Det er med at holde tungen lige i munden, hvis du beslutter dig for at flytte dit boliglån fra Nykredit eller et andet realkreditinstitut.
For listen over gebyrer i forbindelse med at flytte et realkreditlån er lang - og dyr. Både den bank/det realkreditinstitut, du forlader, og dem, du flytter til, skal have penge. Hvem, der skal have hvad - og hvor meget, kan du få et overblik over i toppen af artiklen.
Banker og realkreditinstitutter er to forskellige størrelser, men de arbejder tæt sammen.
Man kan som regel kun låne i et bestemt institut, hvis man har en bestemt bank. Derfor vil det ofte kræve et bankskifte, hvis du skal flytte dit boliglån og dermed skifte realkreditinstitut.
Og hvad skal man så være opmærksom på, når man skal flytte sit lån?
DR Nyheder har spurgt Morten Westergaard, der er partner i Mybanker.dk. Han har sammen med sine kollegaer gjort en forretning ud af at sammenligne priser på bankindlån, bankudlån og realkredit og på den baggrund forhandle bedre priser på plads for kunderne.
Hvad skal jeg gøre, hvis jeg vil flytte mit realkreditlån?
- Du skal først finde ud af, hvilken lånetype, du har, og så skal du finde ud af, hvornår det skal refinansieres. Der er det nemlig billigst at flytte lånet.
- Og så skal du spørge din bank, hvad det kommer til at koste at flytte lånet. Samtidig med at du gør det, skal du indhente tilbud fra andre banker, siger Morten Westergaard.
Kig på den samlede omkostning
Når den proces er overstået, skal man se på de tilbud, der er kommet, både fra den nuværende bank og konkurrenter.
Her skal man ifølge Morten Westergaard rette fokus mod et bestemt tal.
- Se på den samlede omkostning. Hvad betaler du i bidrag, og hvor meget skal du betale i bidrag de nye steder? Du skal se på, om det kan betale sig at skifte, og på hvor lang tid, der går, før de penge, du betaler for at skifte, er tjent hjem.
- Jo hurtigere tilbagebetalingstid, der er, desto bedre er det.
I det regnestykke er bidragssatserne - selv om de er meget oppe i tiden - mindre vigtige, pointerer Morten Westergaard.
- Det kan jo godt være, at de andre realkreditinstitutter lurepasser og ser på, hvor galt det går for Nykredit. Hvis det ikke går så galt, kan det jo være, at de også går efter en ekstra indtjening ved at sætte bidragssatserne op.
- Når Nykredit bliver børsnoteret, så er institutterne aktieselskaber, og de har til formål at tjene penge, pointerer Mybanker-partneren.
Når lånetilbuddene ligger på spisebordet, og man skal se på, hvilket af dem der er mest attraktivt, så er der ifølge Morten Westergaard ingen grund til at tro, at priserne er hugget i granit.
- I princippet kan du jo forhandle om alle omkostningerne. Bankerne kommer med vejledende priser. Det er ikke noget, der er lovgivet om. Priserne er reelt op til den bankrådgiver, du sidder over for, siger han.
- Du kan prutte om alt med undtagelse af de statslige gebyrer, hvis du er bekvem ved det, opfordrer Morten Westergaard.