Priserne bliver ved med at stige, men hvor meget følger lønnen med op?
Det er der stadig stor usikkerhed om for rigtig mange danskere.
Også selv om de fleste nye overenskomster for industrien, byggeriet og andre hjørner af det private arbejdsmarked er forhandlet på plads og ligger klar til afstemning inden for de næste uger.
For rundt om nager tvivlen hos nogle af de tillidsrepræsentanter, der har til opgave at forhandle et ekstra løft i lønnen hjem til deres kollegaer.
- Det bliver rigtig svært. Det bliver virkelig op ad bakke, siger for eksempel Brian Bonderup, der er tillidsmand hos industrivirksomheden Alfa Laval i Kolding.
Han kan endnu ikke love sine 500 kolleger, hvor meget de kan se frem til i lønstigninger de næste to år.
Eller om det kommer til at svare til de højere mad- og energiregninger, de har fået efter det seneste års høje inflation.
I den nye overenskomst for industrien er det nemlig kun en del af lønnen, der er aftalt på forhånd i overenskomsten: De omkring 230.000 ansatte på området får to procent mere i pension og det samme ekstra på deres fritvalgskonto.
Lokale forhandlinger er nøglen
Men ifølge de fleste økonomer skal der meget mere til for at følge med inflationen, som ser ud til at fortsætte med at få priserne til at stige i et godt stykke tid endnu.
Det er her, de lokale lønforhandlinger – ofte hjulpet på vej af tillidsrepræsentanterne – spiller en vigtig rolle.
De kan nemlig være med til at lukke hullet ved at skaffe yderligere lønstigninger de kommende to år, siger Claus Jensen, der forhandlede overenskomsten på vegne af fagforeningerne og deres medlemmer.
- Hvis vi ser bagud, så kan vi se, at cirka to tredjedele af det, vores medlemmer er steget i løn, er hentet af tillidsrepræsentanterne ude på de enkelte arbejdspladser. Hvis den tommelfingerregel også gælder i fremtiden, så skal de lande på mellem fem og seks procent om året, og det håber vi på, vil ske, siger han.
Hvis det lykkes, kan lønnen indhente inflationen i løbet af de næste to til tre år, så den såkaldte realløn er sikret, mener Claus Jensen, der også er formand for fagforeningen Dansk Metal.
'Lige friskt nok'
Men den samme selvtillid finder man ikke overalt i industrien.
Det bliver nogle helt andre hårde forhandlinger end tidligere, lyder det fra flere stemmer i fagforeningernes bagland.
- Jeg synes måske, det var lige friskt nok at sige, at reallønnen var sikret, lyder det for eksempel fra Brian Bonderup fra Alfa Laval i Kolding.
Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet, der har fulgt overenskomstforhandlingerne i mange år, er enig i, at de høje priser har givet en usædvanlig svær situation for medarbejdernes forhandlere:
- Når man kigger på det løft, der skal til for at sikre reallønnen, så skal vi helt tilbage til 1980’erne for at finde noget lignende. Så vi må gå ud fra, at der faktisk ikke er nogen derude, der skal forhandle, der har prøvet det her før.
- Det er en ganske betydelig luns, som skal hentes i løn, og det er klart, det lægger pres på de lokale forhandlinger, siger Søren Kaj Andersen.
Anbefaler at stemme 'nej'
Også hos Casper Lykke Dambro, der er tillidsrepræsentant hos virksomheden SBS Automotive i Støvring, er der skepsis at finde.
- Jeg startede mine lokale forhandlinger i fredags, og jeg kan allerede mærke efter det første indledende møde, at det er op ad bakke. Og det er selv om, at jeg måske er en af dem, der står nogenlunde fornuftigt med et firma, som faktisk kører rigtig godt, fortæller han.
- Så kan jeg godt mærke på stemningen, at de procentsatser, jeg refererer til her, det er overhovedet ikke det, man forestiller sig fra arbejdsgivers side, siger Casper Lykke Dambro.
Han anbefaler derfor sine kolleger og fagfæller at stemme 'nej' til overenskomsterne, når de snart kommer til afstemning.
Savner 'ordentlige forhandlinger'
Det samme gør man blandt andet hos industrigruppen hos 3F i Randers.
Her mener formand Jan Christensen, at aftalen ikke sikrer nok i lønposen til industrimedarbejderne oven på den høje inflation.
- Vi kan simpelthen ikke se, at vores medlemmer tilnærmelsesvis kan få den lønstigning, som bare til minimum kan inflationssikre dem bare lidt, siger Jan Christensen.
- Og det kan vi kun på en måde. Det er ved, at industriens virksomheder sætter sig ned sammen med os og får lavet nogle ordentlige forhandlinger. Derfor mener jeg også, at vores forhandlere skal gå tilbage til bordet og så kigge på, hvordan vi sikrer, at industriens medlemmer virkelig får det lønhop, de trænger til.
DR har spurgt 3F's topforhandler på industriområdet, Mads Andersen, om han vil kommentere bekymringen i baglandet, men han har ikke haft mulighed for at stille op til et interview.
På arbejdsgiversiden mener Dansk Industri, at det godt kan lade sig gøre at sikre reallønnen i løbet af to til tre år, lyder det i et skriftligt svar:
- Vores forventning er, at det er realistisk, at den nye overenskomst og de lokale lønreguleringer til sammen kan genoprette reallønnen i løbet af de næste to-tre år, siger Steen Nielsen, vicedirektør i Dansk Industri.
Vil du høre mere om overenskomster? Så tag vores quiz eller se vores explainer herunder: