Gadejuristen: Østeuropæere misbruges i stor stil

Cpr-numre og NemID sælges i stor stil på det sorte marked, siger organisationen Gadejuristen. Identiteterne bliver blandt andet brugt til at snyde statskassen.

Sorin Lettica fra Rumænien arbejdede omkring 90 timer om ugen til lidt under 40 kroner i timen. Det var ligesom at være slave, fortæller han i DR-programmet "Sådan svindles Danmark".

Østeuropæere er i stigende grad i risiko for at få stjålet deres identitet, når de kommer til Danmark, vurderer organisationen Gadejuristen.

- Vi ser flere og flere sager, hvor østeuropæere får stjålet deres identitet. Der er en stigning i noget mere systematisk, og vi kan se, at cpr-numre sælges videre over hele landet, siger Maja Løvbjerg Hansen, der er jurist i Gadejuristen.

Organisationen yder blandt andet retshjælp til udsatte mennesker som hjemløse, prostituerede og sindslidende. Det er også særligt socialt udsatte og hjemløse østeuropæere, som er i farezonen for at få deres identiteter udnyttet, forklarer Maja Løvbjerg Hansen.

Presset til at dele cpr-numre

Hun sidder med flere sager med østeuropæere, der er blevet udnyttet i svindelsager. Sagerne spænder fra de helt små former for misbrug som for eksempel køb af iphones til større og mere systematisk misbrug rumæneres identiteter til at begå organiseret kriminalitet.

- Jeg har oplevet flere klienter, der får et cpr-nummer, og efterfølgende oplever pres fra andre, der vil bruge nummeret. Så jeg tror både, at nogle opnår det bevidst, altså sælger det.

- Men der er også nogle, som får nummeret helt reelt og desværre befinder sig i et miljø, hvor der er en forventning om, at man så skal hjælpe dem, der ikke har fået et cpr-nummer endnu, siger Maja Løvbjerg Hansen.

Det bliver mere professionelt

Statsadvokatens afdeling for særlig økonomisk og international kriminalitet, i daglig tale Bagmandspolitiet, er opmærksom på stigningen i identitetstyverier, siger chefen Morten Niels Jakobsen:

- Det er et eksempel på, hvad et moderne samfund rejser af udfordringer. I gamle dage krævede det meget at forfalske et kørekort. Nu er det jo langt mere gennemført og relativt nemt at bruge oplysningerne online, siger Morten Niels Jakobsen.

I februar 2015 anholdt politiet 95 personer i den såkaldte Operation Hvepsebo-sag. Sagen afdækkede et omfattende kriminelt netværk, der med brug af menneskehandledes identiteter har bedraget den danske stat, banker, långivere og almindelige handlende for enorme beløb, mener politiet.

En enorm belastning for ofrene

Med et cpr-nummer og NemID åbner alle døre sig til det danske samfund.

Bliver et cpr-nummer, et NemID eller et sundhedskort udnyttet til identitetstyveri, kan det have store omkostninger, siger Maja Løvbjerg Hansen fra Gadejuristen:

- Man skal anmelde det til politiet og orientere kreditorerne og have is i maven, når det vælter ind med breve. Men det er en enorm belastning, og det er noget, man kan hænge på i årevis. Man skal hele tiden forfølge det. Det kan især være svært for udlændinge, som måske ikke forstår dansk.

- Det kan komme så langt, at de skal i retten, og hvis der først falder en dom for udeblivelse ved retten for eksempel, så er det svært at få kreditorer til at sige 'ok, så lader vi den ligge', fortæller Maja Løvbjerg Hansen.