Det danske spillemarked vokser eksplosivt.
Særligt de hurtige pengespil som onlinecasino og livespil på sport er vild vækst, og tal fra Spillemyndigheden viser, at indtjeningen på væddemål og onlinecasino er mere end fordoblet, siden markedet blev liberaliseret i 2012.
Det bekymrer Socialdemokratiet, der ellers i juni var med i en bred politisk aftale, som skal lægge en dæmper på et brandvarmt spillemarked, og dermed også få færre danskere til at ende i spilafhængighed:
- Vi var som parti drivende i aftalen på Christiansborg, som markant skærper reguleringen, og som træder i kraft 1. januar. Men vi synes, det ville være rimeligt, hvis de kommercielle spilfirmaer betaler en højere afgift, end den, der blev sat for nogle år siden, siger Jesper Petersen, der er skatteordfører for Socialdemokratiet.
Spilafgift skal med i valgkampen
Han fortæller, at partiet havde forslaget om at hæve spilafgiften fra de nuværende 20 procent af spiludbydernes indtjening med til bordet, da der blev forhandlet om en ny aftale.
Men ordførerne var ikke enige, og derfor blev der givet håndslag på, at hvis regeringens farve næste år skifter fra blå til rød, så kan spilafgiften blive hævet.
- Skatteprocenten for spilfirmaerne blev sat lidt tilfældigt i 2009 ud fra en frygt for, at hvis den blev sat lidt højere, ville de ikke lade sig registrere. Men det har vist sig, at det gør de næsten alle sammen. Så den frygt har vi ikke længere, og derfor foreslår vi altså, at spilfirmaerne skal betale mere i skat og bruge penge på mere oplysning og mindske ludomanien, siger Jesper Petersen.
Øget afgift giver ulovligt marked
Men Jesper Petersen kan godt regne med, at de private spiludbydere forlader landet og efterlader et hul, der kan blive fyldt ud af et ulovligt marked, hvis han hæver afgiften.
Det mener direktøren for spilselskabernes brancheorganisation, Doga, Morten Rønde:
- Der er simpelthen så lave fortjenester på spil, og hvis du sætter afgiften op, så er der en risiko for, at det danske marked ikke er interessant nok at udvikle spil i. Så trækker selskaberne sig ud, og så kommer der sikkert igen også mere ulovligt spil i Danmark, siger Morten Rønde.
Sidste år var indtjeningen på den konkurrenceudsatte del af spillemarkedet seks milliarder kroner. En stigning på 40 procent, siden markedet blev liberaliseret i 2012.
Men faktisk er det en skrøne, at de kommercielle udbydere skovler penge ind på det danske marked, fortæller Morten Rønde:
- Det er faktisk ikke dem alle sammen, der tjener penge, for det er enormt svært at få en del af markedet i Danmark, og det at der er mange reklamer er altså ikke ensbetydende med, at der bliver tjent rigtigt mange penge, siger han.
Konservatives skatteordfører Anders Johansson deler bekymringen med Doga.
- Vi har ikke på nuværende tidspunkt noget ønske om at ændre på afgiften. En øget afgift ville ramme alle spillere. Jeg synes hellere vi skal hjælpe dem, der er afhængige i stedet for den brede masse, som har glæde af spil, han.
Bør betale mere
En gennemgang af de private aktørers regnskaber viser, at de fleste spiludbydere i Danmark har base i enten Sverige eller England, men har organiseret sig i Danmark via datterselskaber i blandt andre Gibraltar og Malta.
Dermed er de fri for at betale selskabsskat. Selskabsskat betaler til gengæld det statsejede Danske Spil, som sidste år overførte 468 millioner kroner i selskabsskat.
Det forstærker Jesper Petersen i, at spilafgiften bør hæves.
- De kommercielle spilfirmaer tjener rigtigt meget. Men dels betaler mange af dem ikke selskabsskat i Danmark, og dels er der et øget behov for behandling og forebyggelse af ludomani, og det kunne de passende selv betale for, siger Jesper Petersen.
Hvor meget spilafgiften bør hæves har Socialdemokratiet ikke taget stilling til endnu. Staten tjener årligt omkring to milliarder kroner på spilafgiften.