Det er i dag næsten et år siden, at bestyrelsesformand Jens Moberg på et møde med Transportministeriet for første gang fortalte, at hans postkoncern har et akut pengeproblem.
Kun få måneder forinden var de danske politikere ellers modstræbende gået med til at ændre postloven, og Postnord havde – blandt andet på den baggrund – præsenteret sammenhængende budgetter for de næste mange år. Alligevel manglede der nu pludselig store summer for at få forretningen til at hænge sammen.
Siden er postens problemer kun vokset, og der er endnu ingen løsning. Underskuddet er stort, og hullet i kassen vokser dag for dag.
Den ophedede situation har sat en boltpistol for panden af alle hellige køer på postområdet.
Posten er i dag ejet i fællesskab mellem den danske og svenske stat, og der blev skålet i champagne ved fusionen i 2008. For bare et år siden var det så godt som utænkeligt, men højt placerede regeringskilder vil i dag ikke afvise, at det stadig kan ende med en opsplitning af selskabet.
Som et tegn på situationens alvor er sagen rykket fra postens ministerium - Transportministeriet - til finansministeriet, og partiledere i både regeringen og oppositionen holdes orienteret om udviklingen.
Brat brevfald udløste krise
Bestyrelsesformand Jens Mobergs hovedforklaring på de akutte problemer er, at antallet af breve i Danmark falder langt hurtigere end nogen kunne have forudset, og at mens indtægterne falder hastigt, så kan man ikke sænke omkostningerne i samme tempo.
Det skyldes, at mere end 3000 personer er tidligere tjenestemænd, der nu er ansat på særlige vilkår, der blandt andet giver dem tre års løn ved en afskedigelse. Det vil koste milliarder i engangsomkostninger at afskedige dem.
Hovedbruddet har været så stort i staten, at moderniseringsstyrelsen har udarbejdet oversigter over, hvor man ellers ville kunne placere de ansatte – som pedeller på folkeskoler, som gravere på kirkegårde, som chauffører i politiet? Vurderingen lader dog til at være, at det ikke bliver aktuelt.
Dansk - svensk uenighed
Krisen har udløst hidsig uenighed på tværs af sundet.
Den svenske erhvervsminister har i klare vendinger og i flere omgange slået fast, at man ikke ønsker at være med til at betale regningen for problemerne i den danske del af koncernen. Det er næppe kun landegrænser, der nærer hans uvilje – som socialdemokrat var han i mod fusionen af det danske og svenske postvæsen tilbage i 2008.
At stemningen i forhandlingslokalet har været alt andet end broderlig fremgår med al tydelighed af offentlige trusler fra unavngivne svenske regeringskilder i den svenske presse.
Først lød det, at den svenske regering ultimativt overvejer, at erklære den danske del af Postnord konkurs, fordi dette juridisk skulle kunne efterlade milliardregningen for de tidligere tjenestemænd hos den danske regering. Meget tyder dog på, at det næppe vil være tilfældet.
En anden trussel – ligeledes via anonyme kilder i dagspressen – har været en regulær stævning af den danske stat for med åbne øjne at udhule den fælles postforretning gennem en digitaliseringsstrategi, hvor al offentlig post som udgangspunkt går via e-boks i stedet for at benytte postens traditionelle kerneforretning og indtægtskilde, det gode gamle brev. Der findes ingen central strategi for digitalisering af offentlig post i Sverige, og her falder brevmængden ikke i samme tempo.
Seneste nyt er – ifølge Børsen – at man ikke engang længere kan mødes i forhandlingslokalet. Drøftelserne skal reelt være brudt sammen.
Hellige køer står tæt
I årtier har politikerne beskyttet danskernes muligheder for at modtage post på hjemmeadressen – til ens priser og uanset hvor i landet, man bor. De hellige køer har stået tæt på postområdet.
Godt nok har den seneste ændring af postloven fra 2016 slækket markant på kravene til posten – f.eks. når det gælder leveringstid – men mange iagttagere mener, at det kommer meget sent.
Den akutte krise åbner for helt nye scenarier. Boltpistolen er fundet frem og fingeren er på aftrækkeren.
Regeringen har annonceret, at man i næste måned vil fremsætte forslag til en ændring af postloven uden at ville forklare nærmere om, hvad dette går ud på.
Meget tyder på, at man her vil åbne postlovens bestemmelser i en grad, så man har flest mulige handlemuligheder i spillet om posten fremtid – uanset om det bliver med eller uden Sverige.
En fortrolig rapport udarbejdet for Transportministeriet af analysehuset Qvartz viser, at alle muligheder kan komme i spil. Konsulenterne er blevet bedt om at vurdere fremtiden for det danske postmarked.
De leverer dermed ikke bare input til de forskellige muligheder for Postnord, men åbner for en helt ny organisering af danskernes post.
Her opridser man fire alternative modeller for posten. Mest drastisk er et forslag om at ændre radikalt på lovkravene til befordringspligten.
I dag er der pligt til at sikre udbringning af breve og pakker på op til 20 kg i hele landet til samme pris. Men rapporten foreslår at slække på kravene, så der frem over kun skal være befordringspligt på breve på op til 50 gram.
Dette vil sikre, at vigtig brevpost fra det offentlige stadig kommer uhindret ud over alt, men fødselsdagsgaven fra tante Karen eller den nye trøje købt i en netbutik vil ikke længere være omfattet.
Det skal klares på almindelige markedsvilkår. Hvis konkurrencen fungerer i markedet, så bør det sikre rimelige priser – men mange er bekymrede for, at det reelt vil betyde en prisdifferentiering mellem land og by, hvor de tættest befolkede område får billigst post, mens tyndt befolkede områder får dyrere post. Hvis de altså overhovedet får post, ud over breve under 50 gram.
Rapporten udpeger denne model som den billigste og mindst risikable for staten.
Havde man spurgt politikerne om dette var et realistisk scenarium for et år siden, så ville de fnysende have afvist det pure. I dag svarer de måske ikke et klart ja, men de skæver nervøst til boltpistolen.