Der er ingen kvartalsnorm, og arbejdstiden er stadig reguleret ved lov.
Til gengæld skal en kommission nu vurdere, om lærernes arbejdstid har konsekvenser for undervisningen. Det er resultatet, efter et samlet forlig mellem de kommunalt ansatte.
Kommissionen har fået tre år til arbejdet, så man kan bruge det som udgangspunkt til overenskomstforhandlingerne i 2021.
Nogle lærere er sure, for har arbejdsgiverne med Kommunernes Landsforening, KL, og Michael Ziegler i spidsen trumfet Danmarks Lærerforening og Anders Bondo Christensen ved dagens forlig?
I hvert fald er det ikke lykkedes for Lærerforeningen at at indgå en arbejdstidsaftale med arbejdsgiverne, fremhæver Mikkel Mailand, lektor og arbejdsmarkedsforsker fra FAOS, Københavns Universitet.
- Forsøget på at forhandle en aftale på plads er mislykkedes. Kommunernes Landsforening var tilfredse med at have fået ledelsesretten i 2013 og var ikke interesserede i større ændringer, siger han.
- De ændringer i aftalen, man har kunne overbevise arbejdsgiver om, har været for små, til at Lærerforeningen kunne nøjes med dem i en ny arbejdstidsaftale, fortsætter Mikkel Mailand.
Han siger, at oprettelsen af kommissoriet "i et vist omfang er at skyde overenskomsten til hjørne."
Alternativet var som bekendt konflikt, og selv om Anders Bondo Christensen flere gange har slået fast, at man var klar til konflikt, foretrak Lærerforeningen alligevel dagens aftale.
Men aftalen kan være et kompromis mellem begge parter, foreslår Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker, AAU.
- Det kan jo godt være, at det er et kompromis, som begge parter kan leve med, fordi man simpelthen gennem månedlange forhandlinger manglede den viden, som en sådan kommission kan hjælpe med, siger han.
- Men når det er sagt, så er det ikke det, lærerne i udgangspunktet ønskede. Men jeg kan for nuværende ikke vurdere, om man er blevet presset til forlig for at undgå konflikt, eller om man rent faktisk manglede kommissionens resultater, fortsætter Laust Høgedahl.
Dagens forlig understreger Bilag nummer 4, der i 2015 blev tilføjet til Lov 409, der afsluttede lockouten i 2013. I bilaget lagde man op til en anerkendelse af lokalaftaler om den enkeltes lærers arbejdstid.
- Det får man i dag understreget endnu tydeligere sammen med et par andre ting blandt andet omkring reglerne for lejrskole, forklarer Mikkel Mailand.
- Det er klart, at lærerne ikke har fået det, de gik efter. Dermed venter der Anders Bondo Christensen et agitationsarbejde. Det er klart. Man skal overbevise medlemmerne om, at man har fået det bedste, man kunne, siger Mikkel Mailand videre.
Bondo: Stor forståelse for skuffede lærere
I dagens tidlige TV Avis medvirkede Anders Bondo Christensen og forsvarede dagens forlig. Han medgiver, at han har givet sig på punktet om lærernes arbejdstid:
- Det har jeg gjort, fordi jeg kunne konstatere, at jeg til sidst stod med et valg, om vi skulle kaste os ud i ny konflikt, formentlig med et nyt lovindgreb. Det vil betyde, at vi får genbekræftet den lov, vi hader som pesten, samtidigt med at vi går ind i en ny konflikt med KL, siger Anders Bondo Christensen.
- Alternativet er, at vi har lavet et meget forpligtende samarbejde, som skal danne et helt nyt grundlag for, at vi får landet en arbejdstidsaftale. Det er bestemt ikke nogen syltekrukke, lover han.
Det har allerede været en del kritik af dagens forlig fra lærere, og over at man nu skal trækkes med den samme lov de kommende tre år. Hvad siger du til det?
- Kommissionen skal komme med et nyt grundlag for forhandlinger, og det er bestemt ikke noget, der behøver at vente tre år.
- Men jeg har stor forståelse, at der er mange lærere, der er skuffede. Men jeg vil rejse hele landet rundt i næsgte uge, og jeg vil prøve at forklare, hvad det er for nogle perspektiver, der er i den her aftale, lover Anders Bondo Christensen.
Er du tilfreds med, at det ikke lykkedes at lande en aftale omkring lærernes arbejdstid?
- Jeg er bestemt ikke tilfreds med, at vi ikke fik en overenskomstaftale om lærernes arbejdstid. Men jeg er bestemt tilfreds med, at vi har lavet et meget forpligtende samarbejde om at komme i land på et tidspunkt i stedet for, at jeg går i ny konflikt med lærerne.
- Hvis vi kommer ud i en ny konflikt, kommer der et nyt lovindgreb, og vi fortsætter konflikt-retorikken med KL. Det ser jeg absolut ikke noget perspektiv i, svarer Anders Bondo Christensen.
Hvilke forhåbninger har du for kommissionens arbejde?
- Jeg håber faktisk, at vi får en helt ny start for folkeskolen. Vi har haft fem år med krigslignede tilstande, og nu skal vi have en ny start, hvor nogle af de vigtigste aktører KL og Danmarks Lærerforening kommer ind i et samarbejde om at skabe gode vilkår for lærerne og skabe en rigtig god skole for eleverne, det er mit store håb og perspektiv med den her aftale, afslutter Anders Bondo Christensen.
Forliget skal nu til afstemning hos lærernes lokalforbund rundt om i landet.