Landbrugets samlede gæld fik sidste år endnu et puf i den forkerte retning.
Gælden i landbruget er nu opgjort til 379 milliarder kroner. Det er otte milliarder kroner mere end i 2014.
Det er først og fremmest den dyre bankgæld, der er vokset med hele 10 procent til 82 milliarder kroner, der er skyld i gældsstigningen, viser tal fra landbrugets videncenter Seges.
- At der er en 10 procents forøgelse af bankgælden, er absolut et tegn på, at det går den forkerte vej. Det er rigtig alvorligt, fordi det er en meget høj gældsprocent, man har, siger Mogens Ove Madsen, der er lektor i samfundsøkonomi på Aalborg Universitet.
Stigning i gæld trods konkursrekord
Med 160 konkurser var 2015 et nyt rekordår for fallerede landmænd, og trenden ser ud til at fortsætte med en ny konkursrekord i april måned i år.
Indgik de konkursramte landmænd også i statistikken, havde landbrugets samlede gæld været 2,2 milliarder kroner højere, viser tallene fra Seges.
- Det er en ret voldsom gældsopskrivning, og det er primært gæld til bankerne, der vokser. Realkreditinstitutterne har et loft over, hvor meget de må låne ud til landbruget, det har bankerne ikke, siger Klaus Kaiser, der er økonomisk chef for Seges.
To ud af tre kroner er svage
Seges betegner 1.600 bedrifter svarende til 14 procent af alle landmænd som kriseramte - og hele 1.000 bedrifter eller knap 10 procent af alle landmænd er konkurstruede.
- På et tidspunkt er der en grænse for, hvor høj gældsætningen kan komme op. Gælden skal nedbringes. Der er forskellige måder at nedbringe den på, og den absolut sundeste måde er, at landbruget begynder at tjene noget mere, så de er i stand til at afdrage på gælden, siger Klaus Kaiser.
I Finanstilsynets seneste gennemgang af risici i dansk økonomi blev udlån til landbruget for 65 milliarder kroner kategoriseret som 'svage lån'.
Det svarer til, at mere end to ud af tre kroner, som pengeinstitutter har lånt ud til landbruget, er så usikre, at bankerne ikke kan være sikre på at hale pengene hjem.
Underskud i over halvdelen af landbruget
Det er især de to hoveddriftsgrene svine- og mælkeproduktion, som lider under rekordlave verdensmarkedspriser.
- Det er primært mælkeproducenterne, som har det svært, for vi har historisk lave priser på mælk, og der bliver opbygget gæld på mælkebedrifterne i øjeblikket, siger Klaus Kaiser erhvervsøkonomisk chef i Seges.
I 2015 havde en gennemsnitlig mælkeproducent et driftsunderskud på 14.510 kroner. En svineproducents underskud var i gennemsnit knap 200.000 kroner.
De to driftsgrene udgør over halvdelen af alle landbrug i Danmark.
- De her gældsposter tynger så kraftigt på budgetterne i landbruget, at man har svært ved overhovedet at sikre sig selv en indkomst. Og det ved alle jo, at det holder ikke i længden, siger Mogens Ove Madsen.
De sorte skyer over landbruget viser sig vel og mærke på et tidspunkt, hvor renterne er usædvanligt lave. Seges vurderer, at 250 landmænd vil blive føjet til gruppen i fare for at gå konkurs, hver gang renten stiger med et procentpoint.