OK-forhandlere: Vi er tæt på at være enige om løn

Lønmodtagere stemmer i - uenighederne om lønstigninger er for små til at udløse en storkonflikt.

En af de tre store knaster ved overenskomstforhandlingerne - spørgsmålet om lønstigninger - nærmer sig en løsning, lyder det fra parterne. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Topforhandlerne for de kommunale arbejdsgivere og arbejdstagere melder nu samstemmende om fremskridt ved den del af overenskomstforhandlingerne, der handler om de næste tre års lønstigninger.

Parterne står tæt på hinanden i det helt centrale spørgsmål om, hvordan lønstigningerne i den offentlige sektor skal afspejle stigningerne i den private sektor. Det fortæller topforhandler for de kommunale arbejdsgivere i Kommunernes Landsforening Michael Ziegler.

- Både arbejdsgivere og arbejdstagere er enige om, at vi skal have en kommunal lønudvikling, der læner sig op ad den private lønudvikling. Uenigheden går kun på oversættelsen, altså hvad det betyder, når man oversætter det til tal, siger han.

Ziegler: Vi er villige til at regulere op

Ifølge de offentlige arbejdsgivere kan det oversættes til lønstigninger på 6,7 til 6,9 procent over de næste tre år med udgangspunkt i LO og Dansk Arbejdsgiverforenings forlig for 500.000 privatansatte sidste år.

De offentligt ansatte i staten har dog ved de nuværende overenskomstforhandlinger forlangt lønstigninger på 8,2 procent - med udgangspunkt i Økonomi- og Indenrigsministeriets prognoser for lønudviklingen på det private arbejdsmarked.

Nu lyder det fra Michael Ziegler, at man i Kommunernes Landsforening er parate til at regulere lønnen opad, hvis prognosen holder stik.

- Vi villige til at lave en reguleringsordning, som gør, at hvis det kommer til at gå bedre med den faktiske lønudvikling i den private sektor, end det som det private forlig siger, så er vi også parate til, at der bliver reguleret op på det kommunale område, siger han.

FOA-formand: Vi kan give os mod kompensation

Fra lønmodtagernes forhandlere er der også positive toner.

FOA-formand Dennis Kristensen siger til Ritzau, at de offentligt ansatte ikke behøver at få mere i løn end de privatansatte på én gang, hvis kompensationen for højere lønstigninger bliver bedre, end den er nu.

Det nuværende 'privatlønsværn' sikrer, at hvis lønnen stiger mere i den private sektor end i den offentlige sektor, så vil 80 procent af forskellen blive tilføjet de offentligt ansattes lønstigning.

Men hvis andelen vokser til 100 procent eller lignende, så kan de offentligt ansatte slække på kravene til en lønstigning ved denne overenskomst.

- Jeg kan se for mig, at vi kan gå ind på deres banehalvdel, når det handler om, hvordan lønnen skal skrues sammen, siger han til Ritzau.

Til DR Nyheder siger Dennis Kristensen, at han forventer, at parterne får "hul på kokosnødden" ved mødet i Forligsinstitutionen i dag.

- Jeg forventer faktisk, at vi i dag vil se, om parterne kan bøje sig i tilstrækkelig grad til, at Forligsmanden kan fremsætte et mæglingsforslag, siger han.

Arbejdsmarkedsforsker: Staten skal nikke ja

Arbejdsmarkedsforsker Jørgen Stamhus, der er lektor ved Aalborg Universitet, vurderer, at parterne nu er tættere på hinanden end tidligere i forhold til lønspørgsmålet.

- Det springende punkt er beregningen af den fremtidige vækst på det private område. Der har parterne været uenige. Og nu kan man håbe på, at der bliver løst op for, hvilket beregningsgrundlag, der skal anvendes, og at parterne ad den vej kan komme frem til et forlig om lønspørgsmålet.

Selvom KL er selvstændige arbejdsgivere og på egen hånd kan indgå en aftale med arbejdstagerne, så vil man formentlig vente på, at forhandlingerne i staten kommer i mål, lyder det fra Jørgen Stamhus.

I sidste ende er det nemlig staten, der finansierer lønningerne i kommunerne via bloktilskuddet. Og hvis lønnen bliver for rundhåndet i kommunerne, så kan staten i princippet vælge at smække kassen i.

- Vi skal huske på, at kommunerne kan godt sidde og forhandle. Men staten skal nikke ja til det, hvis der skal komme et forlig på det kommunale område, siger han.

Udover lønspørgsmålet er der to andre store knaster, som kan udløse strejke fra 4. april og lockout fra 10. april.

Det drejer som sikring af de statsansattes arbejdsgiverbetalte frokostpause og lærernes arbejdstidsregler, som lønmodtagerne vil have skrevet ind i overenskomsten.

På onsdag mødes forhandlerne på statens område i Forligsinstitutionen.