En DFDS-færge i den ukrainske by Odessa er havnet i et storpolitisk drama.
12 migranter har ifølge DFDS i over en måned været fanget ombord på færgen Kaunas, fordi hverken Tyrkiet eller Ukraine vil tage imod migranterne, der efter eget udsagn er fra Palæstina.
DFDS mener, de er fra Algeriet og Marokko, men da migranterne ikke har id-papirer på sig, vil hverken Tyrkiet eller Ukraine altså tage imod dem.
Det store antal flygtninge og migranter, der de senere år har lagt pres på Europas grænser, er også blevet et problem for det danske rederi DFDS. Ikke kun på en rute i Sortehavet mellem Ukraine og Tyrkiet.
Vil til Storbritannien
Det er særligt på DFDS' færgeruter til Storbritannien, at migranter og flygtninge forsøger at krydse farvandet som blinde passagerer.
- Vi har kæmpe problemer omkring Calais, og vi ser det også på ruter fra Polen til Sverige, siger Niels Smedegaard, der er administrerende direktør i DFDS.
- I første omgang forsøger vi at håndtere problemet i vores terminaler, hvor vi gør, hvad vi kan for at holde dem væk, siger han.
- Isoleret er der ikke nogen nem løsning på det her. Der er masser af migranter og flygtninge, som drøner rundt på landevejene. Efterhånden som der bliver lukket ned for campen omkring Calais, bliver problemet skubbet andre steder hen. Vi forsøger, så godt vi kan, at tage os af de her migranter, siger Niels Smedegaard.
I en række havne har DFDS indført tæt patruljering og har blandt andet lagt varmesøgende kameraer i asfalten, lige som droner overflyver lastbiler med varmesøgende teknologi for at undgå blinde passagerer.
Thomas Gammeltoft Hansen, der er forskningschef hos Raoul Wallenberg-instituttet konstaterer, at mange rederier står i en svær situation, når de skal forsøge at komme af med de blinde passagerer, der smugler sig ombord.
- Det er jo et gammelkendt område, for der har været blinde passagerer lige så lang tid, som der har været sejltrafik. Derfor er der også konventioner og aftaler på området. Problemet er bare, at reglerne ikke er super klare, siger han.
- Og der er ikke enighed om de her ting.
Ubehageligt for rederier
Og med den aktuelle flygtningekrise, der har stået på siden 2014, går flere og flere lande til grænsen for at stoppe migrantstrømmen, hvilket ofte sætter rederierne i en svær situation.
- I praksis er staterne en suveræn størrelse og kan derfor altid nægte et skib at sætte folk i land. I det konkrete tilfælde i Ukraine og Tyrkiet er det helt oplagt ikke rimeligt at lægge sådan en byrde på et privat rederi. Vi har brug for faste regler på det her område, som sikrer skibsfart, så de hurtigt og effektivt får assistance fra myndighederne, siger Thomas Gammeltoft Hansen.
- Den nuværende praksis efterlader rederierne i en ekstremt usikker situation. Der er kæmpe risiko for, at det kan blive meget ubehageligt for kaptajnen og rederiet. Der er brug for klarere regler på området, siger han.
Besætninger mangler træning
Administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen mener også, det er myndighedernes opgave at løse de udfordringer, som rederierne somme tider føler sig alene med.
- Når rederierne møder de her forfærdelige situationer, stiller det dem i en svær situation, siger hun.
- Heldigvis har vi set, at andelen af migranter, som rederierne samler op er faldet fra 25 procent i 2014 til otte procent i 2016, siger hun.
Hun fortæller, at medlemmerne af Danske Rederier gør, hvad de skal. Men det er ikke altid, myndighederne gør det, mener hun:
- Det største problem for rederierne er, at besætningerne ombord ikke er trænet til den slags situationer. De gør, hvad de skal, de samler op og sejler migranterne til de havne, som de får anvist. Det er vigtigt, at myndighederne tager deres ansvar alvorligt, så rederierne faktisk kan sætte de mennesker i land i en sikker havn, siger Anne H. Steffensen.