- Det har helt klart været en overraskelse for mange, at vi har været i stand til det her.
Jim Sørensen, fagdirektør i SKAT, har arbejdet med de lækkede papirer fra advokatfirmaet Mossack Fonseca i to år.
- Vi har nu afgjort 31 sager. Og vi har sendt ekstra skatteregninger på knap 30 millioner kroner til dem, siger han.
Det er tolv danske selskaber og 19 privatpersoner, der indtil videre har fået en ekstra-regning fra Skat, fordi de har haft penge stående på konti i Panama og andre skattely. Og der er flere sager på vej.
Lyssky handel med moms
Allerede nu står det klart, at Skat gjorde en rigtig god handel, da Folketinget gav dem lov til at købe de lækkede oplysninger for to år siden.
Panama-papirerne har indtil videre indbragt 30 millioner i skat - det er langt mere end Skat måtte betale for papirerne.
- Vi gav seks millioner kroner inklusive moms for papirerne, siger Jim Sørensen.
Den er god nok.
Selvom Skat handlede med en person, der ulovligt var kommet i besiddelse af papirerne, så blev der betalt moms.
- Som myndighed kan jeg jo ikke overtræde reglerne. Og der er regler om, at sådan nogle data er moms-pligtige. Så derfor aftalte vi en pris uden moms og så indbetalte vi momsen til os selv, siger Jim Sørensen.
Flere sager på vej
Og Skat er ikke færdige endnu med at høste ekstra skattekroner ind fra Panama-papirerne.
- Vi har sendt forslag ud til yderligere 46 skatteydere om at forhøje deres skat på baggrund af oplysningerne i Panama-papirerne. Det drejer sig om forhøjelser på omkring 330 millioner kroner. Men vi har endnu ikke hørt om de acceptere forhøjelserne, siger han.
Detektiv arbejde
På trods af de tusindvis af dokumenter Skat købte - så har det stadig været et stort detektiv-arbejde, at finde frem til de danskere og danske selskaber, hvis navne gemte sig i papirerne.
- Det sværeste har været at identificere de her navne fra papirerne. Vi har forsøgt at vaske alle de data vi har fået, så vi med sikkerhed kan sige: det er det her selskab, og det er den her person, det handler om, fortæller Jim Sørensen.
- Så har vi rettet flere forespørgsler til udlandet, for at få bekræftet at det danske selskab eller den danske person har konto i disse lande. Papirerne har gjort os i stand til at spørge så specifikt, at de har været forpligtiget til at svare os, siger han.
- Jeg tror, at der er nogen, der blevet noget overrasket over, at vi har fået så god dokumentation for deres værdier, og hvad vi mener de er skattepligtige for. Der er ingen tvivl om, at mange er blevet overrasket over, at vi er i stand til at løfte bevisbyrden i de her sager, siger han.
Aldrig sikker på nye læk
Den største gevinst fra Panama-papirerne tror Jim Sørensen er skræk-effekten.
- Vi tror på en præventiv effekt. Nu kan man ikke længere være sikker på, at penge der er placeret langt uden for Skats rækkevidde, alligevel ikke ender hos os i form af lækager eller på andre måder, siger han.
Først senere vil det blive afgjort om skatteyderne også vil blive mødt med bødekrav eller en sigtelse fra politiet.