Det rammer de offentligt ansattes privatøkonomi vidt forskelligt, om de bliver sendt hjem fra arbejde på grund af en lockout eller en strejke.
I går blev slagsmålet om overenskomstforhandlingerne på det offentlige område optrappet, da stat, regioner og kommuner varslede lockout af størstedelen af de ansatte i den offentlige sektor.
De faglige organisationer havde udtaget omkring 100.000 offentligt ansatte til at gå i strejke fra 4. april. Det tal trumfede de offentlige arbejdsgivere med et lockoutvarsel for 440.000 offentligt ansatte, der kan blive sendt hjem uden løn fra den 10. april.
En så omfattende lockout lægger voldsomt pres på fagforeningernes strejkekasser, som i stedet for understøttelse vil tilbyde de lockoutede lønmodtagere favorable lån gennem deres fagforeninger.
Det gælder blandt andre for sygeplejersker, lærere og akademikere.
- Det er ikke sjovt, men det er trods alt en mulighed for at være dækket ind under en lockout, siger Sidsel Hall, der er sygeplejerske ved ortopædkirurgisk afdeling på Regionshospitalet Viborg.
Efter en lockout skal lånet betales tilbage via kontingentet, som ikke vil stige.
Kommer til at låne penge
Havde den offentlige arbejdsgiver ikke varslet lockout af de offentligt ansatte, havde Sidsel Hall og hendes kollegaer fået fuld lønkompensation fra Dansk Sygeplejeråd.
Men nu kan hun se frem til at skulle hænge på et lån, der senere skal betales af via kontingentet til Dansk Sygeplejeråd.
- Det er meget attraktivt for arbejdsgiver at lockoute. De sparer vores løn, og samtidig dræner de vores kasse meget hurtigt, siger Sidsel Hall, der er tillidsmand på Regionshospitalet Viborg.
Lærer kom ud af sit lån sidste år
Også folkeskolelærerne har fået et lockout-varsel. Dermed kan de se frem til at skulle låne penge, som erstatning for den løn, der udbetales af kommunerne.
Det har lærerne prøvet før. I 2013 blev samtlige skolelærere lockoutet i en arbejdskonflikt med kommunerne.
Sidste år kom Thomas Poulsen ud af det lån, han optog dengang. Han er lærer og tillidsrepræsentant på Grøndalsvænge Skole, hvor han har undervist siden 2001.
- I tilfælde af lockout må lærerne tage et konfliktlån. Så låner vi penge til vores udgifter og til at leve for. I 2013 lånte jeg 18.900 kroner, fordi jeg gik glip af en hel månedsløn. Dem har jeg brugt fire år på at betale tilbage, siger Thomas Poulsen.
Skolelærerne i Københavns Kommune var ikke blandt de lærere, som var udtaget til at gå i strejke i denne konflikt. Men Thomas Poulsen ærgrer sig over, at han nu kan se frem til at blive lockoutet igen, efter kommunerne har lagt op til at lukke samtlige danske folkeskoler.
- Det bliver jeg trist over at høre. Jeg havde håbet på, at der bliver lavet en aftale, det håber vi stadig væk på. Vi bliver også lidt triste over, at vores arbejdsgiver tilsyneladende ikke vil komme os i møde på nogen af de krav, vi stiller. Det er trist, for vi kan godt huske, hvad vi var igennem i 2013. Det var en lang måned, ind til regeringen greb ind, siger Thomas Poulsen.
- Jeg oplevede dengang, at vi fik at vide, at vi ikke skulle komme på arbejde, fordi vi blev lockoutet. Det gør altså noget, når man er glad for sit arbejde, så vil man gerne på arbejde og gerne have den løn, som man fortjener. Det at stå i den situation, det var hårdt, og det gjorde et stort indtryk på mange måder. Det var en følelsesmæssig hård tid at stå i det, siger Thomas Poulsen.