Krise i mælkeland: Hver 10. bonde er truet af konkurs

Det er hård kost at være mælkebonde i øjeblikket.

Sidste år gik 60 danske mælkebønder bankerot, viser en særkørsel fra Danmarks Statistik. Og det er dobbelt så mange som året før.

- De danske mælkeproducenter er i en meget, meget vanskelig situation. Rigtig mange kører med nogle store underskud i øjeblikket, og er meget afhængige af, hvor meget kredit deres bank vil give, siger Klaus Kaiser, som er erhvervsøkonomisk chef på SEGES, landbrugets videnscenter.

Flere opgiver livsværk og flytter fra gården

SEGES anslår, at 340 danske mælkebønder pt. er truet af en konkurs. Det vil sige godt 10 procent af det samlede antal mælkeproducenter herhjemme.

Og det er en frygtelig situation, siger Flemming Jørgensen, som er næstformand hos Danske Mælkeproducenter.

Han har selv været mælkebonde i 18 år, og han ser flere og flere give op:

- Mange er truet af konkurs, men mange vælger også selv at sige, at de ikke tør længere - at det bare må være, som det er. Jeg oplever mange, som må opgive deres livsværk og flytte fra gården. Vi er i et erhverv, der bløder, siger han.

En krone mindre per kilo

Det er især de historisk lave mælkepriser, som presser bønderne. Betalingen for køernes mælk er nemlig helt eksistentiel, hvis man vil leve af at malke køer.

Tager man eksempelvis Arla, så betalte mejerigiganten for præcis to år siden sine leverandører - mælkebønderne - en krone mere per kilo mælk end de aktuelle 2,11 kroner.

Og det kan betyde en forskel på flere millioner for den enkelte landmand.

- Det, der foregår i øjeblikket, er meget hårdt, og det er meget svært at se lyset for enden af tunnelen. Mange mælkeproducenter kæmper med næb og klør for at beholde deres gård, og det er derfor, vi ser, at så mange går fallit, siger Flemming Jørgensen.

Tre årsager til lave mælkepriser

Spørger man SEGES skyldes mælkeprisernes styrtdyk især tre ting:

Ophøret af mælkekvoter trådte i kraft i april sidste år, og det har betydet, at rigtig mange mælkeproducenter - især i Nordvesteuropa - har øget deres produktion voldsomt, lyder det.

- Det betyder, at priserne er presset nedad, og dermed, at mange har svært ved at skabe overskud. Og når man så i forvejen har en høj gæld, så er det svært at få udvidet sin kredit hos banken, og det fælder mange, siger Klaus Kaiser.

Lys i mørket: Mere mælk per ko

Men selvom 340 danske mælkebønder pt. er afhængige af, at banken vil finansiere deres landbrug, så er der ikke noget, der er så skidt, at det ikke er godt for noget andet.

Mælkeproducenterne har nemlig fundet nye metoder, så deres malkekvæg giver mere mælk - uden de store omkostninger.

Og det er en kæmpe gevinst, siger SEGES-chefen.

- Når røgen har lagt sig, og krisen er overstået, så tror jeg, vi står tilbage med et erhverv, som er stærkere, end det, der kom ind i krisen - jeg tror også, vi kommer til at stå stærkere end mange udenlandske producenter, siger Klaus Kaiser.

Landbrugspakke på vej

SEGES vurderer ikke, at mælkeprisen vil stige i løbet af 2016, men i 2017 regner de med, at mælkeprisen kommer op i nærheden af et "mere normalt niveau".

For at undgå at 2016 tegner sig som endnu et konkursår, håber Klaus Kaiser, at den meget omdiskuterede landbrugspakke bliver vedtaget i Folketinget.

- Den forbedrer likviditeten hos mælkeproducenterne med op mod 600 kroner per hektar, og det betyder faktisk, at mellem 50 og 90 af de her 340 konkurstruede bliver i stand til at skabe overskud - og dermed måske kan reddes fra en konkurs, siger han.

Arlas regnskab får stor betydning

Klokken 10 i dag præsenterer mejerigiganten Arla sit årsregnskab. Samtidig kommer de med en vurdering af udsigterne for Flemming Jørgensen og de tusindvis af andre mælkeproducenter, der for tiden overvejer, om de skal gå fra gården eller tage kampen op.

Er Arlas syn på de fremtidige mælkepriser ligeså dystert som flere mælkeprisprognoser, så kan udmeldingen i dag sandsynligvis få nogen til at miste modet, fortæller Danske Mælkeproducenters næstformand.

- Selvom ens produktionsresultater ligger i første klasse, så er det ikke længere nok. Det er de lave afregningspriser, der er det helt store problem, og derfor er der nok nogle, der må give op, selv om der er lidt ære i det, siger Flemming Jørgensen.

Arla Foods ejes af 12.500 mælkeproducenter fordelt på syv forskellige lande i Nordeuropa.

https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1119591178091405