Skal man tro finansminister Kristian Jensen (V), så er det intet mindre end en historisk aftale, der i går faldt på plads omkring boligskattesystemet.
Men helt så begejstrede er man ikke i Parcelhusejernes Landsforening.
- Man cementerer nu en internationalt set meget høj beskatning for ejendomme, og det synes vi er forkert, for vi arbejder for, at man fjerner en forskelsbehandling på ejere og lejere, siger formand Allan Malskær.
- Regningen skal stadig betales
Selv om ejendomsvurderingen og grundskylden stiger i takt med, at boligen bliver mere værd, vil den årlige regning i kroner og øre ikke vokse.
Men man skal betale den del af regningen, der er indefrosset, når boligen sælges. Efter 2021 skal der betales 1,24 procent i rente af indefrosset boligskat.
Det indefrysning og lav rente løser dog ikke, at beskatningen grundlæggende stadig er for høj, mener formanden.
- Det er meget behageligt, at man får at vide, at man ikke skal betale skatten. Men den skal jo betales på et eller andet tidspunkt.
Selv om ejendomsvurderingen stort set halveres fra én procent til 0,55 procent – og det såkaldte millionærknæk hæves til boliger med en værdi på 7,5 millioner kroner - løser det ikke, at beskatningen er for høj, mener formanden.
- Selvom der er uændrede priser på ejendommen, eller den falder, betaler man stadig 0,55 under knækket og formentlig 1,4 over. Det, synes vi, er meget højt, for det er penge, man i forvejen betaler indkomstskat af. Man indfører en skærpet progression i toppen, som vi kalder en topboligskat, fordi man så fortæller, hvad man gør – nemlig at straffe folk, der gerne vil bo i sin egen ejendom, siger Allan Malskær.
Som led i aftalen fastsættes et loft for grundskyldspromillen. Det er et af de positive aspekter, siger Allan Malskær.
- Der er lagt op til en overgrænse, der er lavere end i for eksempel Københavns Kommune. Der barberer man ned, og staten kompenserer kommunen for beløbet. Hensigten er, at man kommer ned i grundskyldspromille, og man fjerner også bundgrænsen på 16 promille.
Det var også oprindeligt udsigt til, at regeringen ville sænke rentefradraget. Den del er blevet sløjfet med den nye aftale.
HER ER HOVEDPUNKTERNE I BOLIGSKATTEAFTALEN
- •
Den almindelige sats for ejendomsværdiskat sænkes fra 1,0 til 0,55 procent. Det såkaldte millionærknæk hæves fra tre millioner kroner til 7,5 millioner kroner.
- •
Det betyder, at ejendomme vurderet til 7,5 millioner kroner beskattes med 1,4 procent. Den progressive ejendomsværdiskattesats har hidtil været 3,0 procent for boliger over tre millioner kroner.
- •
Aftalen indfører et såkaldt forsigtighedsprincip. Det betyder, at der fradrages 20 procent af vurderingen.
- •
Fra 2017 kan alle stigninger i boligskatten indefryses. Derudover bliver der en midlertidig indefrysningsordning for ejerboligers grundskyld i årene fra 2018 til 2020.
- •
Herefter kommer der en permanent indefrysningsordning, der omfatter samtlige nominelle stigninger i de samlede boligskatter for boligejere.
- •
Selv om ejendomsvurderingen og grundskylden stiger, efterhånden som boligen bliver mere værd, vil den årlige regning i kroner og øre ikke vokse. Men man skal betale den del af regningen, der er indefrosset, når boligen sælges.
- •
Kilde: Ritzau