Landbrugets gæld falder - men det er ikke nødvendigvis et godt tegn

Der er hugget 10 milliarder kroner af landbrugets gæld. Men landbruget kan stadig ikke tjene penge. Derfor går bedrifterne konkurs på stribe.

Svine- og mælkeproducenter har svært ved at få sorte tal frem på bundlinjen. Antallet af konkurser i landbruget er højere, end det har været siden start 90'erne. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix)

Der blev slået en pæn knast af landbrugets samlede gæld i 2015.

Det viser Danmarks Statistiks gennemgang af det trængte landbrugs samlede gæld, som ved udgangen af 2015 var opgjort til 343 milliarder kroner.

Men det er ikke nødvendigvis udtryk for nye, positive takter i landbruget, fortæller Klaus Kaiser, der erhvervsøkonomisk chef hos Seges, Dansk Landbrugs videncenter.

- Gælden falder primært, fordi landmændene har spændt livremmen ind; de investerer mindre, har lavere privatforbrug og sparer mindre op, forklarer Klaus Kaiser.

Banker taber penge på konkurser

Samtidig er antallet af konkurser i landbruget i øjeblikket højere, end det har været i over 20 år.

Det betyder, at bankerne tager nogle tab, som dermed bliver skrevet ud af landbrugets samlede gæld.

- Der er også tale om række tab i den finansielle sektor. Hvis vi både ser på banker og realkreditten, er det i størrelsesordenen tre milliarder kroner, som er blevet afskrevet, forklarer Klaus Kaiser.

Færre renteudgifter

Krisen i landbruget skyldes først og fremmest en lavere indtjening. Og fra 2014 til 2015 faldt de danske landmænds indtjening nok engang.

- Det er naturligvis en fordel for landbruget, at gælden falder, fordi det giver en mindre rentebyrde.

- Men idealsituationen ville have været, hvis det skyldtes højere indtjening, så der var plads til at afdrage på gælden, og det har kun været muligt for ganske få i 2015, siger Klaus Kaiser.

Det er særligt de to store produktionsgrene inden for landbruget, svin og mælk, som i flere år har været lagt ned af så lave afregningspriser, at flere hundrede bedrifter årligt går konkurs - ud knap 10.000 heltidslandbrug i Danmark.

Syv ud af ti landbrug svæver ifølge Seges mellem liv og død.

Få investeringer rammer konkurrenceevnen

Klaus Kaiser er særligt bekymret for de manglende investeringer i landbruget, som er et naturligt resultat af, at der skal betales af på gælden, og der ikke tjenes penge.

- Man kan klare nogle få år, hvor man neddrosler investeringerne. Men hvis man gør det i en længere årrække, så går det ud over landbrugets konkurrenceevne og derfor også muligheden for at opretholde en god landbrugsproduktion, siger Klaus Kaiser.

Han vurderer, at bunden er nået og forventer positiv indtjening i landbruget i 2018. Men der er langt til, at landbruget er ude af krisen, mener han:

- Vi er næppe på vej ud af krisen, for vi har været igennem en meget lang årrække, hvor indtjeningen har været lav, det er blandt andet derfor, gælden er kommet så højt op, som den er. Så der skal en længere årrække til med god indtjening, før vi kan sige, at vi er ude af krisen, siger Klaus Kaiser.

Grafikken herover viser heltidslandbrugets gæld. Som angivet ovenfor er landbrugets samlede gæld opgjort til 343 milliarder kroner - det tal omfatter også deltids- og hobbylandbrug.

Nettoinvesteringer:

  • I syv år har nettoinvesteringerne i dansk landbrug været i minus. Det rammer konkurrenceevnen. Nedenfor en oversigt over nettoinvesteringerne de sidste 10 år. Nettoinvesteringer betyder, at landbruget investerer mindre i produktionen, end der afskrives på bedrifterne.

  • 2005: 3,1 milliarder kroner

  • 2006: 3,1 milliarder kroner

  • 2007: 6,1 milliarder kroner

  • 2008: 6 2 milliarder kroner

  • 2009: - 1,6 milliarder kroner

  • 2010: - 2,5 milliarder kroner

  • 2011: - 2,9 milliarder kroner

  • 2012: - 2,4 milliarder kroner

  • 2013: - 1,1 milliarder kroner

  • 2014: - 1,9 milliarder kroner

  • 2015: - Forventes et minus på over to milliarder kroner

  • Kilde: Danmarks Statistik