Jagten på den hurtige gevinst har taget livtag om danskerne, der spiller som aldrig før.
Det er især markederne for livebetting og onlinekasino, som vokser kraftigt.
Det kan være indsatser på, hvem der kaster det næste indkast i en fodboldkamp, eller hvilket tal kuglen lander på i rouletten, som virker dragende på danskerne.
Og nu viser tal, som Spillemyndigheden har leveret til DR Nyheder, at over 15.000 danskere har valgt helt at udelukke sig selv fra at spille om penge.
Det er en stigning på 37 procent på et år og over dobbelt så mange, som var tilmeldt Registret For Frivilligt Udelukkede Spillere - Rofus - for tre år siden.
- 15.000 er rigtigt mange mennesker, og desværre kommer der hele tiden flere til, siger Michael Bay Jørsel, der er leder af Center for Ludomani, som har afdelinger i Odense, Aarhus og København.
Med få klik kan man hos Rofus nemt blokere sig selv fra at spille om penge på nettet, lige som det heller ikke er muligt at komme ind på et kasino i Danmark, hvis man er tilmeldt Rofus.
Registret giver mulighed for forskellige udelukkelsesvarigheder på alt fra 24 timer til ubegrænset udelukkelse. To ud af tre brugere har ifølge den seneste opgørelse fra Spillemyndigheden valgt at udelukke sig permanent.
Spilselskaber skovler penge ind
Rofus blev introduceret sammen med den nye spillovgivning, der i 2012 liberaliserede spilmarkedet.
Siden er markedet for spil vokset kraftigt og slog sidste år igen rekord, da spilselskaberne tjente 9,2 milliarder kroner på danske spillefugle.
Det er især hurtige pengespil, som indfanger nye spillere.
Hurtige livebets på særligt fodbold og onlinekasino med roulette og enarmede tyveknægte, hvor gevinsten altid er lige rundt om hjørnet, vokser kraftigt.
Siden 2012 har spilselskaberne mere end fordoblet deres indtjening på væddemål og onlinekasino.
- Det er udelukkende online, vi ser væksten, og der, hvor vi ser folk have spilproblemer, er typisk på de spil, hvor der er hurtige triggers. Det er især livebets på væddemål og onlinekasino. På de langsomme spil står udviklingen stille, siger Richard Nørgaard, der er kontorchef hos Spillemyndigheden.
Aggressiv markedsføring
Den voldsomme vækst på det danske spillemarked er en lækkerbisken for internationale spiludbydere, som de senere år er rykket massivt ind på det danske marked og med omfattende markedsføring forsøger at vinde markedsandele fra det statsejede Danske Spil.
Center for Ludomani peger på den omfattende markedsføring som decideret ødelæggende i kampen mod ludomani.
- Den enorme markedsføring betyder, at spil bliver hypet, og det bliver umuligt for nogen at bevæge sig ind i naturlige rum på nettet uden at få en reklame for spil hele tiden. Reklamerne bliver ved med at fortælle dig, at 'det kan være, du bliver den heldige'. Det er dybt uheldigt, og vores erfaring er, at det især rammer folk, der i forvejen kæmper med et spilproblem, siger centerleder Michael Bai Jørsel.
Ifølge en rapport fra 2016 er antallet af ludomaner steget med 60 procent siden 2005 til omkring 10.000 danskere.
Men problemet er langt større, lyder det fra Center for Ludomani:
- Ifølge de seneste undersøgelser var der i 2016 125.000 voksne danskere, som i varierende omfang havde problemer med pengespil og yderligere omkring 31.000 unge under 18 år, som udviste en risikobetonet adfærd. Det er kæmpe store tal, og for hvert enkelt tal er der en skæbne med et problem. Og der er endnu flere pårørende, der også lider under denne spillemani, siger Michael Bay Jørsel.
Vil ikke tjene penge på ludomaner
Med et markedsføringsbudget på over 100 millioner kroner om året deltager Danske Spil i høj grad i kampen om kunderne.
Men ansvarlighedsdirektør Stine Hove Marsling afviser, at Danske Spil er med til at lokke spillere i fordærv.
- Det sidste, vi ønsker, er, at mennesker får spilproblemer. Der er ifølge de seneste tal 10.000 ludomaner i Danmark, og der kommer 2,5 millioner danskere gennem vores butik hvert år. Vi ønsker ikke, at én eneste af de 10.000 er i nærheden af os og heller ikke hos vores konkurrenter. Derfor vil vi gøre alt, hvad der står i vores magt med for eksempel bonuslofter og en masse andre initiativer for at forebygge og hjælpe.
- Vi vil ikke tjene penge på dem overhovedet. Men det er dilemmafyldt at tjene penge på spil, og det forpligter, siger hun.
Ringer til problemspillere
Danske Spils reklamekampagne 'Fordi vi oddser' viser unge mænd, der har svært ved at leve op til omverdenens krav, fordi de har penge på spil.
Mænd, der går glip af en fødsel, ikke vil rejse sig fra toilettet eller lufter hunden ud af vinduet.
Men der er ikke tale om personer, der har et problem med at spille. Kampagnen handler om underholdning, forsikrer Danske Spil:
- Det synes jeg ikke, og det er ikke intentionen. Jeg vil gerne gøre det helt klart, at intet af den markedsføring, vi foretager os, handler om at komme i nærheden af nogle af de mennesker, som har spilproblemer. Alt vores markedsføring handler om at sørge for at gøre spil til den underholdning, det skal være. Når det er sagt, så ved vi, at der er en lille gruppe med risiko for at ryge ind i et spilproblem, siger Stine Hove Marsling.
Hun henviser til Danske Spils mange tiltag mod ludomani. Blandt andet har spilgiganten i samarbejde med Aarhus Universitet udviklet en såkaldt spilskanner, som giver besked, når en kunde viser tegn på ludomani.
Derefter ringer Danske Spil til kunden og vejleder om mulige veje ud af ludomani.
Sidste år foretog Danske Spil opkald til 800 problemspillere, som blev fanget i spilskanneren.
Politisk aftale
Stine Hove Marsling peger på den politiske aftale, der i juni blev indgået, og som blandt andet lægger loft på de bonusser, som spiludbyderne lokker med.
Reglerne træder i kraft fra næste år og sætter også gang i en kulegravning af den omfattende markedsføring af pengespil på nettet.
- Nu ser vi endelig et politisk tiltag, og det er vi super glade for. Vi ville ønske, den var mere ambitiøs, og vi har blandt andet foreslået, at det bliver helt ulovligt at bruge bonusser. Vi har set vores konkurrenter bruge meget aggressivt høje bonusser på helt op til 12.000 kroner. Nu er der sat kap på. Men det er ikke nok, vi skal videre, siger Stine Hove Marsling.