Der var lagt op til ”historisk” svære overenskomstforhandlinger. Måske de sværeste nogensinde.
Tilbage i januar varslede både eksperterne og topforhandlerne i hvert fald, at der var usædvanligt høj risiko for en ny storkonflikt i stil med gærkrisen i 1998.
Arbejdsgiverne og fagforeningerne ville få svært ved at nå til enighed om lønstigninger, der kunne måle sig med det store reallønstab, de fleste er blevet ramt af det seneste års tid, lød det.
Men her godt to måneder senere må man konstatere, at det indtil videre er gået bedre end frygtet.
Så godt, at det nu næsten kun er spørgsmålet om store bededag, der kan nå at afspore processen.
Det siger to af de arbejdsmarkedsforskere, der følger området tæt og selv var med til at advare i januar.
De fire store er på plads
I de seneste uger har de og alle andre kunnet se forhandlerne nå frem til nye overenskomster på de fire vigtigste områder: industrien, detailhandlen, transporten og senest byggeriet.
- Vi har fået aftaler på alle de store områder nu. Så konfliktrisikoen er helt klart nedtonet, siger centerleder Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet.
- Vi er faldet betydeligt på konfliktbarometeret, supplerer lektor Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet.
Alt i alt betyder det, at der ikke længere er samme bekymring for, om det ender med strejker blandt lønmodtagerne eller lockout fra arbejdsgiverne.
De to forskere er dog ikke klar til at sige, at faren er endegyldigt drevet over.
- Vi er ikke helt ude af skoven endnu, for det skal stadig stemmes hjem af medlemmerne, pointerer Laust Høgedahl.
Alle skal høres
Når alle overenskomsterne er på plads – og der er i alt flere end 500, der forhandles om – samles de nemlig i én stor pakke.
Det sker formentlig i slutningen af marts eller først i april.
Den får omkring 400.000 lønmodtagerne, der er med i de relevante fagforeninger, chancen for at stemme ’ja’ eller ’nej’ til.
I de fleste år siger flertallet ’ja’. Det er faktisk sket hver gang siden storkonflikten i 1998.
Det er der også en del, der taler for i år, mener Søren Kaj Andersen fra Københavns Universitet.
- Vi har fuld plade af aftaler på alle de betydende områder. Så alle de dominerende fagbevægelser vil gå ud og ganske tydeligt opfordre til et 'ja' til det her, siger han.
Også Laust Høgedahl mener, at der er tegn på gode muligheder for et nyt ’ja’.
- Der er altid en ’nej’-kampagne, uanset hvordan forliget ser ud. Så det afhænger af, hvor godt den kommer fra land.
- Men når man ser på, hvordan overenskomsterne bliver taget imod i lokalafdelingerne, så er der faktisk rigtig mange, som nu går ud og anbefaler et ’ja’. Også af dem, der plejer at være kritiske. Så hvis man hælder til et ’ja’, så blæser det den rigtige retning, siger han.
Se overskrifterne i de fire store aftaler her. Artiklen fortsætter efter grafikken.
Store bededag spøger
Når de to forskere alligevel ikke er klar til at love, at aftalen er i hus, skyldes det især ét spørgsmål.
- Det handler mest af alt nu om store bededags-spøgelset, siger Søren Kaj Andersen.
Mange i fagbevægelsen har været oppe i det røde felt over, at SVM-regeringen og Radikale Venstre valgte at fjerne helligdagen uden at spørge arbejdsmarkedets parter.
Den vrede kan blusse op og få nogle til at stemme ’nej’, selv om store bededag ikke hænger direkte sammen med overenskomsterne, spår forskerne.
- Det spørgsmål er ikke helt lukket endnu. Så jeg tror, at nogen har en interesse i at kæde store bededag sammen med de her aftaler og sige, at man ikke bliver kompenseret ordentligt for den tabte fridag, siger Laust Høgedahl.
Sidder du med ubesvarede spørgsmål om overenskomsterne? Så kan du stille dem til arbejdsmarkedsforsker Nana Wesley Hansen og DR’s økonomi-korrespondent, Casper Schrøder.
Du kan også dykke længere ned i overenskomsterne ved at tage vores quiz eller se vores explainer herunder: