Den danske og svenske stat skal skaffe et stort milliardbeløb til Postnord.
Selskabet mangler nemlig 2,3 milliarder kroner. Det skriver selskabet i en pressemeddelelse, der samtidig lægger op til op mod 4.000 danske fyringer over de næste to til tre år.
Det tal er markant højere end de seneste udmeldinger i regnskabet for 2016 og er et voldsomt indgreb i den danske arbejdsstyrke i Postnord, der i dag tæller omkring 10.000 medarbejdere.
- Når omstillingen af den danske operation er afsluttet, vil vi have en økonomisk bæredygtig model, der gør det muligt at opretholde offentlige tjenesteydelser med en rentabel postoperation selv med små mængder af breve, siger PostNords koncernchef Håkan Ericsson i pressemeddelelsen.
Den voldsomme omstilling af det danske apparat skal lægge brev- og pakkedistributionen sammen i et basisflow for breve og pakker på fem dage og et ekspressflow på et døgn. Det er første gang, et postvæsen lægger pakke- og brevdistribution sammen.
I pressemeddelelsen fremgår det også, at Postnord siden efteråret har været i forhandlinger om, hvordan finansieringen skal findes. Den skal ultimativt komme fra ejerkredsen, der består af den svenske stat, som ejer 60 procent af Postnord, og den danske stat, som sidder på de sidste 40 procent af selskabet.
Sparekniven rammer også administrationen
Det danske postvæsen har fået en række knubs og blå mærker, siden det i 2009 fusionerede med det svenske Postvæsen og blev til Postnord.
Den danske del af koncernen har kørt med underskud siden 2012 og ramte bunden i 2016 med et underskud på 1,6 milliarder kroner.
Det er dog ikke alene svenskernes skyld, men skyldes i høj grad store tab på en ekspansiv forretningsstrategi, hvor Postnord har udvidet med mange nye forretningsområder. Derudover er omfanget af brevforsendelser faldet med cirka 80 procent, siden brevmængden toppede i 1999.
Ud over den omfattende omstilling i Danmark gennemføres en kraftig reduktion i koncernens administrative omkostninger, som skal reduceres med knap 800 millioner danske kroner over de næste tre år særligt i 2017 og 2018.