Bagmandspolitiet: Alt for nemt at gemme sig bag en stråmand

Politiet oplever en ny type stråmænd. De kommer fra udlandet og er nemme at udnytte, fortæller leder af Bagmandspolitiets afdeling for skatte- og momskriminalitet.

Stråmænd bruges i flæng, når der begås selskabskriminalitet i Danmark. Bagmandspolitiet (domicil på billedet) oplever, at det ofte er rumænere, som bliver udnyttet - eller stiller deres identitet til rådighed for kriminelle. (Foto: © KELD NAVNTOFT, Scanpix)

Når en kurator anmelder et konkursbo, og politiet begynder at grave i det, er det ofte det samme syn, der møder lovens forlængede arm:

Pengene er væk, regnskaberne er væk, og direktøren er en intetanende person, en såkaldt stråmand, der ikke kender til selskabets gedulgte aktiviteter.

- Det er meget nemt at sætte en stråmand i spidsen for et selskab og dermed forsøge at løbe fra ansvaret, siger Stefan Kobbernagel, der er jurist og fagleder i Bagmandspolitiets nyoprettede Skattegruppe.

Moms og skattekriminalitet er ifølge politiet en ny trend hos kriminelle og en type kriminalitet, der kan være svær for politiet at opklare, fordi den er kompleks og fyldt med stråmænd.

Udenlandsk-klingende navne

Men med de åbne grænser har stråmandstypen ændret sig. I dag er det i højere grad udenlandsk-klingende navne, som politiet støder på, når det åbner for et konkursbo, forklarer Stefan Kobbernagel.

- I gamle dage gik man ind på et værtshus og fandt en letpåvirkelig person, der afleverede sit navn mod et beløb. Men der er ingen tvivl om, at strømmen af østeuropæere og sydeuropæere har gjort det ekstremt nemt at finde stråmænd.

Han henviser til Danmarkshistoriens største sag om menneskehandel, den såkaldte Hvepsebo-sag, hvor 95 personer - primært rumænere - blev anholdt. Langt de fleste var ofre i sager om identitetstyveri og stråmandsvirksomhed.

- De blev parkeret i en lejlighed, og så blev deres personoplysninger benyttet til at oprette selskaber, bankkonti og til at snyde systemet i det hele taget, siger han.

Systematisk handel med identiteter

Der er også stråmænd med danske navne, men de fleste har udenlandske navne, i hvert fald i de sager Kobbernagel kender til.

- Vi støder også på danske navne, de kan være rekrutteret for eksempel i et fængsel. Men det er rigtigt, rigtigt tit udenlandske navne; ikke kun rumænske. Også spanske, portugisiske og så videre, siger Kobbernagel.

- Der er formentlig nogen, der imod et engangsbeløb afleverer deres identitetsoplysninger til en bagmand, fordi de er ligeglade med, hvad de bliver brugt til. Og så er der dem, der ikke ved, at deres identitet bliver udnyttet, fortsætter han.

Ny type efterforskning

For Bagmandspolitiet er planen at være mere proaktive, så svindlen kan opdages, inden selskabet går ned med en stor gæld og en stråmand i spidsen.

- Vi ser en stigende tendens i momskriminalitet, som bliver mere og mere populært, siger Stefan Kobbernagel:

- Vores svar er et helt andet efterforsknings-setup, så vi ikke skal rydde op efter en stråmand, men mere proaktivt går ind og trækker i trådene fremadrettet, så er der langt større chance for at fange bagmændene frem for, hvis firmaet for længst er gået konkurs.