Fra april 2011 til april 2012 var en stråmand placeret som direktør i et selskab, der handlede med elektronisk udstyr. I perioden blev der svindlet med momsen, og selskabet gik ned med en gæld til staten på 5,4 millioner kroner.
Men den tiltalte direktør havde ikke noget med driften af virksomheden at gøre og kendte ikke til svindlen, fortalte han i byretten. Derfor blev han frikendt. Men i landsretten blev han dømt skyldig i grov momssvig, og i 2015 gjorde Højesteret det så endeligt klart: Manden vidste, han var direktør. Derfor er han skyldig.
Den tidligere direktør blev idømt en bøde på 2,7 millioner kroner, en erstatning på 5,4 millioner kroner til Skat og blev idømt fængsel i et år og otte måneder, hvoraf et år og to måneder var betinget.
Redskab og afskrækkende effekt
Dommen i Højesteret slår endeligt fast, at det ikke er en gratis omgang at være stråmandsdirektør. Hvis du sælger dine personoplysninger til en bagmand, som udnytter din identitet til at oprette et selskab, er du ansvarlig.
- Dommen i Højesteret betyder, at man kan blive dømt som stråmand, hvis man selv er klar over, at man er indsat som direktør. Udfordringen for politiet er at bevise forbindelsen. Men det giver et redskab og en afskrækkende effekt, fortæller Stefan Kobbernagel, der er fagleder i Bagmandspolitiets skatteafdeling.
Bestemt type stråmand bliver dømt
Der findes to typer stråmænd, fortæller Lars Bo Langsted, juridisk professor ved Aalborg Universitet:
- Der vil være den stråmand, som absolut intet aner om, hvad det er, han har skrevet under på. Ham kan vi ikke komme efter, for han ved jo ikke engang, at han er proformadirektør. Andre typer stråmænd er godt klar over, at deres identitet bliver brugt i selskabsrettede sammenhæng.
- De har så et ansvar for at efterleve de pligter, man nu har som direktør. Det vil sige: sørge for en forsvarlig organisering af selskabet, den daglige ledelse, regnskabsførelse, bogføring og så videre, at det er i orden. Er det ikke det, kan man blive straffet, siger Lars Bo Langsted.
Men vurderingen vil være konkret fra sag til sag. Kunsten for politiet er at skabe forbindelsen mellem selskabet og stråmanden, forklarer Lars Bo Langsted:
- Selve unddragelsen i virksomheden vil man ikke kunne blive stillet til regnskab for, hvis man er ren stråmand, der slet ikke nogen idé har om, hvad det er der foregår. Men det er klart, at ved man, hvad der foregår, så bliver man medansvarlig for den svindel af alle millionerne. Så det ville være en meget konkret vurdering af, hvor hårdt man kan gå efter stråmanden, siger han.