Et samlet forlig for alle offentligt ansatte i kommunerne er i dag faldet på plads.
Og da lærernes formand, Anders Bondo Christensen, kom ud fra forhandlingslokalet i Forligsinstitutionen, kunne han med glæde meddele, at parterne i aftalen har fundet en løsning på slagsmålet om lærernes arbejdstid.
Løsningen sender dog ikke bolden i mål set med lærernes øjne, men snarere til hjørnespark. For nu skal en kommission først kulegrave spørgsmålet, som så skal tages op igen til en ny forhandling.
Arbejdstiden har under forhandlingerne været et centralt stridspunkt på det kommunale område. Og det var også et slagsmål, der holdt lærerformanden og hans modpart, arbejdsgivernes topforhandler Michael Ziegler, vågne i nat.
Men hvad handler slagsmålet egentlig om? Få et overblik over reguleringen af lærernes arbejdstid her.
Lærernes arbejdstid reguleres efter lov
Arbejdstid reguleres for langt de fleste lønmodtageres vedkommende gennem overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter. Sådan er det både på det offentlige og private arbejdsmarked.
For lærerne i den offentlige sektor er det anderledes. Som den eneste faggruppe, reguleres deres arbejdstid efter lov 409.
Sådan har det været siden 2013. Med støtte fra den daværende SRSF-regering krævede Kommunernes Landsforening (KL) ny arbejdstidsaftale med lærerne ved overenskomstforhandlingerne.
Lockout og politisk indgreb
Da parterne kunne ikke nå frem til et forlig, endte forhandlingerne i sammenbrud og de offentlige arbejdsgivere lockoutede omkring 67.000 lærere fra hele landet.
I flere uger gik lærere på gaden i protest.
Efter 25 dage - 26. april 2013 - vedtog et flertal i Folketinget et lovindgreb, der var baseret på et udspil, som den daværende regeringen havde fremlagt dagen før.
Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 lykkedes det heller ikke parterne at nå til enighed om en ny arbejdstidaftale. KL afviste at forhandle lovteksten.
Mindre lokal indflydelse
Før lovindgrebet havde lærere større indflydelse på, hvordan deres arbejdstid skulle tilrettelægges. De rådede selv over arbejdstiden og kunne forberede sig, når og hvor de ville. Nu er rammerne for deres arbejdstid lagt fast, og der er krav om tilstedeværelse på skolen i arbejdstiden, der omfatter dagtimerne på alle hverdage. Arbejdstiden skal også så vidt muligt være samlet.
Efter lovindgrebet er det i højere grad blevet op til skolelederen på den enkelte skole at tilrettelægge læreres arbejdstid - og den enkelte kommune kan aftale med den lokale kreds af Danmarks Lærerforening, hvordan arbejdstiden tilrettelægges og fordeles.
Nogle steder har man aftalt regler for, hvor meget lærere maksimalt kan undervise, og hvor meget arbejdstid lærerne må bruge på opgaver i tilknytning til hver undervisningstime.
I loven skelnes der ikke længere mellem typer af arbejdstid i opgaver såsom undervisning og forberedelse. Det er lærerne utilfredse med. De mener, at forberedelsestiden er blevet mindre på bekostning af undervisningstimer og øvrige opgaver.
Flere danske kommuner har indgået lokale aftaler om arbejdstid for lærerne. Derfor er deres arbejdstid kun delvist reguleret af lov 409.
Normperioder
Ved de aktuelle overenskomstforhandlinger har lærerne krævet, at arbejdstiden skal opgøres med kortere interval.
Ligesom før lovindgrebet udgør lærernes arbejdstid 37 timer ugentligt indenfor en normperiode på et år.
Arbejdstiden kan variere fra uge til uge, oftest fordelt på 41-42 uger på et år. Men årsnormen betyder, at overarbejdstid kun opgøres en gang om året.
Lærerne har foreslået, at arbejdstiden i stedet opgøres gennem en kvartalsnorm.
En ny arbejdstidaftale?
Repræsentanter for lønmodtagere på tværs af stat, kommuner og regioner har ved de aktuelle forhandlinger gjort det klart, at de bakker lærerne op i deres krav om en ny arbejdstidsaftale.
Den kommer dog ikke i denne omgang. Det er aftalt i forliget, at der nedsættes en kommission, som skal komme med forslag til at løse problemet. Så længe den arbejder, gælder de lovbestemte arbejdstidsregler, som lærerne har været så utilfredse med.
Kilde: Ritzau, Lov 409, KL, Notat om lærernes arbejdstid fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.