Landets pædagoger behøver ikke at bekymre sig om det private husholdningsbudget, hvis de må blive hjemme fra arbejde, fordi de bliver bedt om at strejke af deres fagforbund. I den situation vil deres fagforbund BUPL nemlig udbetale en konfliktstøtte svarende til fuld løn med pension.
Men bliver de sendt hjem af arbejdsgiveren i tilfælde af en lockout, så ser økonomien lidt anderledes ud. I den situation betaler BUPL kun, hvad der svarer til højeste dagpengesats. Og det gælder for alle de berørte medlemmer, også selvom de i første omgang var udtaget til strejke.
For 3F’ere svarer konfliktstøtten - uanset om det er pga. strejke eller lockout - til dagpenge, mens de - ofte løntunge - akademikere selv skal optage et såkaldt konfliktlån.
Stor forskel på økonomi i forbund
Der er altså stor forskel på, hvordan de offentligt ansatte er stillet økonomisk i tilfælde af en konflikt. Og nogle forbund har endnu ikke taget stilling til, hvordan de støtter deres medlemmer ved en lockout fra arbejdsgiversiden, som rammer en langt større gruppe. Det viser svar, DR Nyheder har fået fra de fleste af landets fagforbund med offentligt ansatte.
Hos forbundet Fag og Arbejde, FOA, der har cirka 180.000 medlemmer - f.eks. Social – og Sundhedsassistenter – får de medlemmer, der er blevet udvalgt til strejke, konfliktstøtte svarende til almindelig løn. Det handler om, at der ikke skal gøres forskel på medlemmerne, siger forbundets formand, Dennis Kristensen.
- Der dækker strejkefonden det, man taber. Det betyder, at man får dækket sin løn, sine tillæg, sine feriepenge og sit pensionstillæg, siger han og fortsætter:
- Det ville også være urimeligt, hvis dem, der er udtaget til strejke, skulle sætte til. Når det ikke er alle, der er udtaget til strejke.
Men i tilfælde af en lockout, har forbundet endnu ikke taget stilling til, hvilken model det skal vælge.
- Hvis vi får en total lockout, så vil vi overveje, om vi skal have et særligt konfliktkontingent. Vi vil også overveje en lånemodel, vi har sørget for, at vi har apparatet klar, hvis det skulle blive nødvendigt, siger Dennis Kristensen.
Lånemodel succes for lærerne i 2013
Flere forbund har set sig varme på den såkaldte konfliktlånsmodel, som blev anvendt med forholdsvis stor succes af lærerne, da de blev sendt hjem fra arbejde via lockout i 2013.
Modellen går ud på, det er det enkelte medlem, der selv låner penge i banken, i stedet for at få dem udbetalt af forbundet.
Der er indgået en forhåndsaftale med en bank om, at de enkelte medlemmer kan låne op til det beløb, de normalt får udbetalt efter skat, og at forbundet kautionerer for lånet. Når lånet efterfølgende skal betales tilbage, får medlemmer rabat på deres fagforeningskontingent svarende til det beløb, de skal afdrage på lånet. På den måde bliver de altså holdt økonomisk skadesløse, uden at forbundets strejkekasse bliver drænet.
Medlemmerne behøver dog ikke at låne pengene, hvis de f.eks. selv har midler nok til at stå imod en periode uden løn. De kan også vælge at låne et mindre beløb. Uanset hvad, vil de få rabat på deres fagforeningskontigent.
Alle forbundene under akademikernes paraplyorganisation, AC har valgt lånemodellen, både i tilfælde af strejke og lockout. Det gælder dermed også for økonomerne og juristerne hos fagforbundet DJØF. Ifølge direktør Tomas Therkildsen er det et vink til arbejdsgiverne om, at de er klar til at stå imod i lang tid i tilfælde af konflikt.
- Det er jo fordi, at det sender et signal til arbejdsgiverne om, at så strejker vores konfliktfonde længere, fordi vi forventer at skulle betale mindre beløb end ved en konfliktunderstøttelsesmodel, siger han til DR Nyheder.
Kan holde i længere tid
Ifølge Tomas Therkildsen kan DJØF med lånemodellen holde til konflikt i dobbelt så lang tid i forhold til, hvis de skulle betale konfliktunderstøttelse til deres medlemmer. Også sygeplejerskerne og lærerne vil gå over til lånemodellen i tilfælde af lockout, mens f.eks. socialpædagogerne stadig overvejer deres muligheder.
Og ifølge arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet Nana Wesley Hansen kan det få en stor betydning, at flere forbund denne gang vælger at lade medlemmerne selv optage lån.
- Det var noget, man havde relativt stor succes med, da lærerne blev lockoutet i 2013. Da gjorde Danmarks Lærerforening det. Og det har jo så betydet, at deres strejkekasse ikke er så tømt, som den ellers kunne have været, siger hun og fortsætter:
- Der vil stadigvæk være en grænse for, hvor længe man kan konflikte, især hvis man bliver lockoutet af arbejdsgiverne. Men det har rigtig stor betydning for, at man som fagforbund ikke får tømt strejkekassen helt så hurtigt, og at man derved bevarer nogle muskler til en eventuel senere overenskomstrunde.
Medlem bærer økonomisk risiko
Der er dog den finte ved lånemodellen, at den kan blive dyr, hvis man vælger at melde sig ud af sit fagforbund. For så forfalder lånet. Det vil altså sige, at pengene skal betale tilbage med det samme.
Det kan indirekte betyde, at man stavnsbinder sine medlemmer, i hvert fald indtil lånet er betalt tilbage. Men det behøver ikke at være et problem, hvis medlemmerne bakker op om konflikten, mener Nana Wesley Hansen.
- Selvfølgelig binder man medlemmerne, men hvis medlemmerne er med på vognen, så er det jo en fornuftig måde at indrette det på. Medlemmerne har jo også en interesse i, at man har en stærk fagforening og ikke bliver fuldstændig kvast, siger hun og fortsætter
- Jeg tænker, at man som fagforening virkelig skal sikre sig, at man har medlemmernes opbakning til den konflikt, man nu træder ud i.