S og DF undrer sig over at Finanstilsynet ikke går hårdere til bankerne

Skatteordførere tvivler på, at alt kommer frem, når det er op til bankerne selv at give Finanstilsynet oplysninger.

Jesper Petersen er skeptisk ved Finanstilsynets brug af frivillighedens vej i sag om Panama papirer. (Foto: © KELD NAVNTOFT, Scanpix)

Det danske finanstilsyn har valgt at gå frivillighedens vej i forhold til at belyst bankernes samarbejde med det omstridte advokatfirma Mossack Fonseca i Panama.

Det fortalte Jesper Berg, der er direktør i Finanstilsynet, til DR Nyheder her til morgen.

- Vi skal først blive klogere på, hvad der er op og ned i denne her sag, før vi beder bankerne om yderligere, siger Jesper Berg.

Frivillighedens vej

Jesper Berg fortalte også, at der er et antal banker, der af sig selv har rettet henvendelse til Finanstilsynet for at fortælle om deres samarbejde med Mossack Fonseca. Finanstilsynet vil dog ikke sige, hvor mange og hvilke banker de er i dialog med.

På Christiansborg er skatteordførerne fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti dog noget skeptiske ved den frivillige løsning.

- Risikoen ved at gå frivillighedens vej er, at der er nogen, der ikke spiller med eller putter med det. Hvis ikke de meget hurtigt kan se, at de med de frivillige løsninger, de åbenbart arbejder med, får alle bankers informationer, så må man gribe hårdere til værks, siger skatteordfører Jesper Petersen (S).

Kræv redegørelse

Dansk Folkeparti mener, at Finanstilsynet bør kræve en dækkende redegørelse af bankerne.

- I en så stor sag som denne, synes jeg ikke, at det er nok, at man bare stiller sig tilfreds med de data, bankerne selv giver, siger skatteordfører Dennis Flydtkjær (DF).

Han mener, at Finanstilsynet hurtigst muligt bør afkræve en redegørelse fra bankerne, ligesom det britiske finanstilsyn har gjort.

- Det kræver, at man beder om materiale og en redegørelse, før man kan stille de rigtige spørgsmål til den. Jeg synes, det er oplagt, at Finanstilsynet får indkaldt bankerne både til at finde ud af, hvordan de gør brug af rådgivningsfirmaer i skattelylande og for at finde ud af, om de indberetninger, man får, også er dækkende for, at man har et spor at gå efter, for at kunne gå efter de her kriminelle, der prøver at undgå at betale skat ved at bruge skattelylande, siger Dennis Flydtkjær.