En storkonflikt på det offentlige arbejdsmarked lurer lige om hjørnet, fordi lønmodtagere og arbejdsgivere har varslet strejke og lockout fra starten af april.
Men selv om langt størstedelen af de offentligt ansatte er medlemmer af en såkaldt overenskomstbærende fagforening, så står omkring 165.000 offentligt ansatte uden for konflikten, fordi de ikke er medlemmer af en fagforening eller har valgt at melde sig ind i en såkaldt gul fagforening.
Det betyder, at man ikke er en del af konflikten og derfor skal fortsætte med at arbejde, selv om kollegerne er gået hjem uden løn.
- Konflikten omfatter kun medlemmer af de fagforeninger, som indgår i overenskomstforhandlingerne. Resten af medarbejderne vil ikke blive berørt af konflikten og skal arbejde i en konfliktsituation, siger Laust Høgedahl, der er arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.
Der eksisterer ikke opgørelser over organisationsgraden i det offentlige. Men baseret på en survey-undersøgelse foretaget af Aalborg Universitet, vurderer Laust Høgedahl, at omkring 18 procent er uorganiserede, mens fire procent af de offentligt ansatte er medlemmer af en gul fagforening.
Nogle børn skal passes, andre sendes hjem
Det er altså Aalborg Universitets vurdering, at omkring 165.000 offentligt ansatte ikke vil blive omfattet af en strejke eller lockout, også selv om deres arbejdspladser er udtaget til at blive hjemme under en konflikt.
- Det kan give nogle scenarier, der er svære at håndtere ude lokalt. Det kunne være en børnehave, hvor 80 procent af de ansatte var medlemmer af BUPL. Under en strejke eller lockout ville alle BUPL's medlemmer blive berørt, mens de resterende medarbejdere, der ikke er organiserede eller er medlemmer af en gul fagforening, fortsat skulle gå på arbejde, siger Laust Høgedahl.
Dermed kan børnehaven under en konflikt fortsat være åben for nogle børn, mens andre ikke kan blive passet, fordi stuen i børnhaven er strejkeramt. Det samme scenarie vil udspille sig på folkeskoler og alle andre steder i det offentlige.
- Jeg vil råde forældre og andre, der påvirkes af denne konflikt, til at spørge på de enkelte institutioner, hvordan de bliver ramt, og hvad de forventer af konflikten, siger han.
Krifa kimes ned
Den usædvanlige situation, hvor størstedelen af det offentlige kan risikere at blive lukket ned, har fået telefonerne til at kime hos den gule fagforening Krifa.
- Vi har travlt på vores telefoner. Rigtigt mange ringer ind, fordi de skal vide, hvordan de skal forholde sig under en lockout eller strejke, siger Søren Fibiger Olesen, der er formand for Krifa, som med 134.000 medlemmer er en af de største gule fagforeninger.
- Vores grundlæggende rådgivning er, at vores medlemmer skal gå på arbejde, som de plejer. Men de skal ikke påtage sig strejkeramt arbejde, de skal ikke være strejkebrydere for andre, siger Søren Fibiger.
Krifa vurderer selv, at fagforeningen har op mod 30.000 medlemmer, som er ansatte i det offentlige. Det tal er dog omkring dobbelt så højt som vurderingen fra Aalborg Universitet (se faktaboks: Sådan gjorde vi).
Konflikt kan give dårlig stemning
Den lurende konflikt har slået en kile ned mellem dem, der er medlemmer af en fagforening, der styrer mod en konflikt, og de mange tusinde, der får glæde af bedre løn og arbejdsvilkår, men ikke er involveret i konflikten.
- Den her konflikt gør det meget tydeligt, hvem der betaler til fællesskabet, og hvem der får glæde af goderne. Overenskomsterne dækker alt arbejde. Derfor kan det også skabe debat og give lidt dårlig stemning på arbejdspladsen, når enkelte medarbejdere står uden for dét fællesskab, siger Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet.
Krifa er forberedt på, at der kan blive sagt grimme ting og opstillet deciderede blokader, som skal forhindre medlemmerne i at møde ind på arbejde under en konflikt:
- Hvis kollegerne står uden for arbejdspladserne og kalder én det ene og det andet, kan det blive en psykisk belastning, og så må vi forholde os til, hvordan vi tackler det, siger Søren Fibiger Olesen.
- Sådan er modellen
Fibiger Olesen nævner, at Krifa har en konfliktfond, der skal trækkes på, hvis et medlem ikke kan møde på arbejde i en konfliktsituation, fordi det chikaneres af medlemmerne.
- Vi skal behandle hinanden ordentligt, og jeg mener ikke, det er ordentligt at kalde folk, der har valgt Krifa, for snyltere eller strejkebrydere eller andet. Der er et frit valg i Danmark, og det skal vi acceptere, siger han.
Men der er jo tale om medlemmer af arbejdspladsen, der netop går glip af løn, fordi de kæmper for bedre arbejdsvilkår, som også kommer dine medlemmer til gode. Er det ikke usolidarisk?
- Det er rigtigt, at en overenskomst dækker alle på en arbejdsplads. Men det er jo kun dem, der er i den overenskomstbærende fagforening, som kan tage den her kamp; sådan er modellen skruet sammen. Derfor mener jeg ikke, det er usolidarisk, nej.
I sidste uge blev konflikten mellem arbejdsgivere og ansatte i det offentlige optrappet gevaldigt, da stat, regioner og kommuner varslede lockout for 440.000 offentligt ansatte fra den 10. april. Dertil kommer, at fagbevægelsen har varslet strejke for omkring 100.000 offentligt ansatte fra den 4. april.
Forligsmanden har dog mulighed for at udskyde en storkonflikt med samlet set en måned.
Sådan gjorde vi.
- •
DR Nyheder har fået Aalborg Universitet til at lave en vurdering af organiseringsgraden i den offentlige sektor.
- •
En repræsentativ survey-undersøgelse siger, at fire procent og 12 procent af de offentligt ansatte enten er medlemmer af en gul fagforening eller er uorganiserede.
- •
Men da de uorganiserede er underrepræsenterede i undersøgelsen skønner arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl, at 18 procent (135.000) af de offentligt ansatte er uorganiserede, mens fire procent (30.000) er medlemmer af en gul fagforening.
- •
Der er dog også usikkerhed omkring dét tal. DR Nyheder har ringet rundt til en række gule fagforeninger, som samlet vurderer, at over 60.000 offentligt ansatte er medlemmer af en gul fagforening.
- •
DR Nyheder har har valgt at bruge tallene fra Aalborg Universitet i dækningen.