Erstatninger til psykisk syge krigsveteraner slår ny rekord

Store erstatninger til psykisk syge soldater koster Forsvaret en formue.

Alene sidste år udbetalte Forsvaret 240 millioner kroner i erstatninger til krigsveteraner med PTSD.

Siden det i 2014 blev nemmere for PTSD-ramte veteraner at få anerkendt sygdommen, har Forsvaret udbetalt erstatninger for omkring én milliard kroner, og forventningen er, at beløbet ved udgangen af 2017 runder 1,2 milliarder kroner.

- Det er et langt større beløb, end nogen havde forestillet sig. Men der er ikke andet at sige, end at de mennesker skal have en ordentlig behandling. Har man pådraget sig lidelser eller skader under udførelse af militær tjeneste, skal det behandles efter reglerne, siger forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

Løbende udbetalinger

Ud over enkeltudbetalinger for mén-tab får de mest syge veteraner med PTSD løbende udbetalt en kompensation, fordi de har mistet arbejdsevne. Det har Forsvaret nu afsat knap 1,5 milliarder kroner til, oplyser Forsvarets Personalestyrelse til DR Nyheder.

- Beløbet er blevet meget større, end vi havde regnet med. Og derfor er vi også nødt til at tilføre mange flere penge til forsvarsbudgettet. Det er der slet ingen tvivl om. Det her gør, at resten af Forsvaret ikke har råd til de opgaver, som vi beder dem om at løse, og der er vi selvfølgelig nødt til at lukke det hul økonomisk., siger Konservatives forsvarsordfører, Rasmus Jarlov (K).

Stadig stor sagspukkel

Den vilde vækst i udbetalinger af erstatninger til krigsveteraner skyldes særloven, som blev vedtaget af et enigt Folketing i 2014.

Loven gør det nemmere for soldater med PTSD at få anerkendt sin sygdom.

Hvor en veteran tidligere skulle bevise sin sygdom inden for et halvt år efter en udsendelse, er det i dag muligt med en erklæring fra en speciallæge at få anerkendt sin sygdom, selv om den stammer fra en udsendelse til for eksempel Eksjugoslavien i 1990'erne.

Ændringen har betydet, at 70 procent af alle PTSD-anmeldelser nu bliver anerkendt, og oftest fører de til relativt store erstatninger på i gennemsnit over 3,7 millioner kroner.

I alt har 390 krigsveteraner fået tilkendt erstatning efter særloven, mens 276 sager er under behandling.

- Jeg vidste jo godt, det var stort tal, og der er fare for, at det bliver større. Ind til nu har man taget de penge fra Forsvarets reserve, og der står det meget klart, at i 2019 er den reserve væk – og så skal man hente pengene et andet sted fra, siger Jesper K. Hansen, der er formand for Centralforeningen for Stampersonel.

Forsvaret kom ud af 2016 med et underskud på 150 millioner kroner. I årsrapporten skriver Forsvaret, at det negative resultat skyldes erstatningerne efter særloven.

Bør på finansloven

Arbejdsmarkedet Erhvervssikring mangler stadig at behandle en lang række sager, som sidste år i gennemsnit 21 måneder at behandle. Jesper K. Hansen mener, at udgiften til de syge veteraner burde finansieres på finansloven:

- Vi er nødt til at lave en cigarkasse, der indeholder de penge, man vil bruge på det her, således at hvis man står og mangler penge i den her lille cigarkasse, så må det være finansloven, der fylder nogle nye penge i, siger Jesper K. Hansen.

- Udgiften er der, veteranerne skal hjælpes. Men for at undgå, at man henter fra den operative kapacitet hele tiden – altså fra kerneopgaven i Forsvaret - så bør man lave en cigarkasse, fortsætter han.

Mens udbetalingerne til psykisk syge krigsveteraner er gået op, er antallet af soldater i hæren faldet med en fjerdedel siden 2004. Det er muligt, der er brug for flere penge til Forsvaret. Men veteranerstatningerne skal ikke på finansloven, mener forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen:

- Rent principielt mener jeg, at det er arbejdsgiver, der har ansvaret for sine ansatte. Derfor er det en opgave, som skal holdes inden for de rammer, en arbejdsgiver har, siger Claus Hjort Frederiksen.

Forsvarsordfører hos Socialdemokratiet, Bjarne Laustsen, mener også, at der er en anden god grund til at lade udgiften til erstatninger forblive på Forsvarets budget. Den amerikanske præsident, Donald Trump, er nemlig ret optaget af, at Danmark opfylder sine Nato-forpligtelser:

- Det er jo også med til at dokumentere, at vi betaler i nærheden af de to procent, som vi skal betale for vores Nato-forsikring. Hvis der kommer til at mangle penge, er det bedre at tilføre nogle penge til at dække omkostninger end at dække dem væk et andet sted, siger Bjarne Laustsen.

Nyt forsvarsforlig fra 2018

I efteråret skal der forhandles et nyt forsvarsforlig på plads. Konservative går ind til forhandlingerne med et ønske om et markant stærkere forsvar.

- Når vi laver et nyt forsvarsforlig til efteråret, så starter vi med at skulle fylde en masse huller op på grund af krigsskadeerstatningerne, og først derefter kan vi tale om at styrke det danske forsvar. Så der er behov for ganske mange penge i det danske forsvar, siger Rasmus Jarlov.

Socialdemokraterne melder sig også klar til at se på Forsvarets budgetter - hvis altså det er sandt, at udgifter til krigsveteraner er løbet løbsk:

- Vi kigger på det i det kommende forsvarsforlig, og er der en dokumentation for, at udgifterne til et bestemt område er steget, så kigger vi på det. Sådan har vi altid haft det. Socialdemokratiet løber aldrig fra regningen. Vi har selv været med til at træffe beslutningen om, at de her veteraner skal have nogle bedre vilkår, og det får de. Det koster nogle penge. Og dem betaler vi.