I et halvt år har den danske og svenske stat skændtes om, hvem der skal betale de 2,3 milliarder kroner, som skal redde Postnords danske del.
Den svenske regering har flere gange sagt offentligt, at Sverige ikke vil betale for problemerne i Danmark.
Men selvom Postnords akutte problemer er i Danmark, så venter der lige så store udfordringer i den svenske del af selskabet.
Sådan lyder konklusionen fra flere eksperter.
- Man er nødt til at tage i betragtning, at den svenske del også kommer til at koste penge, siger en af dem, professor Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet, til DR Nyheder.
Digitalisering er en vigtig forklaring
En stor del af forklaringen på de akutte problemer i den danske del af Postnord er den voldsomme digitalisering, der har fundet sted hos danske myndigheder.
I dag er udgangspunktet i Danmark, at stort set al offentlig kommunikation med borgerne foregår digitalt, og det har betydet enorme indtægtstab for Postnord i Danmark.
I Sverige er digitaliseringen af offentlig kommunikation ikke rigtig kommet i gang endnu. Her er udgangspunktet, at myndighederne sender fysiske breve, og at borgerne selv kan tilvælge digital post, hvis de vil. Hvis myndigheden altså tilbyder det.
Det betyder, at det offentlige Sverige hvert år sender mange millioner fysiske breve til svenskerne.
Bølgen rammer også Sverige
Men digitaliseringen er også kommet på dagsordenen i Sverige.
En stor udredning, som den svenske regering har fået lavet, foreslår blandt andet at:
- •
Der etableres en central digitaliseringsstyrelse, ligesom i Danmark.
- •
Der træffes beslutning om overgang til digital forvaltning.
- •
Der indføres en ”digital post”-tjeneste, i stil med E-boks herhjemme.
Per Nikolaj Bukh, der er professor på Aalborg Universitet og har fulgt udviklingen i Postnord i årevis, er ikke i tvivl.
- De vil udvikle sig præcist lige som vi har gjort i Danmark. Hvor hurtigt det går afhænger lidt af, hvor meget den svenske stat presser på. Men man vil komme ud for præcis det samme fald i brevmængde som vi har set i Danmark.
Postnord: Det kommer til at accellerere
Postnords bestyrelsesformand erkender, at brevforretningen også vil komme under pres i Sverige.
- Jeg tror det kommer til at fortsætte med nogenlunde samme hastighed, som vi har set de seneste år, men på et tidspunkt kommer det også til at accelerere. Det skal vi være klar til, siger Jens Moberg til DR Nyheder.
Han mener ikke, at problemet bliver lige så stort som i Danmark.
- I Sverige er vi i højere grad klar til at agere hurtigt, fordi vi har medarbejdere, der er på normale vilkår, hvor vi i Danmark har en hel del tjenestemænd, som har en meget lang opsigelsesperiode. Vi kan klare omstillingen mere hurtigt og effektiv i Sverige end i Danmark, siger Jens Moberg.
Jonas Hedman, der er lektor i digitalisering på CBS – og svensker – vurderer at digitaliseringen i Sverige er lige på trapperne:
- Jeg tror, at om 2-3 år så er vi på samme niveau som Danmark i dag. Det tager ikke meget længere tid, siger Jonas Hedman til DR Nyheder.
Og selvom Postnord ikke er den eneste virksomhed, der leverer offentlig post, så vil det ramme virksomheden hårdt, siger han.
- Det kommer til at påvirke deres indtægt negativt. Så jeg tror at de får store udfordringer med at tjene penge i fremtiden, siger Jonas Hedman til DR Nyheder.
Pensioner giver usikkerhed for Postnord
Der er også andre usikkerheder i den svenske del af selskabet. Postnord har således pensionsforpligtelser for hele 80.000 nuværende og tidligere ansatte.
Det er der allerede hensat omkring 20 milliarder svenske kroner til. Pengene er placeret i en række pensionsfonde.
Men ifølge et notat fra det danske Transportministerium, som DR Nyheder har fået aktindsigt i, så er der en række usikkerheder, som kan betyde, at Postnord skal afsætte adskillige flere milliarder til de svenske pensionsforpligtelser.
Levetid og inflation kan koste milliarder
For eksempel vil det koste Postnord knap halvanden milliard svenske kroner, hvis svenskernes forventede levetid bliver øget med to år, viser beregningerne, som Nordea har lavet for ministeriet.
Og hvis inflationen stiger med 0,2 procent-point mere end forventet, skal Postnord afsætte en halv milliard svenske kroner ekstra, viser notatet.
- Det her kan betyde, at man i de kommende år får nogle endnu større udgifter rent regnskabsmæssigt, som skal bæres af det fælles selskab. Og det er jo svenskernes problem, kunne man sige, fordi det er svenske medarbejdere, siger Per Nikolaj Bukh til DR Nyheder.
Ministerier bevæbner sig med notater
DR Nyheders aktindsigter viser også, at Finansministeriet har fået lavet et notat om den fremtidige digitalisering i Sverige.
Ifølge professor Per Nikolaj Bukh viser notaterne, at ministerierne har rustet sig til de benhårde forhandlinger med svenskerne.
Svenske medier har den seneste tid erfaret, at den svenske stat skulle være klar til at erklære Post Danmark konkurs for at slippe for at betale for Post Danmarks redning.
Men Per Nikolaj Bukh vurderer, at begge lande har lige meget at tabe, hvis parterne ikke blive enige om en fælles løsning.
- Hvis den svenske del også vil begynde at få underskud fremadrettet, så er der også et problem, der skal løses her. Og hvis den svenske stat ikke er med til at løse problemerne i Danmark nu, så er det jo svært at forestille sig, at den danske stat skal være med til at løse problemerne i Sverige bagefter, siger Per Nikolaj Bukh til DR Nyheder.
Finansminister Kristian Jensen ønsker ikke at kommentere sagen, så længe forhandlingerne med den svenske regering ikke er afsluttet.