Man kan hurtigt få indtrykket, at offentlige it-systemer stort set altid ender i fiaskoer og milliardregninger til skatteborgerne.
Og ifølge CBS-professor Kim Normann Andersen er der noget om snakken.
Han har tænkt længe og grundigt over, hvordan de mange problemer med de offentlige it-systemer kan løses, og under en debat på IT-Universitet i København præsenterede han i dag sine pointer.
Men først problemet:
- I dag er de offentlige it-systemer et sug ned i de offentlige kasser, hvor private it-leverandører kan suge penge op hele tiden. Der er ikke nogen stopklodser. Vi skal stoppe suget af Joachim von Ands tank, for det er ikke Anders And, men skatteborgernes penge, der bliver brugt til at finansiere lidt leg med it-projekter, hvor der ikke er styr på noget som helst, siger Kim Normann Andersen, der er professor i Digitalisering på CBS.
Private skal stilles til ansvar
En række offentlige it-systemer er de senere år enten blevet skrottet eller forsinket gevaldigt. Mest opmærksomhed har Skats 'Et Fælles Inddrivelsessystem' fået, efter at det endeligt blev begravet i 2015.
It-systemet har kostet milliarder af kroner og smadret millioner af fordringer, som nu skal gennemgås manuelt at skattemedarbejdere.
Ifølge Normann Andersen har modellen for udviklingen af offentlige it-systemer simpelthen spillet fallit, og der er brug for en helt ny måde at tilrettelægge nye it-systemer på:
- Vi skal gå en anden vej med de store it-systemer. Jeg mener, at man for projekter over 10 millioner kroner-klassen bør lægge udviklingen over i private hænder. Så staten bliver bruger af systemet snarere end udvikler af systemerne. Det ville betyde, at man kom til at dele risikoen med de private, siger han.
Han vurderer, at 99 procent af alle it-systemer er fejlbehæftede.
- Der er fejl i alt software
Med i dagens debat var også direktør for Digitaliseringsstyrelsen Lars Frelle.
Det er Digitaliseringsstyrelsens opgave at overvåge og fremme digitaliseringen i Danmark. Derfor blev Lars Frelle også temmeligt stødt af betragtningerne fra CBS-professoren:
- Vi er faktisk meget bedre end vores rygte. It er uadskilleligt fra den offentlige kerneforretning. Hvis it halter, så halter hele virksomheden. Men det er typisk først noget, man bemærker, når systemerne ikke virker, siger Lars Frelle.
Han nævner en lang række it-systemer, der måske i visse tilfælde har været forsinkede, men i dag fungerer glimrende og med stor brugertilfredshed. Det drejer sig blandt andet om NemID, Borger.dk, Sundhed.dk og Tinglysningen.
- Tinglysningen startede også skidt, men det endte godt. Det samme ser man for Storebæltsbroen og andre anlægsprojekter. Men mens man har bygget broer i tusinder af år, har vi altså kun 10 års erfaring med at bygge it-systemer. Det kan ikke ske uden fejl. Man kan så vidt jeg ved ikke producere et stykke software, uden at det indeholder fejl, siger Lars Frelle.
Det er ikke ulovligt at være inkompetent
En undersøgelse af Søren Lauesen, der er professor ved IT-Universitetet, viser, at det faktisk sjældent er opgaveudførelsen, der er problemet. Problemet opstår, når der ikke er en klar aftale om, hvad it-systemet rent faktisk skal kunne.
- Jo længere væk man er fra it-systemet, desto flere fejl opstår der, siger Søren Lauesen, der også deltog på debatmødet.
Han har gennemgået Rigspolitiets kuldsejlede it-system Polsag, der var under udvikling i 7,5 år, inden det blev skrottet og gik ned med et samlet prisskilt på en halv milliard kroner.
- Mange af de ting, der laves helt galt, er, at konsulenten får lokket staten til alt muligt. Jeg har ikke mødt nogen konsulenter, der kan lave kravsspecifikationer til it-systemer, som kan bruges i praksis, siger Søren Lauesen.
- Forretningsaspektet af Polsag var 100 procent negativt. Ingen kunne fortælle, hvad det skulle bruges til, og ingen vidste, hvorfor det kom, andet end det var lidt mere moderne end det gamle. Det var en sund beslutning at lukke det. Den beslutning skulle bare være truffet seks år tidligere.
Det er ikke ulovligt at være inkompetent
Lars Frelle mener, at det primære problem er inkompetencen i de øverste led, når de her projekter skal foldes ud.
- Det er ikke ulovligt at være inkompetent. Heller ikke i ministerierne. Og der er behov for, at nogen tager bladet fra munden, når det går skidt med et it-system. Det skulle jeg måske også have været bedre til, siger Lars Frelle med henvisning til, at Skats inddrivelsessystem, Efi, nåede at være under udvikling i 10 år, inden det blev lukket i 2015.
- Både i Efi og Polsag har der været inkompetence, og det har mest handlet om den måde, de projekter har været drevet på, som har været skæv, siger han.
Frelle mener, at Efi skulle være stoppet allerede i 2007. Men der var ifølge Frelle kræfter i Skatteministeriet, der ville det anderledes.
- Der var ikke en mulighed for at gøre det, fordi Skatteministeriet besluttede, at vi kørte videre. Det er også mit indtryk, at det var den måde, de kommunikerede til deres politikere på, siger Lars Frelle.
Men fejl kan ikke undgås, og Frelle mener stadig, at det bør være staten og ikke en privat udbyder, der sidder for bordenden, når der skal udvikles nye it-systemer:
- Det, der støder mig mest ved Normanns indlæg, er forventningen om, at der ikke er fejl. Vi laver jo fejl, det skal vi erkende, vi skal acceptere og lære af det, siger han.