Danmarks Lærerforening, FOA, Dansk Sygeplejeråd, Akademikerne, Dansk Metal og mange flere.
En lang række af lønmodtagernes faglige organisationer har nu sagt ja til overenskomstaftalerne for de næste tre år - og dermed er en storkonflikt endegyldigt afværget.
Især var resultatet af lærernes afstemning ventet med spænding. Her endte tre ud af fire af de stemmeberettigede med at sige god for OK18.
- Selvom vi ikke fik det, som vi gik efter, så er resultatet, vi nåede i mål med, klart at foretrække fremfor at gå i konflikt 11. juni, konstaterede formand for Danmarks Lærerforening Anders Bondo Christensen tidligere på dagen.
I stedet for at få deres arbejdstidsregler skrevet ind i overenskomsten, har de 55.000 lærere i Danmarks Lærerforening sagt ja en kommission, der skal undersøge, om lærernes arbejdstid har konsekvenser for undervisningen.
Mere i løn og sikring af betalt spisepause
Lærerne er en del af de omkring 500.000 ansatte i kommunerne, der er sikret en ekstra lønramme på 8,1 procent.
Det betyder, at en folkeskolelærer, som i dag tjener 35.042 kroner om måneden, kan se frem til en lønstigning på 2.838 kroner. Fratrukket inflation betyder det en månedlig lønstigning på 981 kroner.
Heraf er der afsat flere penge til ligeløn, lavtlønnede og seniorordninger.
Det såkaldte privatlønsværn er derudover blevet afskaffet og sikrer, at stigningstakten i de offentlige lønninger ikke sakker efter de private.
Tidligere sørgede værnet for, at de offentlige lønninger kun blev reguleret op med 80 procent i forhold til de privatansattes lønstigninger.
I kommunerne har de ansatte desuden fået sikret retten til deres betalte spisepause.
To forskellige forlig på regionernes område
På regionernes område er der tale om forskellige forlig for forbundene under de tre hovedorganisationer. Et for LO-forbundene og et for FTF og Akademikerne.
LO-forbundene med 3F og Dansk Metal som to af de største forbund har sikret sig en økonomisk ramme på 8,1 procent over de næste tre år, hvor de 6,1 procent er generelle lønstigninger.
Også her er privatlønsværnet fjernet til fordel for en parallel reguleringsordning i forhold til stigningerne i de private lønninger.
Der afsættes desuden penge til ligeløn, flere penge til lavtlønnede, mens de nuværende seniorordninger ikke bliver forringet.
Den betalte spisepause er dog ikke skrevet ind i overenskomsten for LO-forbundene. Men det betyder ikke, at de mister den.
FTF og Akademikerne er ligeledes sikret en lønramme på 8,1 procent over tre år.
Det betyder, at en sygeplejerske, som i dag tjener 33.054 kroner om måneden, får en lønstigning på 2.677 kroner. Fratrukket inflation betyder det en månedlig lønstigning på 926 kroner.
Privatlønsværnet fjernes også her til fordel for en reguleringsordning.
Faggrupperne under de to hovedorganisationer får desuden en ny aftale om ferie og ret til fravær og orlov i en række situationer.
Retten til betalt spisepause bliver skrevet ind i overenskomsten.
Statsansatte fik deres højeste ønske opfyldt
De statsansatte har ligesom de kommunalt og regionalt ansatte fået en aftale med en ekstra økonomisk ramme på 8,1 procent.
Det betyder, at en politibetjent, som i dag tjener 27.873 kroner om måneden, vil få en lønstigning på 2.258 kroner. Fratrukket inflation betyder det en månedlig lønstigning på 780 kroner.
Herunder får de statsansatte en generel lønstigning på 6,2 procent.
Privatlønsværnet fjernes til fordel for en reguleringsordning.
Den betalte spisepause bliver skrevet ind i overenskomsten – hvilket fra starten var et ultimativt krav lønmodtagerne på statens område.
En kommission skal ligesom hos lærerne på det kommunale område undersøge grundlaget for en ny arbejdstidsaftale ved næste overenskomst.
Kilder: Danske Regioner, KL, Moderniseringsstyrelsen.