Landbruget kan ikke tjene penge gælden fortsætte med at vokse op over gylletankene.
En skidt situation, der ugentligt sender særligt svine- og mælkeproducenter i skifteretten med en konkursbegæring.
Redningen skal komme fra pensionsselskaberne og andre investorer, mener Socialdemokraterne, der lægger op til en fundamental ændring i ejerstrukturerne i landbruget.
- Vi foreslår, at dansk landbrug gennemgår en strukturel omlægning, så landbrugssektoren generelt består af flere levedygtige landbrug, som kan tjene penge og dermed også levere på de miljø- og dyrevelfærdskrav, som vi har, siger Simon Kollerup, der er Socialdemokraternes landbrugsordfører.
Samarbejde med investorer skal i gang
Pensionsselskaberne skal købe sig ind i dansk landbrug og dermed hjælpe med at nedbringe den gæld, der tynger landbruget, mener Kollerup.
- Vi ser gerne, at flere pensionskasser og nye investorer bruger de nye muligheder, så de fortsat skaber jobs her i Danmark, fortsætter han og opfordrer regeringen til at indlede et samarbejde med investorer allerede i dette efterår.
Landbrug og Fødevarers formand, Martin Merrild, har dog svært ved at se, hvad der skal få pensionsselskaberne til at investere i landbruget.
For den lave indtjening ændrer sig ikke, bare fordi landbruget får nye ejere.
- De vil jo komme med præcis den samme analyse, som jeg kommer med her. At omkostningsniveauet er alt for højt til, at det er en god forretning, siger Martin Merrild.
- Til forskel fra så mange andre, så mener jeg faktisk, at vi har meget dygtige landmænd. Og jeg har svært ved at forestille mig en struktur, hvor medarbejdere er interesserede i at arbejde gratis, som landmænd gør i øjeblikket, fortsætter han.
Dårlig konkurrenceevne
Martin Merrild henviser til en ny rapport fra CBS, der viser, at dansk landbrug blandt andet presses af en meget dårlig konkurrenceevne.
Som eksempel nævner rapporten, at en gennemsnitlig svineproducent har tabt 12,5 millioner kroner i indtjening de seneste 20 år i forhold til en svineproducent i Tyskland.
- Markedspriserne er så pressede, at det er dem, der har de bedste betingelser, som overlever. Og vi har alt for høje omkostninger i Danmark. Derfor er krisen så forholdsvis stor i Danmark, siger han.
Venstre: Klar til at kigge på konkurrenceevne
Venstres landbrugsordfører, Erling Bonnesen, hilser pensionsformuerne velkomne i landbruget, men kalder en ejerstruktur med investorer for 'et supplement til det eksisterende'.
- Selvejermodellen er den rigtige model, siger han.
Venstre melder sig klar til at tage endnu et kig på konkurrenceevnen:
- Landbrugspakken er første skridt. Men den her rapport bekræfter, hvad landbruget har sagt de senere år: at de er hårdt pressede. Det er også det, vi sætter fokus på nu, siger han.
- Punkt ét er afskaffelsen af PSO-afgiften, som vil være en forbedring af konkurrencevilkårene i hele produktionen. Den afskaffelse vil jo i hvert fald hjælpe landbruget, lige som det vil hjælpe gartnerier og andre produktionsdele af det producerende Danmark, fortsætter Bonnesen (V).
EU-kommissionen har underkendt PSO-afgiften, og inden 1. januar 2017 forsvinder den.
Forholdsvis stor krise i Danmark
Landbrug og Fødevarers formand, Martin Merrild, kalder regeringens initiativer for 'en vigtig begyndelse.' Men vejen er fortsat lang til at skabe et bæredygtigt erhverv:
- Enhver lettelse er vigtig, men det er meget store beløb, som adskiller os fra andre lande, siger han.
Det er ikke kun specifikke afgifter som PSO'en, pesticidafgifter og jordskatter, som presser landbruget. Men i høj grad også lønniveauet og den danske moms nævnes som hæmsko for dansk landbrug.
I næste uge offentliggøres strukturen for regeringens landbrugsfond, Dansk Landbrugskapital.
Planen er, at staten stiller sikkerhed, men det er pensionsselskaberne, der skal stille med de store summer, som kanaliseres ud i landbruget. Spørgsmålet er så, om det lykkes at finde en model, der er attraktiv for pensionsselskaberne.