Banker med hovedsæde i udlandet har aktivt og systematisk hjulpet danskere med at sende penge i skattely ved hjælp af skuffeselskaber og stråmænd.
Og vel at mærke med rådgivning på dansk.
Det viser Skats gennemgang af 2.400 mails mellem udenlandske pengeinstitutter og det omstridte advokatfirma Mossack Fonseca & Co. i Panama.
- Vi har set nogle mønstre og sammenhænge i, hvordan rådgivere fra primært udenlandske banker inden for EU har deltaget aktivt i planlægningen af skattelykonstruktioner, siger Steen Bechmann Jacobsen, nyudnævnt direktør for Særlig Kontrol i Skat.
Ved at sætte system i de mange løsrevne mailkorrespondencer, som Skat har købt sig adgang til, har Skat fået konkret viden om, hvordan bankrådgiverne har bestilt ydelser hos Mossack Fonseca & Co.
- Der har været flere serviceydelser på hylderne hos advokatfirmaet. Man har i vidt omfang kunne bestille det, man gerne ville have. Lige fra selve oprettelsen af et selskab, til fuldmagter, bestyrelsesreferater, årsrapporter og fakturaer, fortæller Steen Bechmann Jacobsen.
Skat: For tidligt at pege på strafansvar
Skats gennemgang af de mange mails har indtil videre afdækket helt konkrete tilfælde, hvor Mossack Fonseca & Co. har stillet selskaber til rådighed med direktører, der har poster i flere tusinde selskaber.
I andre tilfælde har pengeinstitutterne på deres kunders vegne bestilt tilbagedaterede dokumenter, fakturaer og bestyrelsesreferater med forudbestemte beslutninger hos Mossack Fonseca & Co.
Og så har Skats medarbejdere set eksempler på, at bankerne har afgivet urigtige oplysninger til Skat om deres kunders konti- og selskabsforhold.
Steen Bechmann Jacobsen vil dog ikke på nuværende tidspunkt udtale sig om, hvorvidt Skat vurderer, at der kan rejses sager om strafansvar i forbindelse med bankernes rådgivning.
- Det er meget tidligt for Skat udtale sig om, hvorvidt man kan gøre ansvar gældende. Men der viser sig en klar systematik i forhold til, at pengeinstitutterne har vidst, hvad de kunne efterspørge hos advokatfirmaet.
Er der nogen som helst tvivl om, at de her konstruktioner skulle bruges til at gemme penge af vejen i skattely?
- Vi kan ikke på nuværende tidspunkt sige noget om, hvad hensigten har været. Men vi kan sige, at man har faciliteret oprettelsen af selskaber, hvor det ikke hver gang har været åbenlyst, hvem de reelle ejere har været, siger Steen Bechmann Jacobsen.
Rådgivning foregik i flere tilfælde på dansk
Skat oplyser, at størstedelen af de pågældende banker, der har været under lup i forbindelse med gennemgangen af de købte papirer, hører hjemme i EU. Men Skat vil ikke sætte navn på bankerne.
Og blandt de 2.400 mails er der en række tilfælde, hvor rådgivningen er foregået på dansk.
Ifølge Skat tyder det på, at danskere ansat i udenlandske pengeinstitutter har været involveret, ligesom der er tilfælde, hvor der er blevet sendt bankudskrifter udarbejdet på dansk.
Indtil videre er der dog ikke tegn i materialet på, at pengeinstitutter med hovedsæde i Danmark aktivt har brugt Mossack Fonseca til skattelykonstruktioner, siger Steen Bechmann Jacobsen.
- Vi kan bare konstatere, at der er mailkorrespondance og anden korrespondance, der er foregået på dansk, siger han.
Men kan I udelukke, at der også har været danske banker involveret?
- Der er for tidligt at udtale sig om. På nuværende tidspunkt er der ikke indikationer på, at det er tilfældet.
Skat: Mange flere sager på vej
Da Skat i efteråret 2016 købte sig adgang til en mindre del af Panama-papirerne, var det i første omgang for at finde frem til de skattepligtige danskere, der kunne rejses krav imod.
Det har indtil videre ført til 77 sager, hvor der i 31 sager er rejst krav om betaling af knap 30 millioner kroner i ekstra skat. De resterende 46 sager ventes at bidrage med et betydeligt større beløb i skattekassen.
Og det er under gennemgangen af skatteansættelserne hos de personer og selskaber, som Skat har rejst krav imod, at der har vist sig et mønster i den rådgivning, de har fået.
- Oplysningerne har givet os en værdifuld indsigt i, hvordan de her skattelykonstruktioner er etableret. Hele setup'et bag det er vigtig viden for os og andre. Ikke bare i forhold til de konkrete sager, men også i forhold til sagskomplekser af lignende art, siger han.
Vi ser en praksis i rådgivningen med færdige pakkeløsninger med selskaber, direktører, årsregnskaber, bestyrelsesreferater. Har du set den slags før?
- Nej, det har jeg ikke. Det er specielt i og med, at det er første gang, at vi falder over noget, der er så skematisk tilrettelagt. Der er et klart mønster, men vi mangler stadig at gennemgå meget store dele af materialet. Der er mange flere sager i det her kompleks.
Skatteminister: Danske spor bliver undersøgt
I april 2016 kunne blandt andre DR løfte sløret for den svenske storbank Nordeas samarbejde med Mossack Fonseca.
Afsløringerne fik Nordea til at iværksætte en stor intern undersøgelse og skærpe råderummet for bankens afdeling i Luxembourg. Nordea fandt "mistænkelige indikationer" og tegn på skatteunddragelse i 68 tilfælde.
For nylig blev Nordeas afdeling i Luxembourg, der var i centrum for afsløringerne, solgt.
Om Nordea er blandt navnene på de banker, der har rådgivet danske kunder om skatteundvigelse via Mossack Fonseca, vil Skat dog ikke oplyse.
Skatteminister Karsten Lauritzen (V) kalder det dybt uacceptabelt, at der er "brodne kar i rådgiverbranchen."
Han fortæller, at Finanstilsynet nu skal kigge nærmere på Skats konklusioner. Og hvis der er begået ulovligheder, vil det blive meldt til Bagmandspolitiet.
- Papirerne peger på, at europæiske banker uden for Danmark har rådgivet om det her. Men en del af rådgivningen er jo foregået på dansk. Og så tilsiger sund fornuft, at der er et spor tilbage til Danmark. Det skal undersøges nu. Og hvis der begået ulovligheder, vil det blive fulgt til dørs.
Hos Finanstilsynet bekræfter direktør Jesper Berg over for DR Nyheder, at man i dag er blevet orienteret om Skats iagttagelser i forbindelse med Panama-papirerne.
- Vi vil naturligvis vurdere materialet nærmere og fortsætte vores dialog med Skat. Vi vil også dele materialet med relevante udenlandske myndigheder og vurdere, om det giver anledning til konkrete tilsynsaktiviteter i Danmark, udtaler Jesper Berg i et mailsvar.