S og DF om mindre ansvar til Postnord: Landdistrikterne kommer til at betale prisen

Det trækker op til storm hos partierne i forligskredsen, der står bag postforliget.

For mens Postnord er i dyb krise, og regeringen slås med den svenske stat om regningen for krisen, så har Transport-, Bygnings- og Boligministeriet fået udarbejdet en fortrolig rapport, der lægger op til at skære markant i Postnords ansvar og forpligtelser over for danske postkunder.

Det kommer bag på postordfører for Socialdemokratiet, Christian Rabjerg Madsen, at regeringen afsøger muligheder for at nedbarbere den befordringspligt, der stiller krav til Postnords landsdækkende service, mens der samtidig foregår forhandlinger om postkoncernens fremtid.

- Jeg frygter, at virksomheden kan komme ud i en endnu dybere krise, hvis ikke snart forhandlingerne mellem Danmark og Sverige bliver afsluttet, og vi har et ejerskab, der står samlet, siger han.

Landdistrikterne betaler prisen

Rapporten, som er udarbejdet for ministeriet af konsulentvirksomheden Qvartz, anbefaler, at Folketinget tager et markant opgør med den nuværende befordringspligt.

Det skal ifølge rapporten ske ved, at Postnords forpligtelse skæres ned til kun at omfatte levering af små breve under 50 gram.

Men det vil komme til at koste postkunder på landet flere penge samtidig med, at de kan forvente ringere service, mener Henrik Brodersen, der er postordfører for Dansk Folkeparti.

- Hvis det er sådan, at man går på kompromis med befordringspligten, så bliver det jo folk i de tyndeste befolkede områder, det vi kalder landdistrikterne, som kommer til at betale prisen. Det er jeg slet ikke tilhænger af, siger han.

Socialdemokratiets postordfører deler bekymringen. Hvis Postnord ikke længere har det som forpligtelse at levere breve og pakker over 50 gram til hele landet, kan det betyde forringelser for postkunder i yderområderne.

- Fjerner man befordringspligten, så kan man frygte, at servicen går ned, og prisen går op i de tyndt befolkede områder, siger Christian Rabjerg Madsen.

Ministeren må på banen

I sit lovkatalog for folketingsåret 2017/2018 lægger regeringen op til en ændring af postloven gennem en såkaldt "fremtidssikring af befordringspligt".

Det undrer især Dansk Folkepartis Henrik Brodersen, at ministeren ifølge ham ikke har orienteret forligskredsen bag postforliget om de mulige planer.

- Vi sidder i en postforligskreds, som stort set alle partier er en del af, og jeg har ingenting hørt. Jeg har ikke været inviteret til et møde om, at det var den her vej, man ville gå, siger han og forsætter:

- Nu må ministeren komme på banen og forklare os andre, hvad hans hensigter er, siger han.

De Konservatives postordfører, Rasmus Jarlov, ser dog med mildere øjne på at slække på de fremtidige krav, som Postnord skal leve op til.

- Vi synes, der skal bringes post og pakker ud i hele landet - også i landdistrikterne. Men det er ikke sikkert, at det løses bedst gennem en befordringspligt, siger han.

Han vil ikke afvise, at forsendelser af pakker og større breve kan ske på markedsvilkår, så Postnord selv kan bestemme pris og leveringstid i fri konkurrence med udenlandske fragt- og pakketjenester som UPS, Fedex og DHL.

- Det kan godt være, at stat og kommuner skal betale private aktører for at løse den opgave. Det vil formentlig være mere effektivt end det Postnord, vi har i dag, som har en række begrænsninger og ikke løser opgaven særligt effektivt, siger han.

Ifølge Rasmus Jarlov kan et statsligt tilskud også komme på banen, når næste postforlig skal aftales.

- Vi så gerne, at private aktører kunne komme ind og levere pakker og breve i hele landet - eventuelt også med tilskud fra det offentlige, så det kan blive en overkommelig pris i landdistrikterne, siger Rasmus Jarlov, postordfører for De Konservative.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) har endnu ikke ønsket at kommentere rapporten.

Postnord har heller ikke ønsket at kommentere rapporten.