Realkreditkæmpen Nykredit har været i en sand mediestorm, lige siden koncernen i februar varslede markante stigninger i de såkaldte bidragssatser – som sammen med renten er prisen for at have et realkreditlån.
Men et skift fra Nykredit er nok ikke lig med helle for prisforhøjelser. Flere banker står sandsynligvis på spring til at lave ”en Nykredit” og hæve priserne.
Det vurderer amerikanske Standard and Poor's, der er ét af verdens tre mest indflydelsesrige ratingbureauer. Sean Cotten, der er ratingbureauets chefanalytiker på det nordiske bankmarked, troede allerede ved årets begyndelse, at der var prisstigninger på vej over en bred kam.
Men så kom stormen, hvor blandt andet tusindvis af sure kunder hos Nykredits datterselskab Totalkredit gik i fælles protest og truede med at flytte deres boliglån.
- Jeg tror, at der var så meget mediestorm omkring det her, at det kan have udsat eller måske stoppet de andre realkreditbanker fra at hæve deres priser, som vi troede tidligere. Men over tid, hvis der er en større margin (indtjening, red.) i et marked, så går vi ud fra, at de andre banker også kommer derop, siger han til DR Nyheder.
Usikkerhed om gebyrer i Nordea og Danske Bank
Diskussionen er blevet aktualiseret, efter Nordea forrige uge tilsyneladende blev fanget i et uheldigt omgang to-tungetaleri. Torsten Jørgensen, der er en del af Nordeas koncerndirektion kom på en investorkonference til at sige, at den nordiske koncern havde planer om at se på muligheden for at hæve marginerne – det vil sige indtjeningen – på boliglån ”så hurtigt som muligt.”
Det udsagn forsøgte chef for Nordea Danmark, David Hellemann, dog hurtigt at punktere efterfølgende med løftet om, at der ingen planer er om at hæve priser i Nordea.
Danske Banks topchef Thomas Borgen var mere vævende, da han i forbindelse med bankens første kvartalsregnskab overhovedet ikke ønskede at kommentere på muligheden for en prisforhøjelse.
God timing til æde sig ind på Nykredit
Imens har den, ofte lidt mere kække, jyske bankkonge Anders Dam lovet, at han vil holde boliggebyrerne i ro ind til årets udgang. Han har med købet af BRF Kredit vist sig som en stadig større udfordrer til Nykredit. Og timingen er med ham og andre aktører, der prøver sig at æde flere markedsandele, mens Nykredit er i knæ og i bad standing hos kunderne, spår Sean Cotten fra Standard and Poor's. Han har set en lignende udvikling nordpå.
- Det er en mulighed. Vi har set det samme i Norge, hvor den største spiller i markedet hævede marginerne og et par af de mindre spillere besluttede sig for at fastholde lavere marginer og tage markedsandele. Da de så følte, at de havde taget nok markedsandele, hævede de igen priserne til markedsniveau, siger han og fortsætter:
- På sigt kommer vi enten til at se Nykredit reducere deres marginer eller at de andre hæver dem, så vi finder et niveau på markedet.
Og hvad forventer du. At de andre følger Nykredit eller at det går den anden vej, at Nykredit sænker priserne?
- Det er vanskeligt at sige. Men… Det der skete i Norge, at alle efterhånden fulgte den dominerende spiller (DNB bank,red). Jeg tror, det er det mest sandsynlige resultat, siger Sean Cotten til DR Nyheder.
Godt polstrede på kistebunden
Standard and Poor's vurderer i øvrigt, at de danske boligudlånere – inklusive Nykredit – er godt økonomisk polstret. Og med de nuværende kapitalkrav er der ingen fare på færre.
- De højere marginer er naturligvis med til at øge muligheden for at modstå stress. Men på nuværende tidspunkt er det ikke noget, vi bekymrer os om. Vi ser dem som relativt velkapitaliserede. Og vi ser en forbedring på det danske boligmarked, så det er ikke nogen umiddelbar årsag til bekymring, siger Sean Cotten og fortsætter:
- Vi ser Jyske Bank, Nykredit og DLR som relativt bedre kapitaliseret end Danske Bank lige nu. Men den forskel bliver mindre, fordi Danske Bank lige nu forbedrer sin kapitalsituation og indtjening.
I øjeblikket sidder den magtfulde Baselkomité og arbejder med sine nye anbefalinger – som også kommer til lægge grundlaget den regulering, der bliver indført i Europa og herhjemme.
Og Sean Cotten understreger, at hvis de kommende kapitalkrav bliver ligeså strenge, som Basel i første omgang har antydet, så kan flere af bankerne få behov for at hente yderligere kapital.
- Det kommer an på det endelige resultat (af stramninger i kapitalkrav, red.). Det kan være, at det betyder, at de ikke kan klare kapitalkravene, siger han.