Regeringen vil med deres nye vækstudspil have danskerne til at investere mere i aktier. Det skal blandt andet ske ved at hæve loftet for aktieindkomst, så skatten bliver lavere på aktiegevinster på op til 100.000 kroner. Desuden vil regeringen give privatpersoner muligheden for at oprette en aktiesparekonto i banken på linje med en bankkonto, hvor man kan investere i aktier til lav beskatning.
Men hvordan kommer man overhovedet i gang med at investere, og hvad skal man holde øje med?
Seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Troels Holmberg har fem tommelfingerregler, man kan følge som ny investor.
Betal først din gæld
- Du betaler mere i rente på dit lån, end du kan få i afkast ved at købe en tilsvarende investering, siger Troels Holmberg.
Hvis man har en dyr gæld, vil det være økonomiske smartest at betale gælden inden man begynder at investere. Samme råd lyder fra et udvalg bestående af professor på Aarhus Universitet Tom Engsted, fondsdirektør i ATP Bjarne Graven Larsen og professor på CBS Michael Møller, der har lavet aktieinvesteringsråd for Penge- og Pensionspanelet.
Dog er der ifølge Troels Holmberg delte meninger, hvis man har billig realkredit gæld. Det kan for eksempel være gæld, der stammer fra et huskøb.
Invester langsigtet
I øjeblikket er renten helt i bund. Det betyder, at du stort set ikke tjener noget på at have dine penge stående i banken. Anderledes ser det dog ud, hvis man investerer i aktier.
På lang sigt regner banker og pensionsselskaber med, at en aktieopsparing kan give 7 procent i afkast, mens en obligationsopsparing kan give 4 procent. Men man skal have is i maven.
- Man kan få negativt afkast i årevis, før det bliver positivt. Man skal være parat til, at der går en årrække før man har en positiv fortjeneste, siger Troels Holmberg.
Spred pengene
- Køb mindst 15-20 forskellige aktier. Så får du et afkast, der følger aktiemarkedet nogenlunde, og du lægger ikke alle æg i en kurv, siger Troels Holmberg.
En god måde at sprede sine investeringer på kan være igennem et såkaldt investeringsbevis. Et investeringsbevis kan indeholde flere hundrede forskellige aktier og obligationer. De seneste år er de såkaldte ETF-investeringsbeviser blevet populære, da de kan fås med få omkostninger.
Det er en investeringstype som både Troels Holmberg og professor i økonomi på Aarhus Universitet Tom Engberg er positivt stemt overfor.
Minimér omkostningerne
- Der er ingen sammenhæng mellem historiske afkast og fremtidige afkast, siger Troels Holmberg.
Derfor er der ifølge Troels Holmberg ingen grund til at gå efter de aktier, som har klaret sig godt historisk.
- Det bedste pejlemærke, det er lave investeringsomkostninger.
Samme anbefaling lyder det fra udvalget, der råder til at:
- Holde omkostningerne nede, både handelsomkostninger og andre omkostninger. Køb aktier direkte over netbank, dvs. ikke gennem en investeringsforening, og køb for minimum 20.000 kr. ad gangen.
Køb og behold
- Vores anbefaling er, at man ikke prøver at slå markedet ved at købe og sælge. De professionelle, du handler med, har bedre information og bedre analyser end dig, lyder det fra Troels Holmberg.
Flere undersøgelser viser ifølge Troels Holmberg, at en passiv strategi, hvor man holder på sine aktier, giver et bedre afkast end en aktiv strategi, hvor man køber og sælger sine aktier ofte.
- Køb de aktier, du vil have, og lad være med at gå i panik, når markedet svinger op og ned. Det er bedre at slå koldt vand i blodet og bruge tiden på andre ting, siger han.