Roskilde Bank-direktør: Jeg blandede mig ikke

Har Niels Valentin Hansen ansvaret for de store tab, der førte til Roskilde Banks krak?

Gik han over sine beføjelser og lod banken vokse så uforsvarligt, at han er erstatningspligtig for én milliard kroner?

Det er de centrale spørgsmål i sagen om Roskilde Bank, der i 2008 krakkede med et brag og store konsekvenser for 33.000 aktionærer og otte år senere er centrum for en af danmarkshistoriens største erstatningssager.

I dag blev retsmøde nummer 31 afholdt i Østre Landsret. Men bevågenheden var ekstra stor, fordi den tidligere bankdirektør Niels Valentin Hansen for første gang skulle give lyd fra sig - siden han i 2008 gik ned med Roskilde Bank og blev det første ansigt på den lurende finanskrise.

Niels Valentin Hansen erklærede sig fra start uenig i alle anklagerne.

- Jeg er ikke enig. Grundlæggende var der ikke andre motiver end at hjælpe kunden med at låne nogle penge, sagde han.

Medarbejderne løste opgaverne

Niels Valentin nåede at være administrerende direktør i Roskilde Bank i 29 år, hvor han startede som elev. I Valentins tid ved roret voksede banken fra en lokalbank til at blive blandt de ti største banker i Danmark.

- Det var en almindelig talemåde, at Roskilde Bank var en gammel bank, da jeg overtog den. Så derfor forsøgte vi at ændre den til at være mere moderne. Vi blev mere salgsorienterede og rådgivende, forklarer han.

Men gennem hele dagens retsmøde brugte han meget tid på at lægge afstand til, hvor involveret, han var i bankforretningen i årene op til bankens krak.

- Jeg havde også den holdning, at jeg blandede mig ikke i det, de lavede, og jeg havde heller ingen naturlig adgang til det, sagde Niels Valentin i retten.

- Hvis jeg blander mig for meget og ikke træder et skridt tilbage, så vil jeg måske vanskeliggøre opgaven for mine kolleger, derfor blandede jeg mig ikke i alt, sagde han.

Niels Valentin Hansen mente ikke, der var foregået noget forkert i Roskilde Bank og brugte en del tid på at lægge afstand til selve bankforretningen, som han i høj grad overlod til sine ansatte, som han havde stor tillid til.

Var på vej på pension – Allan skulle tage over

Niels Valentin fortalte også, at hen selv var på vej på pension, og at det lå i kortene, at tidligere kreditchef og underdirektør Allan Christensen skulle overtage direktørposten.

Derfor ”blandede han sig ikke”.

Det ligger på linje med hans seneste udmelding i offentligheden, da han i 2013 til B.T. lagde en del af ansvaret over på Allan Christensen:

- Hvis jeg blander mig for meget og ikke træder et skridt tilbage, så vil jeg måske vanskeliggøre opgaven for mine kolleger, derfor blandede jeg mig ikke i alt. Vi havde rigtigt dygtige folk og havde en særlig kompetence inden for ejendomsfinansiering, slog Niels Valentin Hansen fast.

Han ville ikke blande sig i kreditarbejdet for ikke at vanskeliggøre den nye mands arbejde, underdirektør Allan Christensens, sagde han:

- Jeg ville ikke kigge ham i skoene, sagde Valentin, der fremstillede sig selv som en mand, der allerede på det tidspunkt reelt var på vej på pension.

PS: Lån penge til aktier

Roskilde Bank voksede vildt i udlån i årene fra midten af 1990’erne. Den vilde vækst var ikke finansieret med penge fra indlån, men med penge man primært lånte fra andre banker eller investorer i det såkaldte interbank-marked.

I 2006 sendte Niels Valentin Hansen et brev ud til 28.000 aktionærer med teksten: ”Invester i en af Danmarks bedste aktier”. I bunden stod et PS om, at man kunne låne penge til aktiekøbet, hvis ikke man selv havde råd.

Roskilde Banks tidligere direktør afviser alle anklager.

Ingen steder stod der dog, at banken var dybt afhængig af at få solgt aktierne, fordi banken havde lånt for mange penge ud og nu stod overfor et solvensproblem.

- Jeg må indrømme, at jeg aldrig har solgt en aktie selv, sagde han.

Omkring 33.000 aktionærer mistede syv milliarder kroner, da banken gik konkurs.

Sådan lyder det fra sagsøgerne Finansiel Stabilitet:

Direktionen har handlet ansvarspådragende, særligt på følgende punkter: