- Jeg er stadig bange.
Jens-Ole Simonsen fra Brønshøj fulgte i dag med på tv, da resultatet af månedlange politiske armslægninger om et nyt boligskattesystem blev præsenteret.
Politikerne bag den nye boligskatteaftale brugte ord som "langtidsholdbar", "sikkerhed", "tryghed" og "balanceret".
Men det har ikke betrygget Jens-Ole Simonsen, som siden 1997 har ejet en villa på 163 kvadratmeter, og som hvert år betaler omkring 64.000 kroner i boligskatter.
For ham og alle landets øvrige boligejere betyder boligskatteaftalen en række ændringer af skatten, når den træder i kraft i 2021.
Vil ikke indefryse
Blandt andet ophæves boligskattestoppet, så det i stedet bliver muligt at indefryse alle boligskattestigninger fra 2021 – både grundskyld og ejendomsværdiskat – som en form for statslån.
Pengene skal betales tilbage med en rente på 1,24 procent, når boligen bliver solgt.
Men det er ikke umiddelbart en mulighed, som Jens-Ole Simonsen vil benytte.
- Ikke, hvis jeg kan betale det selv. Så vil jeg hellere have min friværdi, så jeg ved, hvad jeg har, når jeg engang skal sælge, siger han.
Uvished om grundskyld
Som led i aftalen fastsættes grundskyldspromillen per kommune, så de højere vurderinger ikke betyder, at grundskyldspromillen ryger i vejret.
Det er positivt, mener Jens-Ole Simonsen, men han er dog ikke helt overbevist om, at der ikke alligevel kan vente ham en skattebombe, der både vil grave ind i hans rådighedsbeløb og gøre det sværere at sælge huset i Brønshøj.
Trods forsikringerne i aftalen er det især uvished om grundskyldspromillen, der gør ham utryg.
Meget kan ændre sig, og han vil se noget på skrift, før han føler sig sikker.
- Vi ved det ikke før 2021, når vi har det nye ejendomsvurderingssystem. For hvad ender min grund med at blive vurderet til?, siger han.
For små ændringer
Ligesom i dag skal man i det fremtidige system betale to boligskatter: Grundskyld, som er skat af grunden, og ejendomsværdiskat, der er skat af hele ejendommen.
Jens-Ole Simonsen er skuffet over, at der ikke er udsigt til større ændringer.
Han havde gerne set, at de to beskatninger var blevet slået sammen, og at alle boligejere skulle betale det samme i grundskyld, altså skat af deres ejendoms grundværdi, så systemet var blevet mere retfærdigt.
- Hvorfor skal man betale mere i skat for et hus til fem millioner i Brønshøj, end man skal betale for et hus til fem millioner i Tønder? Det har jeg svært ved at se, siger han.
Rettelse: I en tidligere udgave stod der, at Jens-Ole Simonsen gerne havde set, at alle boligejere skulle betale samme procentdel i skat af deres ejendomsværdi. Det er ændret til ejendoms grundværdi.
Hovedpunkterne i boligskatteaftalen
- •
Den almindelige sats for ejendomsværdiskat sænkes fra 1,0 til 0,55 procent. Det såkaldte millionærknæk sættes op fra tre millioner kroner til 7,5 millioner kroner.
- •
Tidligere betød det såkaldte millionærknæk, at ejendomme vurderet til tre millioner kroner eller mere blev beskattet med 3,0 procent. Knækket går fremover ved 7,5 millioner kroner, og boliger til den værdi eller mere beskattes fremover med 1,4 procent.
- •
Med aftalen indføres en såkaldt forsigtighedsmargin. Det betyder, at der trækkes 20 procent fra vurderingen, før skatten beregnes.
- •
I de næste tre år kommer der en overgangsordning, så stigninger i grundskylden kan indefryses. Til forskel fra den boligskat, der indefryses efter 2020, bliver bliver det rentefrit.
- •
Senere kommer der en permanent indefrysningsordning. Kilde: "Tryghed om boligbeskatningen"