Overenskomsten for godt en halv million kommunalt ansatte faldt på plads fredag middag. Aftalen sikrer blandt andet en økonomisk ramme på 8,1 over de kommende tre år.
Og forhandlerne fik også filet de to øvrige knaster: Lærernes arbejdstid og den betalte spisepause.
Lærernes arbejdstid endte dog ikke med en aftale, men med en kommission der skal se på arbejdstiden.
Tidligere på ugen blev der indgået et delforlig på det regionale område, da forbundene under LO indgik en aftale med Danske Regioner. FTF og AC har dog stadig ikke lavet en aftale for regionerne.
Aftalen vil smitte af
Spørgsmålet er nu, om den kommunale aftale vil sætte skub i de statslige forhandlinger og det, der mangler hos regionerne, så der også snart lander aftaler her.
Der er der ifølge DR's politiske korrespondent, Christine Cordsen, gode chancer for.
- Meget taler for, at den store aftale vil smitte af på statens område og på det, der mangler på det regionale område. Måske kan vi inden bededags-weekenden er ovre have alle aftaler på plads, siger hun og uddyber:
- Konfliktområderne har været de samme, og når man har kunne løse det for hovedparten af de offentligt ansatte, så vil det skubbe på en løsning for dem, der mangler, siger hun.
Det er ifølge Christine Cordsen vigtigt at understrege, at parterne skal kunne forklare og forsvare en konflikt over for de mange danskere, der vil blive ramt af den, hvis forhandlerne på andre områder, ikke når en aftale.
- Også over for deres egne medlemmer, som for langt de flestes vedkommende selv ville skulle betale, hvis de ryger i konflikt. Og det kan være sværere, når man har kunne løse de samme problemer på de andre områder, siger Christine Cordsen.
Spisepausen volder problemer
Natten til onsdag indgik 40.000 ud af de i alt 120.000 ansatte i regionerne en delaftale. Det var kun LO-forbundene, der sagde ja. FTF og Akademikerne har ikke skrevet under på aftalen.
Staten er det område, hvor parterne står længst fra hinanden, og hvor der endnu ikke er faldet en aftale på plads.
- Her er det stadig den betalte spisepause, der volder store problemer – og ikke mindst hvad det skal koste at få spisepausen ind i overenskomsten, siger arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl.
Michael Ziegler, der er chefforhandler på arbejdsgiversiden, håber, at kommunernes aftale kan kan inspirere de statslige forhandlere.
- Jeg vil kun være glad, hvis vores samlede forlig kan bruges til noget på de andre områder. Det optimale vil jo være, hvis vi får fjernet konflikten på hele det offentlige område, så vi undgår at forstyrre danskerne og medarbejderne, siger han.
Statens topforhandler, innovationsminister Sophie Løhde (V) mener, at aftalen for kommunerne kunne skubbe forhandlingerne på det statslige område videre.
Det udtalte hun, da hun i formiddags klokken 10 ankom til Forligsinstitutionen. Her skal de statslige parter forhandle videre.
Akademikerne vil ikke betale
Akademikernes formand, Lars Qvistgaard, er ligesom Løhde, optimistisk på vegne af forhandlingerne i staten.
- Vi har siddet og er villige til at forhandle i lang tid. Det er vi stadigvæk, siger han.
- Og kan vi få prikket hul på bolden og få båret nogle af de forståelser, som vi har lavet med KL, videre til staten, så kan vi måske få leveret et resultat, hvis innovationsministeren også er med på den, lyder det fra Lars Qvistgaard.
Kommunernes aftale indeholder, modsat den regionale delaftale, en overenskomstmæssig sikring af den betalte spisepause.
Og det er også, hvad Lars Qvistgaard går efter i et statsligt forlig. Han er dog ikke villig til at betale for, at den bliver skrevet ind i overenskomsten.
- Jeg mener ikke, jeg skal betale for en ret, jeg har. Men jeg vil jo mægtigt gerne lande et afbalanceret resultat, som vi har gjort her (kommuneaftalen, red.). Så begge parter kan se hinanden i det, vi anbefaler vores medlemmer at stemme for.
Der forhandles fredag fortsat om nye overenskomster for de offentligt ansatte i stat og regioner. Sidste frist for de resterende områder er 1. maj, hvis ikke en storkonflikt skal bryde ud i den offentlige sektor.