Nyt it-system fejler: Vigtig viden går tabt

Når de sidste hovedstadshospitaler indfører it-systemet Sundhedsplatformen på lørdag, vil det betyde tabt viden, advarer folkene bag kvalitetsdatabaser.

Efter at Herlev-Gentofte Hospital indførte it-systemet Sundhedsplatformen sidste år, har der været fejl i de data, som systemet sender til Landspatientregisteret, og som skal gøre kvaliteten bedre i sundhedsvæsnet. (Foto: © Lars Helsinghof Bæk, Scanpix)

Opdateret 16.12: I første udgave af artiklen fremgik det, at det ikke havde været muligt at få en kommentar fra Region Hovedstaden. Regionen er nu vendt tilbage, og kommentaren er tilføjet.

Hospitaler, der ikke lærer af deres fejl, og problemer, der bliver overset.

Det kan blive konsekvenserne, når de sidste hovedstadshospitaler i denne uge går over til at bruge it-systemet Sundhedsplatformen.

Alene baseret på erfaringerne fra Herlev-Gentofte Hospital, som var det første til at implementere det nye it-system for et år siden, står det klart, at mange data ikke bliver overført rigtigt til Landspatientregisteret (LPR) og de kvalitetsdatabaser, der skal forbedre behandlingen på hospitalerne.

Et problem, der kun vil blive større jo flere hospitaler, der får systemet, advarer folkene bag flere af databaserne.

Blandt andet Charlotte Brix Andersson, som er overlæge og formand for Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler.

I den seneste årsrapport fra netop Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler fremgår det, at der mangler data om cirka 2.000 børnefødsler fra Herlev-Gentofte Hospital på grund af Sundhedsplatformen.

Det svarer til cirka halvdelen af alle hospitalets fødsler, og det er et stort antal og et stort problem, mener Charlotte Brix Andersson.

- I fremtiden vil hele Region Hovedstaden og Region Sjælland være på Sundhedsplatformen, og det betyder, at cirka 40 procent af fødslerne i Danmark vil foregå på fødesteder, hvor man får data fra Sundhedsplatformen.

- Det vil blive et kæmpe problem for både kvalitetssikring og for forskning i fremtiden, siger hun.

Fødselsdatabasen bliver blandt andet brugt til at identificere problemer ved fødslerne og derefter løse dem. For eksempel har man brugt informationer fra databasen til at sætte fokus på at mindske antallet af kvinder, som sprækker ved fødslen.

Den type viden vil nu gå tabt, forklarer Charlotte Brix Andersson.

Også hos folkene bag Dansk Blærecancer Database og Dansk Intensiv Database er der bekymring.

- Vi får ikke valide data fra Region Hovedstaden og Region Sjælland i to år, og det vil medføre en risiko for at kvaliteten i patientbehandlingen på den enkelte afdeling daler, uden at man får registreret det, siger Torsten Faber, som er overlæge og næstformand for Dansk Intensiv Database.

Hos Dansk Blærecancer Database har man slet ikke fået data fra Herlev Hospital i de måneder, hvor Sundhedsplatformen har været rullet ud på hospitalet, og fremover vil det gælde flere hospitaler.

- Hvis der er afdelinger, der beviseligt ikke indrapporterer på grund af Sundhedsplatformen, så kan man i sidste ende ikke bruge rapporten til noget som helst, siger formand Jørgen Bjerggaard Jensen.

Hos Region Hovedstaden har koncerndirektør Jens Gordon Clausen forståelse for bekymringen.

- Det tager vi meget seriøst og arbejder på, siger han.

Ifølge Jens Gordon Clausen skyldes problemet med Sundhedsplatformen to ting. For det første er der de tekniske problemer, som gør, at informationerne fra systemet ikke overføres til Landspatientregisteret, som de ellers skal.

- For det andet bruger vores læger og sygeplejersker ikke systemet rigtigt. Det skal vi hjælpe dem til, siger Jens Gordon Clausen.

Han kan ikke love, hvornår der vil være styr på den tekniske del, så de vigtige data igen havner de rette steder.

- Jeg tror, det er et spørgsmål om hårdt arbejde for at få det her til at fungere optimalt. Det kommer altså til at tage et stykke tid endnu, siger koncerndirektøren.