For 11. gang på 17 år afsluttede FCK på den øverste plads i den danske superliga.
I dag triller en ny sæson i gang, og FCK er nok engang udråbt til at være storfavorit til at blive mester. Og det er der en god grund til: Penge.
- Der er meget klar sammenhæng mellem, hvor meget man bruger på løn, og hvor meget man vinder. De klubber, der kan opretholde et højt lønforbrug set i forhold til de andre klubber, vinder flere mesterskaber, siger Rasmus Storm, der er analysechef hos Idrættens Analyseinstitut.
Kan snyde grundloven
Instituttet har gennemgået lønudgifterne for 23 klubber i Superligaen og 1. division og parret tallene med klubbernes placering i 2015/16-sæsonen, så tallene passer med seneste regnskabsår.
Analysen viser, at de penge, der bruges på spillere, betyder næsten alt i Superligaen. Men også kun næsten:
- Du kan købe dig til sportslig succes. Men vores analyse viser også, at du kan snyde den fodboldøkonomiske grundlov. Fra sæson til sæson kan vi se, at der er klubber med et meget lille lønforbrug, som rent faktisk snyder de andre og får gode sportslige resultater langt over formåen, siger Rasmus Storm.
Sønderjyske og FC Helsingør
I sæsonen 2015/2016 var det særligt Sønderjyske, der med sin andenplads i landets bedste række præsterede langt over evne. Også i denne sæson spillede Sønderjyske bedre, end lønudgifterne berettiger til, da klubben sluttede i top seks - over økonomisk tungere klubber som OB, AGF og Esbjerg.
- Det kan lade sig gøre at kompensere med andre ting; hvis man har en særligt god strategi, en særligt god organisation, et særligt talentfuldt kuld. Det kan betyde, at de præsterer bedre, end forudsætningen er, siger Rasmus Storm.
- Så der er eksempler, hvor der opstår vinduer, hvor man kan slå til, når det gælder. Der var ikke nogen, der regnede med, at Helsingør med et lønbudget på 3,5 millioner kroner rykkede op i Superligaen.
- Og med den nye superligastruktur har de også bedre chance for at overleve, fordi få knald eller fald-kampe bestemmer, om man kan blive i rækken.
Da Herfølge vandt
En af de største overpræstationer i nyere tid stod Herfølge for, da klubben i 2000 vandt det danske mesterskab med det laveste lønbudget:
- Men der var Herfølge også heldige, at de vandt det danske mesterskab med det mindste antal point total set nogensinde. De andre klubber spillede altså relativt dårligt i den sæson.
Der var stor variation i klubbernes personaleudgifter i 2015/2016-sæsonen, der spænder fra 156,9 millioner kroner i FCK til 3,2 millioner kroner i FC Helsingør.
Den gennemsnitlige superligaklub havde fem gange så høje personaleomkostninger (63,8 mio. kr) som den gennemsnitlige 1. divisionsklub (13,1 millioner kroner).
- Selv om statistikken siger, at personaludgifterne bestemmer præstationen, så byder der sig de her muligheder, så hvis man er på det rigtige tidspunkt med den rigtige strategi og er heldig, byder muligheden sig for at kompensere for et lavere lønbudget, siger Rasmus Storm, analysechef hos Idrættens Analyseinstitut.
Metoden bag analysen
- •
Idrættens Analyseinstitut har inddraget i alt 23 klubber i analysen fra Superligaen og 1. division i sæsonen 2015/16. Da FC Vestsjælland blev erklæret konkurs efter runde 19, indgår de ikke i analysen.
- •
Resultatmæssigt har klubberne fået tildelt placeringer rangeret efter slutstillingen, hvor nr. 1 i Superligaen har fået nr. 1 mens nr. 1 i 1. division er blevet rangeret som nr. 13 - og så videre.
- •
Regnskabsdata for de enkelte inddragede klubber dækker kalenderåret 2016 eller regnskabsåret 2015/16. Set i forhold til lønforbrug er der anvendt tal for de samlede personaleomkostninger, der også inkluderer udgifter til administrativt personale, men det er ikke muligt at dele udgifterne yderligere op i det foreliggende regnskabsmateriale.
- •
I de klubber, der aflægger koncernregnskab, er der anvendt oplysninger om personaleomkostninger i moderselskabet eller tal fra segmentopgørelser i årsregnskabet, hvis det er angivet.
- •
Der er taget den naturlige logaritme til personaleudgifterne i de enkelte klubber for at udjævne store talmæssige forskelle i data.