Når 230.000 privatansatte i industrien 17. april skal stemme om en ny overenskomst for de kommende to år, så skal de sætte deres kryds ved ’ja’ eller ’nej, selv om de reelt ikke aner hvor meget, de får mere i lønningsposen.
I går blev arbejdsgiverne og lønmodtagernes repræsentanter enige om en ny overenskomst, som sikrer alle industriens ansatte mindst fire procent mere i lønposen frem mod marts 2025.
Det vil altså sige, at hvis medarbejderen havde en årlig samlet løncheck på 500.000 kroner i 2022, så vil lønnen vokse til 520.000 kroner de kommende to år.
Men aftalen i går er kun det første sværdslag i den hårde krig om lønningerne i industrien.
For hvis de 230.000 lønmodtagere vender tommelfingeren opad ved afstemningen i april, så skal de præcise detaljer forhandles på plads i hver af de 6.000 industrivirksomheder, som er med i overenskomsten.
Og her er ambitionen klar. Udhulingen af danskernes løn skal indhentes efter et 2022 med massive stigninger i priserne og en løncheck, der langt fra kan følge med.
Det vil betyde markant mere i lønposen, forklarer lønmodtagernes topforhandler og formand for Dansk Metal Claus Jensen.
- Hvis vi ser bagud, så kan vi se, at cirka to tredjedele, af det vores medlemmer er steget i løn, er hentet af tillidsrepræsentanterne ude på de enkelte arbejdspladser. Hvis den tommerfingerregel også gælder i fremtiden, så skal de lande på mellem fem og seks procent om året, siger han.
For at forklare metal-bossens regnestykke, så forudsætter han altså, at de enkelte tillidsrepræsentanter kan hente op til fire procent om året i lønstigning til deres medlemmer - oven i de to procent, som er forhandlet plads til alle medlemmer.
Det vil altså give seks procent mere i løn, og hvis den forudsigelse holder stik, så bliver lønregnestykket et helt andet.
Hvis man tager udgangspunkt i førnævnte regnestykke, så vil lønnen stige fra 500.000 kroner om året til op til 560.000 kroner frem mod 2025, hvilket altså er en lønstigning på 12 procent.
Indhenter overenskomsten det tabte?
Selv om 10 til 12 procent mere i løn om året lyder som et kæmpe lønhop, så skal man også tage in mente, at inflationen sidste år var skyhøj, og at stigningerne i priserne endnu ikke for alvor er aftaget.
Sidste år steg priserne med 8,7 procent, og lønningerne steg langt fra med lige så meget.
Derfor faldt danskernes realløn med 3,8 procent ifølge tal fra Dansk Arbejdsgiverforening, hvilket er det største fald siden 1950.
Det betyder altså, at danskernes løn blev markant mindre værd sidste år og faktisk ventes priserne også at stige markant i år og i lidt mindre grad næste år.
Derfor er det altoverskyggende mål for lønmodtagernes topforhandlere at indhente reallønstabet og altså sikre, at deres medlemmer kan købe den samme mængde varer, som de kunne inden inflationen for alvor begyndte at stikke af i 2022.
Her er det gyldne tal knap 10 procent i lønstigninger de kommende to år. Nogle af landets klogeste hoveder, når det omhandler økonomi - nemlig De Økonomiske Vismænd – har regnet på, hvad det kræver mere i lønstigninger, hvis reallønstabet skal indhentes.
Ifølge vismændenes rapport fra efteråret, så vil det kræve stigninger i lønnen på henholdsvis 5,2 procent i år og 4,5 procent næste år for at indhente det tabte.
Det skøn er dog usikkert, da man ikke ved præcis, hvor meget priserne kommer til at stige den kommende tid, men tallene er med til at danne grundlaget for de forhandlinger, der skal foregå på de enkelte arbejdspladser.
Under alle omstændigheder skal tillidsrepræsentanterne sikre, at der bliver spædet godt med ekstra kroner i lønningsposerne, og giver basis for svære forhandlinger, vurderer Las Olsen, der er cheføkonom i Danske Bank.
- Der er skabt forventninger om, at de lokale forhandlinger skal give et rimelig højt resultat. Det er der nogle virksomheder, hvor der er basis for, da de klarer sig rigtig godt i øjeblikket, siger cheføkonomen og fortsætter:
- Men der er også virksomheder, som er meget pressede, så her er det ikke helt nemt at nå frem til et højt resultat. Så jeg vil vurdere, at resultatet bliver ret forskelligt for de enkelte virksomheder.