Nykredit har sendt bidragssatserne i vejret for omkring en halv million boliglån med begrundelsen, at nye skærpede EU-krav til finanssektoren er på vej.
Baggrunden for de skærpede krav er, at EU efter finanskrisen besluttede, at kreditinstitutterne skulle polstre sig, så de ikke er lige så udsatte for at gå konkurs, hvis Europa lander i en ny økonomisk krise.
EU skærpede derfor i 2014 kravene til, hvor mange penge kreditinstitutterne skal ligge inde med i forhold til, hvor mange de låner ud.
Overordnet set har minimumskapitalkravene til bankerne ikke ændret sig. De skal fortsat ligge på minimum 8 procent.
Men hvor bankerne tidligere kun har skullet ligge inde med to procent i egentlig kernekapital – i form af eksempelvis aktier – har det fra og med 2015 skullet udgøre 4,5 procent.
- For ikke-børsnoterede selskaber, såsom Nykredit, kan det være en udfordring hurtigt at opbygge egenkapital. At få adgang til kapital via aktiemarkedet er netop hovedargumentet for Nykredit for at lade sig børsnoterer, forklarer professor ved CBS, Jesper Rangvid.
I de nye krav er der også indført nogle såkaldte kapitalstødpuder, som skal være fuldt implementeret i 2019. Blandt andet en såkaldt kapitalbevaringsstødpude på op til 2,5 procent, som gælder for alle institutter.
Derudover er der indført fire andre såkaldte stødpuder. Disse fire er dog afhængige af makroøkonomien eller de enkelte banker - eksempelvis deres størrelse eller udlånsaktiviter.
Alt i alt betyder de skærpede krav fra EU, at de samlede kapitalkrav til kreditinstitutterne potentielt vil kunne stige fra 8 procent i 2012 til 21,5 procent i 2019.