden, at de amerikanske myndigheder også undersøger sagen, og at det sker på baggrund af en whistleblower-henvendelse for to år siden. Men om det er den samme whistleblower, ved vi ikke endnu.
Nu vil alle tale med Howard Wilkinson
Kan Bagmandspolitiet og Finanstilsynet, der jo efterforsker sagen, bruge det til noget, at han nu står frem med navn?
Såvel Bagmandspolitiet som Finanstilsynet kendte i forvejen hans identitet, men efter den kritik, som whistlebloweren har rettet i Berlingske af Finanstilsynets første undersøgelse, der blev offentliggjort i maj, er det nu vel nærmest utænkeligt, at Finanstilsynet og Bagmandspolitiet ikke taler med ham i deres igangværende undersøgelse og efterforskning.”
Hvilken betydning kan det få for ham personligt, at han nu står frem?
- Han har stadig en tvist med Danske Bank om, hvorvidt han er løst fra den tavshedsklausul, han underskrev i forbindelse med at han forlod banken i 2014, eller ej. Men det burde ikke have betydning for den strafferetlige efterforskning. Det er dog klart, at alle nu gerne vil tale med ham, og han er også allerede blevet inviteret til erhvervsudvalgets planlagte høring om sagen på Christiansborg, så det er selvfølgelig blevet meget sværere at gå under radaren.