Andreas Bonde er mælkeproducent i den sønderjyske by Tinglev og må - lige som mange af sine kolleger - i banken for overhovedet at få mad på bordet og betale regningerne.
Det er efterhånden en del år siden, at mælkeproduktion har været en god forretning. Men egenkapitalen er efterhånden eroderet, og de enormt lave mælkepriser betyder, at Andreas Bonde betaler for at gå på arbejde.
- Vi skal vende hver en sten for at se, hvordan vi kommer gennem krisen. Nu har vi valgt ikke at genansætte en elevstilling. Og vi har en elev, der skal på skole her til september. Der overvejer vi også kraftigt, om vi skal klare det selv for en periode, siger Andreas Bonde i sin kostald, mens hans 140 kvæg er på vej gennem den rutinemæssige morgenmalkning.
- Jeg har haft den her ejendom siden 1988, og det har været min drøm altid. Men vi går da også og overvejer, om skal vi stoppe mælkeproduktionen, skal vi sætte ejendommen til salg? Vi er lige så frustreret som alle vores kolleger, siger han.
Hver uge skal der ringes til advokater
Sidste år slæbte den gennemsnitlige mælkeproducent sig gennem året med et driftsunderskud på 14.000 kroner, vel at mærke før landmanden havde fået løn, og renterne til banken er betalt.
Og krisen fortsætter med at udhule landmændenes egenkapital og dagligt sætte landbrugsfamilier på gaden.
Det forklarer Jens Schjerning, der er cheføkonom hos Angrocura, som har Andreas Bondes gældsramte bedrift som kunde.
- Det er en trist situation. Hver uge sidder jeg i et rådgivningsforløb, hvor familien over for mig må trille en tåre, og så slutter vi ofte sådan nogle samtaler med, at vi hellere må få ringet til nogle advokater, der kan fortælle, hvad de har af rettigheder i forbindelse med en konkurs, siger han.
Krisen i landbruget har stået på i så lang tid, at der ikke er mere egenkapital at tærre på. Derfor er vi snublende tæt på at vinke farvel til en lang historie som landbrugsland, mener Jens Schjerning:
- For mig at se er løsningerne efterhånden ved at være udtømte. Vi har optimeret hver en sten, vi er næsten 100 procent variable, vi betaler ingen renter, vi betaler ingen afdrag, og så kan vi stadig ikke nedbringe gælden. Og derfor må man også stille spørgsmålet til samfundet i Danmark: Hvad vil man i grunden med det her erhverv på sigt, for vi kan umuligt fortsætte, siger han.
Den animalske produktion forlader Danmark
Det er et problem for danske landmænd, at afregningspriserne er i bund. Men i de omkringliggende lande er krisen ikke nær så dyb, og det viser bare, at det er de danske rammevilkår, som tvinger danske landmænd på gaden, siger Jens Schjerning:
- Vi har nogle vilkår, der er blevet så stramme, at vi ikke kan producere på sigt. Det betyder, at hvis der ikke sker noget drastisk; for eksempel at afregningspriserne stiger drastisk, eller at regeringen laver nogle lempelser akut, så forlader den her animalske produktion Danmark.
- Det sker hver dag i øjeblikket, siger Jens Schjerning.