Ekspert: Betal din gæld inden investering i aktier

Det skal være lettere og billigere at købe aktier.

Det mener regeringen, der sammen Dansk Folkeparti og De Radikale har lavet en aftale om en aktiesparekonto.

Fra 1. januar 2019 kan interesserede investorer smide op til 50.000 kroner i aktier - og slippe billigere i skat, end de gør i dag.

Og det er umiddelbart en god idé, lyder det fra professor Carsten Tanggaard, der er formand for Penge- og Pensionspanelet, som er oprettet af Folketinget for at give danskerne gode råd om deres privatøkonomi.

- Hvis man følger de råd, som Penge- og Pensionspanelet har givet om aktieinvesteringer, så er det til at overskue, siger han.

Investér 20.000 kroner ad gangen

Aktiesparekontoen er en del regeringens nye erhvervs- og erhvervspakke.

Med kontoen håber regeringen og partierne bag pakken, at almindelige mennesker vil hæve nogle af de mere end 800 milliarder kroner, de har stående i banken - og i stedet investere pengene i aktier.

Men det er vigtigt, at man tænker sig om, inden man begynder at investere. Eksempelvis er det nødvendigt at få betalt sin gæld i bil, båd eller hus af, inden man sætter sine penge i aktier.

- Så meget afkast får man heller ikke på aktier, og der er omkostninger ved at låne penge, så ret beset er det bedste investeringsråd, man kan give, at man starter med at få betalt sin gæld tilbage, siger Carsten Tanggaard.

Derudover er det en god idé at sprede sine investeringer, fortæller formanden for Penge- og Pensionspanelet.

Skal man investere sine penge i aktier, er der en del omkostninger forbundet med at købe dem, og derfor bør man som udgangspunkt købe aktier for mindst 20.000 kroner ad gangen, lyder et andet af Carsten Tanggaards råd.

- I første omgang kan man så købe to til tre forskellige aktier for 50.000 kroner, og det er klart, at der selvfølgelig er en hvis risiko forbundet med det, siger han.

Èn million har aktier

Sidste år kom et studie fra CBS lavet på baggrund af tal fra Skat og Danmarks Statistik frem til, at omkring én million danskere har aktier, men at aktierne ofte ikke er spredt nok ud på forskellige investeringer.

Mange aktionærer har nemlig kun én eller to aktier, og det skal man passe på med, fortæller en af forskerne bag studiet, Ulf Nielsson, der er lektor i finansiering ved CBS.

- Når danskerne investerer i aktier, spreder de ikke altid risikoen godt nok. Det er en unødvendig risiko, du tager, hvis du kun investerer i to aktier, og det er en god idé at investere i minimum fem aktier, siger han.

Studiet viser også, at den gennemsnitlige aktionær har investeret for 83.000 kroner i aktier. Pengene er for langt størstedelens vedkommende kun investeret i danske aktier, hvor Ulf Nielsson hellere så, at flere spredte deres investeringer mere ud.

- Hvis man ikke ved, hvad man laver, og vælger aktier tilfældigt, så gambler man. Hvis man hører i nyhederne, at det nu går godt for en virksomhed, så er det ikke en garanti for, at det også gør det fremtiden. Det er meget svært at vide. Vi økonomer kan heller ikke vide det, siger han.

Ofte vil den risiko, man løber ved at have et meget lille antal aktier, overstige den mulige gevinst, der kan være på afkastet. Derfor opfordrer Ulf Nielsson også til, at man som potentiel aktiekunde overvejer nøje, hvad man gå ind til, når man i fremtiden kan slippe billigere i skat ved investere via en aktiesparekonto.

- Det er fint at opfordre til, at man skal investere sine penge i aktier frem for at lade dem stå på bankkontoen, men samtidig skal vi passe på, at befolkningen ikke tager en for stor unødvendig risiko, siger han.

Sker efter svensk forbillede

På sigt kan loftet over penge, man kan skyde i aktiesparekontoen, efter regeringens køreplan vise sig at stige.

Hvis forligspartierne nikker ja til det, så vil loftet på kontoen stige med 50.000 kroner år for år, så man i 2022 kan investere op til 200.000 kroner på kontoen, står der i aftalepapirerne.

Med aktiesparekontoen har regering set mod til Sverige, som i 2011 indførte en særlig investeringssparekonto.

Her er der dog ikke noget loft over, hvor meget man må skyde ind på kontoen, så længe pengene står i aktier.

I alt havde 1,8 millioner svenskere sidste år oprettet en aktiesparekonto, viser aftalepapirerne.

- Man har en anden aktiekultur i Sverige i forhold til Danmark, og det er den, man vil forsøge at opnå med det her tiltag, siger Carsten Tanggaard.

Men spørger man Per Hansen, der er økonom i investeringsbanken Nordnet, som både opererer på det danske og svenske aktiemarked, så er han skeptisk omkring, om aktiesparekontoen vil få samme succes i Danmark.

- Det tror jeg desværre ikke. For det er ikke aktiesparekontoen alene, som har gjort, at svenskerne bedre kan lide aktier, siger han.

Blandt andet har svenskerne mange flere børsnoteringer af små selskaber, end vi ser i Danmark, og en række danske virksomheder vælger ligefrem at gå på Børsen i Sverige frem for i Danmark, fordi det er lettere at finde nye investorer på den anden side af Øresund, fortæller han.

- Det er et langt og sejt træk. Det her kan måske være en start og et skridt i den rigtige retning, men det er ikke noget, der med et snuptag ændrer verden, siger Per Hansen, økonom i Nordnet.