Dramaet om overenskomstfornyelser for 745.000 offentligt ansatte fortsætter fredag med nye forhandlinger i Forligsinstitutionen i København.
Her er topforhandlerne for lønmodtagerne og arbejdsgiverne i stat, kommuner, regioner indkaldt til et nyt tovtrækkeri om de knaster, som har forhindret parterne i at lave aftaler efter i alt 159 timer ved forhandlingsbordet.
Ifølge DR Nyheders oplysninger lagde arbejdsgiverne natten til onsdag - kort før deadline i den seneste forhandlingsrunde - en række udspil på bordet, som lønmodtagerne endte med at sige nej tak til:
Arbejdsgiverne i staten tilbød at nedskrive de ansattes ret til betalt spisepause. Men her skulle arbejdstagerne levere en modydelse. For eksempel i form af mere fleksibilitet i arbejdstiden og decentral løndannelse.
I forhold til spørgsmålet om lærernes arbejdstidsregler lagde arbejdsgiverne i kommunerne et forslag på bordet, hvor den såkaldte årsnorm bliver fastholdt og derfor ikke imødekommer lærernes ønske om en kvartalsnorm.
Til gengæld har arbejdsgiverne ifølge DR Nyheders oplysninger foreslået en halvårlig timeopgørelse, hvor den enkelte lærer sammen med chefen skal planlægge, hvordan overarbejdet afvikles.
Lønnen er den tredje store 'knast' ved overenskomstforhandlingerne. Og her tilbød arbejdsgiverne lønstigninger på otte procent over de næste tre år for ansatte i både staten, regionerne og kommunerne.
Sophie Løhde: Vil ikke fjerne spisepausen
Statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V), ønsker ikke at kommentere DR Nyheders oplysninger.
I stedet fastslår hun det, hun har sagt under hele overenskomstforløbet, nemlig at hun ikke ønsker at fjerne de statsansattes spisepause, som er den helt store knast på det statslige område.
- Jeg har hele tiden sagt, at jeg ikke ønsker at tage nogen spisepause fra nogen medarbejder. Men jeg kan ikke udtale mig om det konkrete indhold i forhold til forhandlingerne i forligsinstitutionen. Det vil sådan set direkte være ulovligt, siger hun.
Hvis de statsansattes spisepause skal betales, hvad skal du så have i modydelse?
- Jeg ønsker tryghed omkring den spisepause, som der er skabt alt for meget utryghed omkring. Men jeg kan ikke sidde og kommentere på, hvad der er på forhandlingsbordet på nuværende tidspunkt al den stund, at det vil være ulovligt.
Forsker: Det ser vanskeligt ud her i slutfasen
Når forhandlingsdelegationerne fredag klokken 10 træder ind ad døren til Forligsinstitutionen, kan det være sidste chance for at undgå strejke og konflikt i den offentlige sektor.
Forligsmand Mette Christensen har lagt op til den slags langstrakte forhandlinger, hvor parterne helt konkret medbringer soveposer og liggeunderlag.
Ifølge arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet bliver det svært for parterne at nå hinanden med forlig.
- Man er stadig uenig om nogle af de helt store spørgsmål, så det ser meget vanskeligt ud her i slutfasen, siger han.
Hvis ikke parterne indgår forlig – altså forhandlede aftaler – så kan forligsmanden formulere et mæglingsforslag.
Men det kræver i praksis også, at parterne bidrager med informationer til det forslag, som efterfølgende bliver sendt til urafstemning fagforeningernes medlemmer.
- Og hvis parterne står alt for langt fra hinanden, så kan Forligsmanden stå i en situation, hvor hun ikke har nok information til at stykke et mæglingsforslag sammen, siger Laust Høgedahl.
Derefter har Forligsmanden mulighed for at indkalde parterne til nye forhandlinger inden for den 14 dages periode, der udløber 1. maj.
Forligsmanden kan dog også vælge at erklære sammenbrud i forhandlingerne – og dermed begynder en storkonflikt på femtedagen efter et sammenbrud.
I så fald kan forligsmanden vælge at lade strejke og lockout træde i kraft samtidig.