Økologisk mælk er blevet det store hit, skriver Politiken.
Den historisk lave mælkepris får mange konventionelle mælkeproducenter til at dreje nøglen om, mens der er stor efterspørgsel på økologisk mælk i især Nordeuropa.
- Både på europæisk og globalt plan er der en stor stigning i efterspørgslen efter økologisk mælk. Derfor har vi ikke længere et overskud af økologisk mælk i Danmark. Vi har derimod brug for mere økologisk mælk, siger Tomas Pietrangeli, direktør for Arla Foods i Danmark.
Arla vil derfor øge den økologiske produktion med 25 procent senest i 2017.
50 konventionelle danske mælkeproducenter i Arla allerede givet tilsagn om at lægge om til økologisk produktion.
En økologisk mælkebonde i Arla får i øjeblikket 3,40 kroner per kg mælk, og det er. Det er 1,22 kroner mere, end en konventionel landmand får.
En økologisk landmand tjener i øjeblikket 56 procent mere end en konventionel landmand for den samme mængde mælk. Alt efter omkostninger og størrelse kan det årlig betyde mellem en halv og en hel million kroner ekstra i kassen for en landmand, der skifter til økologi.
/DR Nyheder/