Efter et møde i hovedbestyrelsen varsler Kommunernes Landsforening lockout af omkring 250.000 kommunalt ansatte.
Det meddeler KL's formand, Martin Damm (V), foran pressen efter mødet.
- Det er en situation, vi på ingen måde har ønsket. Der er sendt et stort antal strejkevarsler til kommunerne rundt om i landet. I KL har vi en lockout-politik, der hedder, at hvis vi bliver mødt med meget store og omfattende strejkevarsler, så træffer vi en beslutning om lockout, siger han.
Nogle områder vil været undtaget af en lockout. Der er blandt andet tale om ældre og- handicapområdet, infrastruktur, varmeforsyning og vandforsyning.
- Der er tale om områder, hvor borgere er afhængige af hjælp. Vi er nødt til at tage borgernes parti i det her, siger Martin Damm.
Hvis lockouten bliver en realitet vil det ramme omkring halvdelen af de kommunalt ansatte, hvilket er væsentligt flere end de ansattes varslede strejke. KL's formand mener ikke, at KL optrapper konflikten.
- Det kunne man have sagt, hvis vi havde udtaget alle områder. Men vi er nødt til at sikre os, at konflikten ikke bliver langvarig, siger han.
Stat og regioner varsler også lockout
Lockoutvarslet kommer, efter at der de seneste dage er blevet sendt konfliktvarsler ud for en række faggrupper på det kommunale område, hvor godt 10 procent af alle medarbejdere er blevet udtaget til at strejke.
Hermed følger KL trop med innovationsminister Sophie Løhde (V), der tidligere i dag varslede en lockout for i alt 120.000 statsansatte gældende fra 10. april. Cirka 10.000 medarbejdere er ikke blevet varslet lockoutet, da de sidder i centrale eller vitale positioner, mens cirka 50.000 er tjenestemænd eller på chefkontrakt og hermed ikke må strejke eller lockoutes.
Derudover har Danske Regioner også netop varslet lockout, der vil berøre op til 70.000 mennesker i sundhedsvæsnet.
Håber at undgå strejker og lockout
På det kommunale område er der lige nu flere knaster i forhandlingerne mellem Kommunernes Landsforening og Forhandlingsfællesskabet, der forhandler på de kommunalt ansattes vegne.
Blandt andet er der uenighed om, hvor meget lønmodtagerne skal stige i løn de kommende tre år.
Ifølge KL’s topforhandler Michael Ziegler (K) er der meget lidt, der skiller parterne ad på løndelen. Præcis hvor meget, der skiller dem, vides ikke, men Ziegler har tidligere forklaret, at KL’s udspil ligger tæt op ad statens udspil på 6,7 procent i lønstigning.
Efter mødet sagde Michael Ziegler, at han håber, at der kan komme bevægelse og indrømmelser på bordet, så man undgår strejker og lockout.
- Det er en meget alvorlig situation, vi er kommet i. Den skal selvfølgelig føre til, at begge parter gør sit aller yderste for at få løst situationen og kigger indad, så vi kan skåne den danske befolkning. For det vil have ret omfattende konsekvenser, siger han.
En anden alvorlig udfordring, der skal overvindes, hvis en overenskomst skal falde på plads, er lærernes arbejdstid.
De forskellige fagforeninger har på det kommunale område dannet en form for musketered, hvor alle bakker op om, at en ny arbejdstidsaftale for lærerne har en meget høj prioritet i forhandlingerne.