En biograftur med familien, et par nye bukser eller en enkeltbillet til London med et lavprisselskab.
Forskellen på de statsansattes krav til lønstigninger og arbejdsgivernes tilbud svarer til knap 500 kroner før skat på 54-årige Helle Colding Sejersens lønseddel.
- Det handler ikke kun om penge. Det handler også om at værdsætte, hvad de offentligt ansatte går og laver til dagligt. Vi er ligeså gode som alle andre, siger hun.
Helle Colding Sejersen er medlem af HK Stat og arbejder som koordinator på Aarhus Universitet. Hun er en af de 180.000 statsansatte, hvis tre-årige overenskomst nu bliver forhandlet i Forligsinstitutionen.
- Vi er ikke interesseret i en konflikt, men vi er selvfølgeligt heller ikke interesseret i at undgå den for en hver en pris. Vi har jo også nogle krav, siger hun.
Slås om spisepause og 1,3 milliarder kroner
I København mødtes de statsansattes topforhandler, formand for Centralorganisationernes Fællesudvalg Flemming Vinther, i dag med sin modpart, innovationsminister Sophie Løhde (V) i Forligsinstitutionen.
Her skal forligsmanden hjælpe de sammenbrudte overenskomstforhandlinger i gang igen - på statens område, men også på kommunernes og regionernes områder. I alt omfatter forhandlingerne 745.000 offentligt ansatte.
Udover retten til fortsat at holde betalt spisepause, kæmper de statansatte for at få 8,2 procent i lønstigninger over de næste tre år for at sige ja til en nye overenskomst med arbejdsgiverne.
Men Sophie Løhde (V) har givet udtryk for, at hun højest vil nikke ja til lønstigninger på 6,7 procent - lige under de 6,9 procent, som Moderniseringsstyrelsen mener, lønstigningerne på det private arbejdsmarked vil ligge på i samme periode.
Dermed er det 1,5 procentpoint, der skiller parterne ad. Og set i forhold til Moderniseringsstyrelsens samlede lønudgifter på 91 milliarder kroner er det 1,3 milliarder kroner i forskel.
HK'er: Meget andet end løn på spil
For Helle Colding Sejersen, der har en månedsløn på 30.000 kroner plus et tillæg som tillidsrepræsentant for sine kolleger på 2.000 kroner, udgør de 1,5 procent altså knap 500 kroner.
- Vi har jo holdt tilbage i de sidste tre overenskomster, fordi landet var i den situation, som det var i. Nu kører økonomien derudaf med fuldt knald. Derfor synes jeg, at man skulle begynde at værdsætte vores arbejde. Det betyder faktisk meget, også oppe i mit hoved, siger hun.
Men det er ikke kun lønnen, der interesserer Helle Colding Sejersen.
Det er også vigtigt at være solidarisk med lærerne, som vil have deres arbejdstidsregler tilbage som en del af overenskomstforhandlingerne frem for den lov, som reglerne blev dikteret i forbindelse med lærerlockouten i 2013.
Den betalte frokostpause for de statsansatte og en fritvalgsordning - hvor den enkelte ansatte kan vælge mere frihed, højere pensionsbidrag eller udbetaling - er også emner, som hun er klar til at gå på barrikaderne for.
- Der er jo ingen, der ønsker en konflikt. Men vi er heller ikke interesserede i at undgå den for enhver pris, siger hun.