Først sagde Nordeas direktør Torsten Hagen Jørgensen, at Nordea forventede at hæve bidragssatserne. Det skete ved fremlæggelsen af det seneste kvartalsregnskab.
Siden hen afviste Nordeas daværende chef i Danmark, David Hellemann, at det var på tapetet at hæve bidragssatserne.
- Vi har ingen planer om at sætte bidragssatserne op i Danmark, sagde han i en skriftlig kommentar.
Underligt forløb
Men planerne ændrede sig hurtigt i Nordea Kredit, der nu har meldt ud, at de hæver bidragssatserne fra 1. oktober i år.
- Det har været et ret underligt forløb, og jeg kan godt forstå, hvis man som offentlighed – og særligt som Nordea Kreditkunde – er temmelig forvirret. For hvad har egentlig ændret sig de seneste måneder? Man sætter priserne op med henvisning til kapitalkrav, som har været kendt længe, siger DRs økonomikorrespondent Casper Schrøder.
Nordea forklarer, at de hæver bidragssatserne, fordi de skal leve op til et politisk besluttet dansk krav til de største virksomheder herhjemme. Dermed sender Nordea aben ind på Christiansborg, siger Casper Schrøder.
- Tidligere på året så vi, at de konservative og Liberal Alliance var ude at sige, at der var en fare for at man overregulerede med denne her gældsbuffer. Når Nordea bruger det her som argument, så spiller de også bolden direkte ind i en dansk politisk national kontekst, hvor politikerne faktisk kan gøre noget ved det herhjemme.
Hvad gør BRF?
Nordea er et såkaldt systemisk vigtig finansielt institut, forkortet SIFI. For SIFI-virksomheder gælder, at de skal have en gældsbuffer, der er større end øvrige finansielle institutter.
Nordea Kredit er det tredje realkreditinstitut herhjemme, der hæver bidragssatserne i år. Først kom Nykredit, dernæst Realkredit Danmark og nu Nordea Kredit. BRF-kredit har tidligere sagt, at de ikke vil hæve deres bidragssatser i år.