I går kom det frem, at det danske selskab A.P Møller - Mærsk sælger sin olieforretning til det franske energiselskab Total.
Med salget til 47 milliarder kroner sætter Mærsk en stopper for olieeventyret i Nordsøen.
Men faktisk var det ikke slet ikke udsigten til at tjene penge, som for 55 år siden ledte den gamle skibsreder Arnold Peter Møller mod olien i Nordsøen.
Det fortæller Morten Hahn-Pedersen, forsker og forfatter til flere bøger om A.P. Møller Mærsk og Nordsøolien.
I stedet var det udsigten til, at et tysk oliefirma 15 år efter Anden Verdenskrig ville få lov til at pumpe olie op i Danmark, der fik A.P. Møller til at handle.
Det tyske firma havde søgt den danske regering om lov til at søge efter olie i den sønderjyske undergrund.
- Det vækkede A.P. Møllers nationale sindelag, så i november 1960 skriver han til den daværende danske statsminister, Viggo Kampmann, at tysk olieboring i Danmark er uacceptabelt, og hvis den eneste måde, man kan undgå det, er, at et dansk foretagende tager ansvar og søger koncessionen, så er hans selskab rede til at gøre dette af nationale hensyn, fortæller Morten Hahn-Pedersen.
- Det var en meget national skibsreder, som gik ind og reagerede på det her, tilføjer han.
A.P. Møller Mærsk kendte intet til olie
Dengang var A.P Møller Mærsk et rederi, som sejlede med tankskibe, og kunderne var olieselskaber, som ikke brød sig om, at Mærsk var på vej ind på deres marked.
Samtidig faldt oliepriserne på dette tidspunkt, og A.P. Møller vidste heller ikke meget om at finde eller producere olie.
- Hvis man kigger på sammensætningen af A.P. Møllers forretninger på det her tidspunkt, var der faktisk alle mulige gode grunde til at holde sig langt væk, siger Morten Hahn-Pedersen.
Men A.P. Møller fik i 1962 tilladelsen til at søge efter olie i den danske undergrund, selvom boringerne blev anset som udsigtsløse. Virksomheden gik dernæst sammen med to andre olieselskaber, Shell og Gulf, for at få viden og penge nok til arbejdet.
I midten af 1960'erne fik Mærsk også lov til at bore efter olie i den danske del af Nordsøen.
Ti år efter løb den første danske olie i land.
Skibsreder A.P. Møllers søn, Mærsk Mc-Kinney Møller, holdt indvielsestalen:
- Vi er endnu kun ved en beskeden begyndelse, men arbejdet fortsætter. Der bores videre. Det er mit oprigtige ønske, at den udvikling, der her er begyndt, må vise sig til virkelig gavn til hele det danske samfund, og i dette håb beder jeg hans kongelige højhed prins Henrik åbne for ventilen, der fører den første olie i land.
En god forretning i 80'erne
Olieeventyret udviklede sig over forventning, men det tog lidt tid, fortæller Morten Hahn-Pedersen.
Først i slutningen af 1980'erne begyndte det at blive en god forretning, og i går offentliggjorde Mærsk, at forretningen kunne sælges til Total for 47 milliarder kroner.
Men hvis det var hensynet til danske interesser og kampen mod dansk olie på tyske hænder, der i sin tid lagde grundstenene til Mærsks olieeventyr, hvad ville den gamle skibsreder A.P. Møller og hans søn Mærsk Mc-Kinney Møller tænke i dag, hvor de ikke længere er i live til at tage sig af forretningen?
- Jeg tror ikke, at modstanden ville være så voldsom, for i dag er olien betydelig mere business, end det var i udgangspunktet, siger Morten Hahn-Pedersen.
Forfatteren hæfter sig ved, at Mærsk efter Anden Verdenskrig gik ind i olieproduktionen for at holde tyskerne væk fra at lede efter olie på land i Danmark.
I dag handler olieforretningen om at hente olie op fra Nordsøen.
Det var dog med en vis grad af vemod, at den yngste datter af Mærsk Mc-Kinney Møller i går udtalte sig om salget.
- I mit hjerte og i mit sind er dette en meget svær, men rigtig beslutning, udtalte Ane Mærsk Mc-Kinney Uggla, der er næstformand i A.P. Møller Mærsk.
- Mærsk Oil har i næsten et halvt århundrede været forrest i den danske olieudvikling, været central for A.P. Møller Mærsk og har frem til i dag spillet en central rolle i den danske og internationale olie- og gasindustri. Det gør os stolte, tilføjede hun.